Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14157Visninger
AA

18. ◆ 17. december


Jeg gik rundt på pladsen alene. Vi havde næsten lige fået morgenmad, og hurtigt var jeg taget derfra, med et undrende blik fra Niall, men egentlig havde jeg bare brug for noget luft. 

Det var trist, at jeg ikke fik sagt farvel til Olivia, for nu var der helt tomt uden hende. Jeg vidste ikke engang, hvad der helt præcist var sket med hendes bror, men det måtte have været så alvorligt, at hun ikke kunne nå at få sagt farvel. Danielle var virkelig også sød, men det var ikke det samme. Ligeså med Niall. Han var en dreng, for den sags skyld også. 

Når jeg endelig var på vej til en tæt veninde, også var hun allerede borte. Jeg vidste ikke engang, når jeg nu kom hjem herfra, om det nogensinde vil blive det samme omkring mine tre venner - Izzy, Chad og Boye - som jeg engang betragtede som mine bedste venner. Måske ikke? 

Men der var en ting, som jeg havde klaret og fået det meget bedre med, i løbet af hele denne måned: Alle spørgsmål behøvede ikke et svar til. 

 

En kort vind slog fat om min krop, som havde den sorte vinterjakke omkring mig, fra H&M. Jeg mærkede kulden tage fat om min højre hånd, som jeg stod ved siden af det store juletræ, der allerede fra morgenen af, lyste flot op med alt det pæne pænt, samt lys. Det var en vidunderlig, smuk dag, for det var dagen jeg accepterede min mor og fars kærlighed, og mødte Olivia for første gang. 

Tænkt, at det allerede var næsten tre uger siden, at jeg fandt ud af, hvad min far havde lavet i skjul, som nu gavnede flere hundrede familier. Det var næsten tre uger siden, jeg begyndte at blive en glad og dejlig person igen, og der var stadig (lige præcis i dag) én uge tilbage.

"Har du set, at de har sat englen på toppen af træet?" spurgte en sød, lille stemme. Jeg kiggede gispende ned til min højre side, hvor Matilda stod ved siden af mig; sin hånd i min. Mit smil drog sig opad på mine læber, som jeg kiggede op på det skinnende træ igen, hvor en flot hvid englen hang fast i toppen af det høje træ.

"Det flot, synes du ikke?" spurgte jeg Matilda om, mens jeg gav et lille tryk i hendes hånd. Den var kold. Hendes hud var hvid, hun var isende kold, faktisk. "Det flottere end det vi plejer at have!" Vi begge grinede, mens vi stod og kiggede på træet. 

"Du ved, at jeg altid vil elske dig. Ikke bare for den du var, Matilda, men fordi du er min elskede baby'sis." "Det ved jeg, Angelica. Jeg ved også, at du klar til det her." Selvom hendes døde krop, som var så kold som et isbjerg, stod hun og kiggede mig ind i øjnene, med hendes skinnende, brune øjne, mens den brune hestehale svang i den svage vind. 

Jeg bøjede mig ned i knæene, for så at give hende et kram. Et koldt, langt - men alligevel også varmt - kram. Det sidste kram. 

Santa called to make sure I'm prepared

He said, winter love is spreading everywhere

Summer came and took off with the spring

So now we start the Christmas Caroling


Jeg grinte glad ind i hendes halstørklæde, mens jeg holdt hende tæt ind til mig. Højtalerne var tændt, mens I'll be home, med Meghan Trainor, spillede højt ud af. En sød og smuk sang til dette øjeblik.

Mine arme løsnede sig ud af Matilda igen, mens hun rykkede sig lidt tilbage. Mine hænder tog fat omkring i hendes albuer, mens jeg gav hende to kys på hver sin kind. "Du får fred nu, Angelica," hviskede hun lavt til mig, mens hendes øjne dirrede. "Man kan aldrig få fred, når det dig vi snakker om, bandit. Du har altid noget dumt at lave," sagde jeg til hende, mens et smil bredte sig på begge vores munde. 

En tåre forladte hendes øje, som hun hurtigt tog mig ind i et kram mere. 

