Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14162Visninger
AA

15. ◆ 14. december


Det var virkelig koldt. Jeg sad på bænken, alene, og trippede frem og tilbage med mine fødder, mens jeg lyttede grundigt med til sangen. 

It's beginning to look a lot like Christmas

Everywhere you go;

Take a look at the five and ten glistening once again

With candy canes and silver lanes that glow

 

It's beginning to look a lot like Christmas 

Toys in every store

But the prettiest sight to see is the holly that will be

On your own front door.

 

Mine tanker drev hovedet af mig. Jeg havde lyst til at slå mit hoved ned i sneen, begrave det og aldrig dukke op igen. Måske der var en smule ro i mit hoved så? 

Det var hyggeligt, når vi næsten alle sammen sad/stod ved bænkene, mens vi lyttede med til Michael Bublés fantastiske stemme. Længere fremme, ved den lille scene, var der båret borde og stole ud, og der sad en masse børn, unge og voksne. De klippede og klistreret, og når man var færdig med sin juleudsmykning; så hængte man det op rundt omkring. 

Heldigvis for dem som var over der, havde fået flere varmelamper op.

En dame med en grå sjælevarmer, satte sig ved siden af mig, mens hun smilte og tjekkede mig ud. "Du er rigtig smuk-" hun kiggede søgende på mig, før jeg forstod hvad hun mente. "Angelica," "Ja, Angelica! Du er så smuk, du ser så nysgerrig ud, og du ligner ind som mangler hjælp på vejen." 

Jeg kiggede med store øjne på hende, før jeg kiggede skiftevis ud til siderne. "Men bare rolig; jeg hjælper dig en lille smule videre, inden han ser hvor du sidder henne." Han

Jeg skulle lige til at åbne munden, for at spørger hende om noget, men hun afbrudte mig hurtigt, mens hendes hånd kom op i højde med mit brystparti. "Nej nej! vi har slet ikke tid til ugyldige spørgsmål, det eneste du skal forkusere på, er hvad jeg fortæller dig nu." Hendes hår sad stramt ind til hovedet, samlet i en lille knold bagved, mens hendes ansigt hvor pyntet med rigeligt makeup. 

Hun kiggede bestemt på mig, før hun sagde: "Varmt, det briser i din mave, du mærker stikkende på din hånd, dit sind tænker kun på øjeblikket hans læber danser på dine. Du går fra kold til varm; du går fra sørgelig til modig; du går fra ødelagt til fikset. Det det perfekte tidspunkt tiden viser an, og på det tidspunkt, så havde din moder ret - tiden bestemmer hvornår du er okay, og det er du når han tager dig i hans arme. Men lad dig ikke frygte, der går stadig lidt tid. Der skal jo to til at gøre et kys godt, ikke også." Hun blinkede med det ene øje, før hun tog fat i mine skuldre og kiggede hurtigt over min skulder. 

"Mærk mine ord. Julemagien findes, når I begge har forstået den. Der kommer han!" sagde hun så, mens hun klappede og pegede hen på noget bag mig. 

Jeg vendte hurtigt min krop om, for at se Niall kigge forvirret rundt, før han fik øje på mig, og begyndte at smile. Jeg smilede tilbage, mens jeg vinkede ham hen. "Men, hvad me-" jeg vendte mig om, for at se damen, med den store, trykke grå sjælevarmer på, som nu ikke var siddende ved siden af mig mere. 

"Hallo?" sagde jeg forvirret, før et lille bum i bænken kunne mærkes, og Niall kiggede betænktsom på mig. "et, hvem snakker du til? to, fryser du ikke?" Jeg kiggede lidt på ham, rundt igen, også tilbage på ham, før jeg nikkede. Han forstod mig, hvilket gjorde at jeg mærkede hans varme hænder knuse mine kolde fingre omkring ham. 

