Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14115Visninger
AA

22. ◆ 21. december


Det føltes så magisk, da hans fyldige læber, endelig ramte mine. Da de endelig dansede på mine, mens jeg stod lammet til jorden. Jeg frøs, jeg græd og jeg var fortabt, lige indtil hans læber lagde sig på mine, og vi delte et fantastisk øjeblik sammen. 

Det havde taget mig mere end tre uger, at finde ud af hvad jeg følte for Niall. Men elskede jeg ham lige frem? Mit hjerte havde været i tusinde stykker. Revet fra hinanden, trådt på, hængt op. Men jeg følte mig endelig hel igen. 

Jeg følte, at fremtiden havde så meget at byde på nu, hvor jeg fandt ud af, hvor meget Niall egentlig betød for mig. Måske var det bare det som skulle bruges? En lille smule kærlighed, troen på magien også vil det hele gå i sving.

Men hvorfor sneede det så ikke? Jeg så det selv - sammen med Matilda, i min drøm - at to mennesker stod ved juletræet og kyssede. Her, der skete der ikke andet, end Nialls ord "det her har jeg ventet så længe på" også løb han ellers væk fra mig. 

Jeg smilede, alt for meget endda, da jeg kom Toby i møde. Vi havde aftalt at mødes ved baren, fordi jeg havde store nyheder at fortælle ham. 

"Oh my Jesus! I har kysset, han har kysset dig! Eller vent, var det måske dig?" Toby krammede mig ind i hans farm. Jeg fniste, genert og barnligt. Men jeg kunne ikke gøre for det: Det var som om, at jeg havde fået lige den julegave, som jeg ikke fik de andre år. 

"Det var ham," sagde jeg så, mens vi satte os op på barstolen. Bartenderen fik lavet en kakao til mig (jeg tror næsten ikke, at jeg havde bestilt andet end kakao denne måned), mens Toby fik en drink. 

"Hvordan var det så?" "Godt," svarede jeg. "Godt? Var det godt? Ikke noget med, oh Toby, det var fantastisk, jeg mærkede næsten skyerne ramme jorden, og åh, min mave drejede fireogtyve gange rundt, mens træerne væltede rundt omkring os?" Jeg grinte højlydt ad Toby, for så hurtigt at slå ham blidt på skulderen.

"Hey, jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle sige! Det her var mit første kys." "No way, er du aldrig blevet kysset før, prinsesse?" Han kiggede med store øjne på mig, hvilket fik mig til at ryste på hovedet og gemme mig væk. 

"Wow, det alligevel ret godt gået," grinede Toby. 

Han formåede altid at få mig til at blive genert, men så lige bagefter til at blive stærk og modig igen. Han fik smilet på mine læber til at vokse, med hans kække kommentarere og den søde måde, som han behandlede mig på. 

"Hvad så nu? Har I snakket sammen i dag?" "Nej, jeg har faktisk slet ikke set ham, men tror også han er lidt bange." 

"Bange? For hvem- din far?" Jeg nikkede. Det var sørgeligt, at han ikke turde tage et skridt nogle veje med mig, uden han kiggede omkring, før han tog min hånd i hans. Kun hvis vi var alene, lå jeg næsten kun i hans arme, for ellers følte han ikke, at han kunne beskytte mig godt nok.

 Det var nu ret sødt alligevel.

"Jeg synes du skal snakke med ham om det, Angelica." Sukkende tog jeg endnu en slurk af min kakao, mens jeg nikkede til Toby. "Det ved jeg godt, men hvad nu hvis han siger nej?" 

Toby sad lidt og tænkte over mit spørgsmål, før han svarede: "Så svarer han nej, også skal jeg nok tage en snak med ham." Et hurtigt blink blev sendt min vej, mens jeg rystede grinende på hovedet. 

"Du ikke rigtig klog." "Det derfor vi klinger så godt sammen." Jeg kunne godt lide Toby. Han var som en ekstra bror, og han fik mig også til at indse, at jeg muligvis var gevaldigt forelsket i Niall.


Jeg bankede nervøst på kontordøren, som damen - jeg slet ikke havde fået navnet på i løbet af hele måneden - havde vist mig hen til. 

"Kom ind," blev der råbt på den anden side, helt klart min fars stemme. Kom nu, Angelica, ikke være bange. '

Jeg sukkede til mig selv, før jeg åbnede døren op, og blev mødt af min fars smil, samt Kelds. "Kan jeg lige hurtigt snakke med dig, alene?" spurgte jeg ham om, mens jeg smilte forsigtigt til Keld. 

"Selvfølgelig! Vi var også færdige nu." Et hurtigt kram blev vekslet imellem de to, store mænd, før Keld gav mig hånden og smuttede ud ad døren. Han lukkede den efter sig, og jeg gik tættere hen på min far. 

"Hvad så, min skat?" "Far, kan du ikke godt accepterer, at Niall og jeg godt kan lide hinanden?" spurgte jeg ligeud. Jeg havde siddet det meste af dagen på mit værelse, brugt tiden på at mande mig op, og gå ned for at snakke med min far. Toby havde ret: Jeg måtte ikke lade min far komme i vejen. 

Han sukkede. Min far rejste sig fra stolen af, for så at læne sig indover bordet og holde vægten stabil på hans hænder, der lå på bordet. "Skat-" "Nej, far. Jeg vil faktisk ikke engang hører din undskyldninger, for dem har du altid så mange af. Alt jeg beder dig om, er at accepterer jeg hænger ud sammen med Niall, og efter det her juletræf, så kommer vi aldrig til at se hinanden igen. Hvordan kan det overhovedet være til besvær?" 