I'll find my way back home

And light up every tree

We will hang our stockings for you and one for me

 

Cause Santa called to make sure I'm prepared

He said, pack your bags and tell them you'll be there

 

Jeg kiggede strålende på hende, som hun begyndte at få sin farve tilbage i kroppen. Mine hænder var stoppet med at ryste, af al den kulde hun før gav mig, for nu var varmen bredt sig i hendes krop. Flere tåre forlod hendes smukke, levende brune øjne. "Jeg er blevet smuk igen!" sagde hun, mens hun beundrede sig selv, mens hun kiggede stolt på mig, med et fantastisk smil. 

"Baby'sis, du har altid været så smuk." grinte jeg, mens et sidste kram blev delt af os. Jeg holdt hendes hænder i mine, flettede dem sammen. "Lige meget hvor du ender, så du altid den bedste lillesøster," hviskede jeg lavmælt til hende, mens jeg kiggede på vores fingre. "Det ved jeg." 

I'll be home with my love,

This Christmas 

I promise, I promise,

I'll be home with my love,

This Christmas

I promise, I promise I'll be home

I'll be home (I'll be home) 

 

"Du mere stærk end du tror, Angelica. Husk nu, at alt forandre sig med tiden. Alle får nye chancer, alle får nyt håb: Din tid er inde nu til det." "Det ved jeg nu," svarede jeg min elskede lillesøster, som blev angrebet og gav op for hurtigt. Men hun var grunden til, at mor og far havde fået denne nye chance. At jeg havde fået en ny chance. 

Hun hev sig ud af mit greb, mens hun langsomt gik bagud. Et smil på hendes læber, tårene ned ad kinderne på os begge. Jeg sad i hug, mens jeg så hvordan hun vinkende blev mere og mere usynlig, mens hun lyste op. 

Santa called to make sure I'm prepared

He said, wrap the gifts with all your love and care

The wind blows the snow up in the sky

But I won't let the wind delay my flight

 

"Angelica! Giv nu Niall en chance, det fortjener han," råbte hun til mig. For sidste gang vil jeg høre hendes smukke stemme nær mig. Men det var okay, denne gang. "Det skal jeg nok gøre, Matilda." Jeg tog mine vanter på igen og rejste mig op. 

Hegnet lyste op igen, med det mange lys, samtidig med alt andet julelys blev lyst op, boderne åbnede. Duften af vanilje, af brændte mandler, af en tryg og vidunderlig stemning var i luften. 

Jeg var klar til, at give slip på Matilda. Klar til at give hende, og ikke mindst mig selv, fred. En stor krop omfavnede min krop, mens hendes hår fløj ned til den ene side af mig. "Vi elsker jer begge lige højt," hviskede min mor, mens hun gav mig et kram bagfra. Kys blev efterladt overalt i mit ansigt. 

I'll be home with my love,

This Christmas 

I promise, I promise,

I'll be home with my love,

This Christmas

I promise, I promise I'll be home

I'll be home (I'll be home) 

 

Matilda vinkede i vores retning. "Hun vinker farvel," sagde jeg til mig, som gjorde at vi begge vinkede tilbage til min lillesøster, hendes datter.

Matildas krop forsvandt ud i det blå, mens hendes vinkede hænder, og det glade ansigt, var det sidste vi fik at se, før hun blev til ét med vinden, der nu var holdt op igen. Solen kom frem på himlen. "Jeg ved godt, at det her bare er min illusion," hviskede jeg til min mor. "Kom her, skat." Jeg græd lykkeligt ind i min mors farm, mens jeg for en sidste gang kiggede hen der hvor Matilda tog afsted. 

Jeg var glad, hun var glad. 


Jeg havde faktisk lavet denne dag meget længere! faktisk, så var den fra morgen til aften, men så besluttede jeg mig for, at cutte alt det andet af, og bare stoppe den her. Det ødelagde stemningen, hvis det andet var kommet med. 

Undskyld for at være en dårlig forfatter, som ikke kan komme ud med kapitlerne til tiden :( Vi optrådte med sort teater, og det gik VILDT fantastisk! Så har jeg fri for skole nu, hvilket er dejligt og nu har jeg bare ligget syg hele fredagen, indtil om aftenen 

Tak, alle sammen for alle de mange kommentarer, likes og favoritter. 

- Laura L.P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...