Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14169Visninger
AA

20. ◆ 19. december


Jeg lå i sengen, sammen med Niall. Vi havde spist morgenmad, vi havde hørt på dagens program, som var, at vi skulle høre Mariah Carey senere i dag (klokken fire). Kedelig dag, også alligevel ikke.

Men lige nu, så nød jeg at ligge her, med Niall, og snakke. Om intet og alt. Om hans forældre, om hvor han kom fra, om hvem han før havde lavet de bedste drengestreger på og hvad han kunne lide. Om min familie, om min skole, om min uddannelse og sjove ting mig og Matilda plejede at lave. 

Jeg lå i mellem hans ben, med hovedet ved hans mave. Han lå og legede med mit hår, mens jeg havde hans højre hånd i begge mine to hænder. Mærkede hvordan hans mave blev større og mindre, hvordan rytmen slog til mit hjerte. Eller, sådan følte det, selvom mit hjerte slog tusinde gange op og ned mere end hans mave gjorde.

 Jeg lå og smilede ud i luften, på grund af tankerne fra caféen stadig susede rundt i hovedet på mig. Måske, så kunne han faktisk godt lide mig? 

"Wow, min bror gad aldrig tage mig i biografen da jeg var lille, hellere ikke hvis mine forældre ikke gad," grinte Niall, hvilket fik mig til at fnyse kort. "Jeg elskede at gøre sådan nogle ting, så Matilda var bare en god undskyldning," grinede jeg. 

"Altså, jeg vil hellere i biografen, på café eller bowle, end jeg gider at shoppe dagen lang," sukkede jeg, mens jeg kørte min tommelfinger frem og tilbage på hans hud. "Ja, det lyder meget fornuftigt." 

"Min mor, som sagt: Hun er så skide overbeskyttende, så engang.. hm, jeg tror det var en af mine første store fester jeg var med til, og der skulle jeg så have min to gamle venner med hjem og sove, da hendes mor ikke ville hente hende så sent og han gad ikke køre hjem. Så vi gik ind i huset, nærmede listede os, da klokken var fire om natten, vi alle godt berusede, men vi vil ikke vække mine forældre.

Men lige så snart jeg går ind i gangen, står min mor helt bekymret, krammer mig og hvad ved jeg. Så det var rimeligt pinligt, men lige siden den fest, har jeg været vant til, at min mor blev oppe hele natten for at være sikker på at jeg kom trygt hjem," smågrinede han. 

"Det havde min mor aldrig gidet." "Vent, hvad? seriøst? jeg troede hun var meget sådan, OBS, på alt du gør?" "Hvad? nej nej nej, Niall, overhovedet ikke," grinte jeg, mens jeg vendte mit hovedet, så jeg kunne kigge på ham. 

 Jeg havde sat mig op, stadig imellem hans ben, så mine ben lå over hans ben og ind i puderne, mens min rumpe var imellem hans ben. Jeg kiggede ind i øjnene på ham, for så at kigge ned på hans sorte trøje. Mine fingre fandt deres vej op til trøjen. 

"Angelica?" spurgte Niall om, mens vi kiggede ind i hinandens øjne. "Hm?" svarede jeg. Jeg rykkede mig tættere ind mod ham, mens jeg lagde mit hoved hvilende ind mod hans brystkasse. Jeg var træt i dag, anede ikke hvorfor, men det var jeg. 

Mine øjne lukkede i. Hans duft, duften af Niall, fyldte begge mine næsebor. Trygheden blomstrede sig i min krop, mens følelsen af kærlighed sprang i luften, rundt om mig. En boble, en vanvigtig mærkelig følelse susede rundt i min krop, som en dyne blev lagt over min varme krop.

Jeg fik vendt mine ben igen, så de lå flettet sammen med Nialls, mens jeg lagde mig godt til rette i hans farm. Alt sammen, mens mine øjne stadig var lukket og mit sind blev endnu mere træt og snart vil gå i dvale. 

"Sover du?" smågrinede Niall, som han kørte hånden henover min kind. Jeg nikkede, intet svar orkede jeg. Hans krop bevægede sig op og ned, mens hans lavmælte latter fyldte rummet. "Du så sød og smuk, Angelica," hviskede han, efterfølgende af nogle varme, fyldige læber lagde sig på min pande. 

Jeg nikkede; sagde i lige måde i mine tanker. 


"Love? Angelica," "hm?" hviskede jeg, mens jeg lagde mig bedre til rette. "Angelica, klokken er fire, Mariah begynder nu, hvis du vil nå ned og hører hende?" En sød stemme klang i mine øre, men alligevel forblev mine øjne lukkede. 

"Narh, det fint nok," mumlede jeg, mens jeg gemte mit ansigt ned i hans trøje, trak dynen op over hovedet og lagde min hånd tilbage ned på hans mave, hvor trøjen var - heldigvis - krympet op. 

Hud mod hud. 

"Skal du ikke hører hende synge?" grinte han, mens han strøg mig i håret. "Kan et bandmedlem som dig ikke bare synge hendes sange for mig?" mumlede jeg under dynen, mens et smil drog sig frem på mine læber.

"Kan en pige som dig, ikke bare vågne op, tage med mig ned og høre Mariah Carey synge?" sagde han tilbage, hvilket fik mig til at slå ham blidt ned på maven. 

"Det tror jeg ikke sker." 

 

Det skete så, vil jeg have lov til at sige. For her stod jeg udenfor, i det kolde vejr (som endnu ikke havde vidst en strå af sne) og hørte Mariah afslutte sangen All I want for Christmas is you. Hun havde også sunget andre sange, men som jeg næsten lå og halv sov på bænken, med hovedet i Nialls skød, så hørte jeg egentlig ikke så mange af sangene. 