"Ingen kontakt efter juletræffet?" spurgte han om, med en interesse i sin stemme. "Far," startede jeg ud, "vi har hver vores ting at tage sig til udenfor den store åbning." Hans smil voksede på læberne, som han strøg hånden henover panden. 

"Jeg stoler på dig, du min lille baby'girl, så hvis der sker noget, så slår jeg ham muligvis ihjel! Ingen sex, inte-" "Far!" hvinede jeg. Et højlydt grin kom fra min far, før han løftede armene fra bordet og kom hen til mig. Et stort bjørnekram blev givet til mig, mens han kyssede mig utallige gange på hovedet. 

"Okay, jeg snakker med ham, og siger I gerne må holde fingrene for jer selv," "far, stop så!" grinte jeg, og slog ham på brystkassen. "Fint, jeg siger det i orden." "Tak, far, elsker dig." 

Jeg skyndte mig ud ad døren, før han skiftede mening.

"Men hvis han går no.." Jeg hørte ikke rigtigt resten. "Hvad end du siger, far!" råbte jeg til ham, hvad end han sagde før.


Vi var alle samlet rundt om de fire store borde. Massere af gaver, massere af hænder på bordene, en masse slik, massere af drikke. Det var arrangeret pakkeleg, og virkelig, jeg glædede mig ligefrem. 

Hele One Direction havde sat sig ved siden af mig. Jeg fik hurtigt taget fat i Niall, tidligere, og skulle til at fortælle ham om de gode nyheder, men selvfølgelig havde min far nået det før mig, og Niall vidste allerede besked. 

Men det var vel også okay, for så skulle jeg ikke overtale ham eller noget, så vidste han klar besked. 

"Så, vi alle kender vel pakkeleg-spillet, men jeg fortæller lige vores regler højt: Slår man en sekser, må man selvfølgelig stjæle en gave. Slår man en ener, så må man stjæle en gave og giv den til en ven. Vi spiller i mere end fyrre minutter, så lad os tælle ned og gå igang!" råbte damen højt, som havde fulgt alt og alle hele måneden. 

Jeg grinte, mens der blev, i kor, talt ned. "4, 3, 2, 1!" En mand, lige ved siden af Harry, slog med kruset, for så at slå ned i bordet. Terningen viste fem. Manden sukkede grinende, før han lod Harry slog. 

"Hvis jeg får en ener, så får Angelica gaven, også skal du give mig en tilbage." Jeg grinede højlydt af Harrys teori, men nikkede så. "Hvad end du vil, Harry." "Hey, hvorfor giver du ikke bare mig?" sukkede Louis.

 

"Please," hvinede Niall ved siden af mig. "Niall," sagde jeg tilbage, brugte min stemme som han gjorde. Han havde tigget mig om, at sidde på hans skød i snart fem minutter, som tiden gik forbi, og vi fik spillet sat rigtigt igang. 

"Hvis jeg slår en sekser nu, så skal du!" Jeg grinte, mens vi ventede på at Niall slog. Kruset blev vendt på hovedet, slået ned på bordet og terningen viste en, sort prik. 

Mit grin summede i rummet, samt de andre drenges, mens Niall kiggede irriteret og opgivende ned på bordet. "Det var altså tæt på." "Tæt på? Bro, du var hele fem fra?" grinte Zayn højt, mens han tog en masse chips i munden. 

Jeg rejste mig fra min plads, hvilket fik Niall til at kigge bekymret på mig. Hurtigt fjernede jeg stolen bagud, for så at sætte mig på Nialls skød. "Er du så tilfreds nu?!" spurgte jeg om, mens jeg lagde mine arme rundt om nakken på ham. "Mere end du aner," sukkede han glad, for så at gemme hans hoved væk i min trøje.

Der blev råbt, sunget og glade mennesker var kun til at se i den store spisesal. Jeg fik en masse gaver, som så blev taget fra mig igen, for at få nogle flere, for at de blev taget væk igen. Sådan forløb det hele tiden, mens jeg fik snakket godt og grundigt med alle drengene. 

Det var enormt hyggeligt, og jeg glædede mig slet ikke til, at det her snart var ovre. Men så alligevel: Mit liv vil begynde på ny, når vi lukkede portene her, og juletræffet var omme. Tænk, at der kun var mindre end fem dage til, at vi ikke længere skulle være her.

Det havde været noget af en rejse, på den samme plads, med forskellige mennesker - der hver havde sin historie at sige høj. Det havde været spændende, sårende, trist og glæde. Alt sammen i en. 

 

"Hvad skal I så efter julen?" spurgte jeg om, og kiggede hen på Liam. "Ehm, vi skal gøre klar til vores næste turné, og ellers skal vi vel bare arbejde på vores femte album, som det her juletræf nok også har givet os en rimlig stor inspiration til." Jeg nikkede, mens Liam fortalte om hvordan deres nye år skulle blive.

"Hvad med dig, søde Angelica?" spurgte Zayn om, mens han fjollet kiggede på mig. Jeg rullede med øjnene, før jeg svarede: "Jeg tror jeg vil følge min drøm. Jeg regner stærkt med, at droppe ud af skolen og søge ind på et dansestudie, da det altid har været min drøm at kunne danse." 

Niall gav mig et kys på kinden, hvilket fik mig til at rødme, som de andre sad og kiggede på os. "Så kan det være vi får dig som en danser til den næste turné," grinede han. "Søde idiot, vi har ikke nogle danser til vores koncerter, papkasse." Jeg grinede af Harrys kommentar, som fik Niall til at sukke og tage armene rundt om mig. 

"Men det kan vi hurtigt få." "Jaja, ti nu bare stille, det er din tur, og vi vil gerne nå at vinde nogle gaver, inden tiden går ud," grinte Harry, for så at give ham det berømte krus, som gik rundt på vores bord så mange gange, plus de andre fem kruse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...