"Kom dog tættere på, det ikke fordi jeg giver stød." Han grinte af ham selv, som gjorde at jeg rakte tunge ad ham, og kom tættere mod hans krop, der bare herfra, gav en lille smule varme i min egen uduelige, ødelagte krop. 

To læber blev fastklemt til min hovebund, og jeg mærkede hvordan det lille sus gik gennem min krop, som hans kys efterladte et drømmende mærke i mit hår. "Jeg lover, at om lidt så du dejlig varm igen." Jeg fniste kort, før jeg gemte mig ned mellem hans skulder og hals. 

Michael sluttede nogle ord af, før trommestikkerne langsomt spillede op til den næste sang, mens manden med guitaren fik fløjtet spillet op, og det hele gik lystigt, men langsomt og smukt, igang.  

Ikke kun Michaels stemme fyldte pladsen ud, med de mange smil og søde mennesker omkring, men en lille, og meget flot, sangstemme hviskede sig ind i mit øre. 

 Selvom det hele var skørt, selvom det hele var vanvittigt, selvom jeg var så forbandet smadret indeni; så var det faktisk okay og rart. 

You're a falling star, you're the get away car

You're the line in the sand when I go too far. 

You're the swimming pool, on an August day,

And you're the perfect thing to say. 

 

And you play it coy, but it's kinda cute.

Ah, when you smile at me you know exactly what you do.

Baby, don't pretend, that you don't know it's true

Cause you can see it when I look at you. 

 

And in this crazy life, and through these crazy times,

It's you, it's you - you make me sing.

You're every line, you're every word, you're everything.

 

Jeg smilede, mens jeg drejede mit ansigt ned i hans skulder. En arm blev taget rundt om mig, og hvis det var muligt, kom jeg tættere end til ham. 


"Hvad er det dér overhovedet, Louis?!" Harry bøjede sig undover bordet, mens han kiggede mærkværdigt ned på den lille udklippet mand, som Louis havde siddet og funklet med i snarere ti minutter. Liam sang lystigt med til sangen, der blev spillet i salens højtalere (Shake up Christmas, Train). 

Vi alle var flyttet ind i en eller anden kæmpe sal, hvor vi fik lavet skinnende stjerner, flotte nissemænd, store snemand og en masse julehjerter i alle julens farver. 

Niall havde hevet mig hen til ham og hans band, og selvom jeg ikke var meget for det, så sad vi nu og hyggede os. Vi havde kun siddet her i nok en lille halv time. 

"Ej, Harry! bare fordi dine hjerter ligner små udskåret cirkler, der er sat sammen af en lille dreng, skal ikke betyde du skal kritiserer mit smukke værk!" "Jeg sgu ked af det, mate, men hvad fanden er det?" grinede Liam, og tilføjede sig selv ind i deres samtale. 

Jeg grinte lavmælt ved siden af, mens jeg lavede en masse hvide engler, som fik tilføjet til guld og sølv drys hist og pist. "Angelica!" "huh?" jeg kiggede op, eftersom jeg havde koncentreret mig meget med den sidste vinge, og så med munden halvt åben på Louis, som kiggede efterspørgende på mig. 

"Hvad synes du? kan du se hvad det skal ligne?" Usikkert kiggede jeg på det røde papir, hvad end det lignede. Jeg nikkede sikkert og svarede: "En nissemand, vel?" "Er du dum e-" "hey! snak pænt til hende," afbrød Niall ind, hvilket fik Zayn til at smågrine ved siden af mig.

Han skubbede sin albue to gange, blødt, ind i min side, mens han hviskede: "Og det derfor jeg ikke tør at sige noget højt til dig." Jeg kiggede på ham, før jeg selv brød ud i grin, for så at kigge på Niall. 

"Vil du med op og hente noget at drikke, Zayn?" Jeg kiggede på Zayn, som smed sin.. hvad end det var fra hænderne, og rejste sig hurtigt op. "Ja for pokker, det her går alligevel ikke så godt. Dit er ligefrem flot, hold da op! helt seriøst?" Jeg rullede med øjnene ad ham, før jeg sagde til Niall vi gik derop, og spurgte hvad de andre skulle have at drikke. 