Som den næste sang begyndte, vågnede jeg rask op, satte mig op og kiggede op på den store scene, hvor Mariah Carey sad på en barstol, med hele hendes band bagved sig. 

Jeg kiggede med store øjne på hende, før hendes sangstemme strålede igennem højtalerne, og jeg lod mig selv falde dybt ind i sangen. 

"D-det var den sidste sang jeg hørte mig Matilda," sagde jeg lavt til Niall, mens jeg stadig holdt mit blik rettet mod Mariah. En tåre dannede sig i mit øjenkrog, men jeg lod den aldrig falde. 

En hånd lagde sig i min, som jeg sad og vuggede frem og tilbage til sangen. 

The snow is coming down

I'm watching it fall

Lots of people around

Baby, please come home

  The church bells in town All ringing in song Full of happy sounds Baby, please come home    They're singing 'Deck the halls'  But it's not like Christmas at all 'Cause I remember when you were here

And all the fun we had last year
 

Pretty light on the tree

I'm watching them shine

You should be here with me

Baby, please come home

 

If there was a way

I would hold back this tear

But it's Christmas day

Please, please, please, please

Baby, please come home.

Baby, please come home.

Jeg kiggede på Niall, før jeg hev ham op ad bænken og begyndte at gå længere hen mod scenen, hvor en masse andre også stod. Sangen sluttede af, og den næste begyndte, som var endnu mere jule-agtig. 

Jeg begyndte, tvivlende, at danse, før Niall heldigvis dansede med og vi sammen grinte og dansede. Jeg tog mine hænder i hans og begyndte at svinge os rundt, mens vi dansede ind i mellem de andre dansende gæster. 

Vi begge fyldte luften med vores grin og glæde. 

Jeg lovede mig selv, at jeg skulle komme videre, så det var på tide jeg ikke gik tilbage til gamle vaner, hvor jeg lukkede ned, lige så snart et minde dukkede op i mine tanker. 

 

"Tak for i dag, Angelica!" råbte Niall, for en sidste gang, før elevatordøren lukkede i, og han kørte op til mødet hans band og ham var indkaldt til. "Vi ses til aftensmaden," nåede han også lige at sige.

Jeg grinte, mens jeg nikkede. Da han var fuldstændig væk, tog jeg elevatoren ved siden af, for at komme op til mit værelse, hvor jeg ville slappe af resten af den korte dag, indtil der var mad. 

 Inde på værelset sad min far. Da jeg havde taget sko og jakke af opdagede jeg ham. "Øh, hej far?" sagde jeg forvirret, før jeg gik hen til ham og gav ham et hurtigt kram. 

"Noget du vil? for ellers, så tager jeg en lur inden vi skal spise." Jeg smilede til min far, før jeg satte mig på hug i sengen. 

"Øh, ja, skat," sagde han så, for at rejse sig op fra sengen og gå lidt rundt. "Jeg er lige nødt til at fortælle dig en lille ting." Hans fingre lavede en gestus, som viste, at det var en lille ting han skulle fortælle mig. 

Jeg spidsede mine øre, for så at nikke og gøre mig klar til hvad end han havde at sige. "Du ved, altså. Dig og Niall," startede han ud, før han stoppede op. Han kiggede ud af vinduet. Min tålmodighed drog væk. "Jaerh?" Igen begyndte han at gå rundt, da han sikkert kom i tanke om hvad han var igang med at sige. 

"Ja. Muligvis snakkede jeg med Niall, langt tid før du kendte ham, og spurgte ham om noget." "Hvad spurgte du om, far?" spurgte jeg om, lidt mere tvivlende denne gang.

Han kiggede med et skævt smil på mig, før han lagde sine fingre omkring hans mave. "Om han ikke ville passe på dig i løbet af denne måned. Jeg spurgte ham, at hvis han nu kom til at sidde ved siden af dig, hvis han kom på samme hold og skulle med til talerne som du også skulle, om han så ikke godt kunne hjælpe dig videre og beskytte dig." "Beskytte mig? for hvad?" Jeg kiggede rundt i værelset, mens min far kiggede usikkert på hans hænder.

"Beskytte dig, men nu tror jeg han er gået for vidt." "Ja, eller så skulle du aldrig have spurgt?" Jeg kiggede mærkværdigt på ham, mens jeg rynkede øjenbrynene sammen. 

Vent, så alt det jeg troede havde været tilfælde, det var slet ikke tilfælde. Det var.. planlagt, af min egen far? Tankerne drev rundt i mit hoved, og som jeg troede alt var lukket ude af det, blev det hele til et stort rod igen. 

"Okay, ved du hvad far?" "Nej, skat?" sagde han desperat. "Tak, for at fortælle mig det. Alt jeg virkelig har lyst til at gøre lige nu, er at få noget søvn, okay?" 

Hans smil voksede igen på læberne, hvilket ikke kunne skjule et lille smil på mine egne. Det var ikke hundrede procent okay, men det behøvede han hellere ikke vide.

"Det okay, skat! Det må du undskylde. Godnat-kram?" Jeg rullede med øjnene, før jeg nikkede og slog mine hænder omkring hans ryg. 

 

Da han endelig var gået ud af mit lille hotelværelse, lå jeg og prøvede på at sove. Mine tanker gjorde, at jeg ikke kunne falde direkte i søvn. Så alt vi havde lavet, det var kun fordi min far havde bedt ham om det? Hvorfor havde han overhovedet bedt om det...? 

Men så slog noget andet mig: Kunne Niall så overhovedet lide mig? Nu blev jeg først og fremmest i tvivl om alt igen, vedrørende ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...