Give time a chance to heal you ◆ Julekalender speciel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2015
  • Status: Færdig
Det svært at komme videre når ens lillesøster tog sit eget liv, eftersom mobning steg hende til hovedet og ingen kunne redde hende fra hendes dybeste monstre, der gemte sig indeni. Angelica er bare ét af de tusinde af eksempler rundt i London, som sidder med en dyb hjertesorgen og smerter indeni, som hun ikke kan holde ud at bære rundt på. Og det lige derfor hendes far, i alt hemmelighed, har fundet på et kæmpe nyt jultræf, for alle ramte familier. En masse knuste hjerter bliver helet, fremmede bliver til venner, kærligheden hænger i luften og det nu at julemagien begynder. ! Glædelig jul 2014!

125Likes
52Kommentarer
14166Visninger
AA

13. ◆ 12. december


"Jeg må indrømme noget; du er et krævende bandmedlem," sagde jeg, mens jeg havde de tog kopper, med kakao og skumfiduser, i mine hænder. Hans grin fyldte rummet, hvilket fik mig til at fnise selv og smile. Jeg fik sat de to kakao'er ned på hans natbord, og kravlede op i hans seng. 

"Du må gerne starte den nu," sagde jeg så, mens jeg kiggede på Niall, som sad med spredte ben og hans hoved begravet i et tårn af puder, han havde sat op, mens jeg var nede i baren og hente varm kakao. 

"Vil du ikke ligge her?" spurgte han om, og kiggede i mellem hans ben og tilbage på mig. "Jeg har lavet plads til dig." Han kiggede med et stort smil på mig, hvilket fik mig til at ryste på hovedet. Usikkert kiggede jeg på tomrummet mellem hans ben, og besluttede mig så til sidst, at jeg ville ligge mig der. 

"Nu kan jeg starte den." Tror du på julemanden 1 stod der på det store fjernsyn. Meget lidt af sollyset klemte sig igennem de store gardiner vi havde taget for, men det gjorde ikke så meget. 

Vi havde snakket om, da vi sad og spiste i morges, at vi skulle se Tror du på julemanden 1, 2 og 3. Olivia skulle faktisk også havde været med, men den havde hun set alt for mange gange til at hun gad igen. Det var dejligt at hun var tilbage fra shoppeturen med sin familie. Det var næsten kedeligt uden hende, for jeg kendte ikke rigtig andre piger, grundet min nervøsitet og angst. 

Jeg sukkede, før jeg lagde min ryg ned mod Nialls mave, så mit hoved lagde sig på hans brystkasse. Niall ruskede lidt i sengen, før han fik løftet dynen op, og fik den lagt over hans ben og min krop. Hans hænder lagde sig over dynen, så de egentlig ville have ligget på min for tynde mave, hvis de var under dynen. 

En varme spredte sig i min mave: Dynen duftede godt af Niall, for at være ærlig. 

"Miss. Davidsen, Deres kakao," sagde Niall og greb ud efter min kakao, mens jeg grinte ad ham. Jeg fik mine fingre frem, snittede hans og tog kakaoen i mine egne hænder. "Tusinde tak," svarede jeg, og tog en slurk af den, mens jeg kiggede op på skærmen, som viste en af de mest sødeste julefilm - i hvert fald efter min smag. 

 

Vi var nået gennem halvvejs af toeren til Tror du på julemanden. Mine hænder havde på mystisk vis flettede sig ind i Nialls, under dynen. Der var stille; vi havde skruet op for tv'et, så der ikke var for lavt stille, men film stille. Hvis der overhovedet noget der kan være det? 

Det var rigtig hyggeligt, bare at ligge her, se film, mens vi drak kakao og nydt hinandens selskab. 

Hans ene hånd lå oven på min, og blev på den måde flettet ind i min, mens den anden havde fundet sin vej at snige sig ind under min trøje. Han lå, med cirkulerede bevægelser, og kørte tommelfingeren rundt på min lille mave. 

I morgen var det den tretene. Den dag jeg fandt Matilda - et år tilbage.

 Jeg forholdt mig følelsesløs, mens jeg sad og stirrede ind i væggen. Underteksterne havde kørt i noget tid, og var nu færdige. Rummet blev hel stille, mens jeg mærkede Nialls fingre køre rundt på min mave. 

"Det et år siden," sagde jeg, midt ud i det blå, mens jeg stirrede ind i den kedelige beige-farvede væg. "-at jeg fandt Matilda." Ingen tåre, intet.

"Det gør mig o-" "Hun hængte, ned fra loften, hvor hendes gamle lampe havde været. Hvordan kunne den overhovedet holde hende oppe?" afbrød jeg, og egentlig tænkte jeg nok bare mere højt, end jeg snakkede til Niall. 

Niall satte sig op, så det samme gjorde jeg og vendte mig om, sådan så vi sad på hug og kiggede ind i hinandens øjne. 

"Hun blev mobbet i to år. To år, og den eneste veninde hun havde tilbage, var en pige, som hed Melissa." Jeg kiggede ud til siden. Mine hænder blev varme, og da jeg kiggede ned på dem, lå Nialls omkring mine. "Men, så kommer møgsoen hjem til os, fem dage senere folk fandt ud af, at hun døde. Ved du hvad hun sagde?" spurgte jeg Niall om, og så på ham med afsky i mine øjne.

Det gik udover Niall. Jeg havde ikke talt med nogle om det her; jeg havde ingen gang ikke sagt til mine forældre, at jeg kunne havde stoppet hun døde. 

"Nej, hva-" jeg lod ham ikke snakke færdigt. Jeg var for desperat nu til at sige det højt: "Så var hun kraftedeme skylden til, at min søster ikke orkede det mere til sidst!" Niall kiggede på mig med store øjne. Han så forskrækket ud, sikkert over den måde jeg snakkede på. 

"Hun døde, fordi jeg ikke tog hjem med det samme, da hun ringede midt i timen, og sagde hun ikke gad mere." Også kom tårene, og jeg blev hurtigt hevet ind i Nialls greb.

 

Resten af dagen gik med, at vi så alle mulige andre julefilm, og jeg nød det til ende, for jeg vidste hvor følelsesfuld det ville blive i morgen. 


JEG HAR SÅ TRAVLT I DENNE WEEKEND!

Undskyld, tilgiv den dumme flodhest her, ihh!

- Laura L.P.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...