"Kakao," svarede både Liam, Niall og Harry, hvilket fik både Zayn og jeg til at stirre på Louis. Han kiggede fornærmet hen på de andre. "Så skal jeg da godt nok ikke have kakao. Kom med noget kaffe!" "Men, Louis? Du kan sl-" pst, Zayn! skal du blande dig?" Zayn tog sine hænder op foran brystkassen, og begyndte så at trække mig med ham.

 

Vi havde rigtig fået hygget nede ved bordet, og der var endda kommet slik og kage rundt til sidst, før vi blev trætte af det, og jeg gik med til at gå op på deres værelse lidt. 

Vi sad i de to, små sofaer, mens en film blev spillet i tv'et og Liam og Louis legede popcornkrig. Harry sad sammen med Niall og jeg, mens de tre andre delte den anden. Jeg sad imellem Nialls ben, selvom jeg ikke var meget om det foran dem, da de så vil tænke på noget andet end det var, men der var kun plads til det. Eller, der var plads til at jeg kunne sidde ved siden af - Harry snakkede bare 'for meget' til mig, så han ikke kunne høre hvad de sagde i filmen, også ville han gerne have sine fødder op i sofaen, og når vi nu snakker om det, så var det nemmere hvis vi bare delte dynen, for han frøs lidt. 

Det godt, Niall.... Men jeg mærkede alligevel min kinder bliver røde, da jeg rejste mig fra sofaen, satte mig ind i mellem Nialls ben, og træk dynen over os begge. Det var faktisk rimelig koldt heroppe, anede ikke hvorfor. 

"Hvad sker der egentlig mellem jer to?" Jeg kiggede ned på Liam, som kastede endnu en popcorn i hovedet på Louis, der var helt fortaget væk i at stirre på Niall og jeg. Jeg bed mig nervøst i læben, og mærkede hvordan mine fingre begyndte at ryste.

De stoppede så bare hurtigt igen, da nogle store, varme hænder lagde sig om mine, og et lille kys sneg sig bag mit baghoved. "Liam!" sagde Louis fornærmet, på en rimelig piget agttig måde, før han snakkede videre: "De kan lide hinanden, de ved det bare ikke endnu. Også har vi fede Liam ved siden af mig, SOM ØDELÆGGER DET FOR DEM!" råbte han ind i hovedet på Liam, før han tog en pude og fyrede den lige i hovedet på Liam, som ikke kunne gøre andet end falde bag om og grine. 

"Louis, prøv lige at ta-" "Ew, Styles. Vi ikke venner mere." "Louis?" hvinede Harry, mens han sank ned i sofaen vi tre delte. "Selv Angelica vidste ikke hvad det var!" mumlede han. 

Louis kiggede med dræberøjne hen på mig, hvilket fik nu mig til at synke mere ned i dynen, og gemme min røde kinder væk, der kunne blive solgt sammen med røde roser. 

"Hvor gamle er I lige, drenge?" sukkede Zayn grinende, for så at skrue op for tv'et. 


Så kom de andre drenge også ind i billedet og goooshh!! Niall & Angelica moment #dørlangsomt 

Selvom det virker som om den først lige er begyndt, så der ikke andet end ti dage til den fireogtyvende, og det betyder vi allerede skal sige farvel til denne julehistorie lige om hjørnet snart. Hvor er det trist! 

Men hold da fest; jeg ville gerne lige fortælle, at jeg aldrig regnede med en så god feedback, så mange favoritesserede og alle jeres dejlige likes. Tusinde tak - blev endelig ved med at like, så vi kommer længere op i 'denne måned.' Det så surrealistisk! 

Tusinde tak, endnu engang, for de mange kommentarer, de er simpelthen så søde ALLE sammen, og jeg elsker I stadig ville være så søde at skrive nogle. 

- Laura L.P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...