Love Is For Losers ≠ 5sos

Ashley's kæreste, Luke, skred fra hende, uden at fortælle på nogen måde hvorfor. Et stykke tid senere efter alt, modtager hun et brev fra ham. Ashley er overbevist over at det ikke kan være Luke som har skrevet brevet. Hun begynder at opsøge Luke og hans band medlemer, men nu tættere hun kommer på sandheden, nu værre bliver det for hende. Credit til Tesik for at have lavet coveret.

20Likes
11Kommentarer
726Visninger
AA

3. Kapitel. 2 ≠

Have you ever wanted to cry 

but no tears came out, 

so you just stare blankly into space 

while feeling your heart break into pieces?

 

Billedet. 

Jeg husker det stadig som var det i går. Luke og jeg havde 1 års dag, desvære havde han lidt travlt men alligevel overraskede han mig med blomster og kom med kage til mig. Og i stedet for at spise kagen klaskede vi den i hovedet på hinanden. 

Den dag han skred virkede han meget til allerede, at have pludselig glemt mig. Jeg har stadig ingen anelse om hvorfor han skred, han gik bare efter at have kaldt mig ulækker. 

Alt hvad jeg havde brug for, var at komme hjem. Slappe af og ikke tænke mere på ham. Jeg begyndte at løbe ud af bygningen, det ikke ligefrem fedt at blive kaldt ulækker og så bare forsvinde. Hvorfor skulle de også bare begynde ugh. 

 “Hvor skal du hen?” Råbte Annika, som kom løbene bagved mig. “Bare lad mig være tak! Jeg skal nok komme i morgen! ” Råbte jeg tilbage mens jeg forsatte ned af gangen. Jeg var tæt på at glide ved hjørnet men istedet løb jeg direkte ind i en lærer. fuck man. Hvis der er nogen der er født uheldig, så det mig. 

“Hvorfor løber du her? du er vel klar over at man ikke løber på gangene?” Jeg sukkede og kiggede ham ind i øjenene. Det var egentlig lidt sjovt fordi lyset var så kraftigt, at jeg kunne se mig selv i hans briller. “Hallo?” Jeg kiggede væk og fniste lidt. “Jeg er ny, det må du altså virkelig undskylde” 

“Det okay, men hvor var du overhoved på vej hen?” Spurgte han og tog sin mappe og fra gulvet som han tabte, da jeg løb ind i ham med min fede krop. Måske har han brækket noget? sikkert. “Jeg fik det vildt dårligt, og det ville være trist at ødelægge andres mad hvis jeg kastede op, ikke?” Han tøvede lidt. 

“Det er det vel, godt tænkt. ny ynglings elev” Først dag, og jeg er allerede ynglings yas, i think. “Det er okay jeg tager hjem igen? Jeg har det ikke særlig godt, og vil ikke ødelægge noget for de andre fordi jeg, ja, kaster op” Han nikkede og jeg tog min taske. Jeg skal være ud nu! 

Da jeg kom hjem stod hoveddøren åben. Jeg undrede mig lidt, og nærmede mig langsomt for at kigge ind af døråbningen. Efter at have stået mindst 5 minutter ude foran, gik jeg indenfor. “Hallo?” Sagde jeg lavt imens jeg stod ude i gangen. Det er altid på film, at når folk så kommer hjem og råber Hallo, hvem er det? Bliver de derefter myrdet eller noget. Jeg ser alt for mange film, gosh. Hele huset var helt stille. Intet tegn på liv næsten. 

Jeg trak på skulderne og satte min taske ned på gulvet, og trak mine sko af. Jeg kastede dem væk, og gik ud i køkkenet for at se om der var noget godt mad. Intet, fantastisk! Eller jo der var noget, men ikke det jeg ville have. 

Jeg gik over og tog mit headset. Gad vide hvad de er kendt for? Altså Luke’s band? Jeg gik på internettet og skrev ‘5 seconds of summer’. Det jo godt! 

Kender i det når man virkelig danser akavet imens man laver et eller andet? så skulle i se mig, jeg vil vædde med, at jeg ligner en spasser.

Luke’s POV: 

Mit hjerte sad oppe i halsen på mig, jeg måtte ud før hun så mig. Selvom jeg gerne ville have hun skulle se mig. Jeg listede hen mod køkkenet, men skyndte at gemme mig fordi jeg så hun var der. Jeg smilte stort da jeg så hun stod og dansede. Jeg savnede hende så meget.

Hun kom nærmere og stod lige ved dørkarmen, hvor jeg stod op af væggen og gemte mig. Tænkt jeg virkelig brød ind? Bare fordi hun skulle se dét? Jeg gik to skridt tilbage, men gulvet knirkede virkelig meget. Jeg kiggede hurtigt igen for at se om hun reagerede. Hun stod stivnet og stirrede ud i luften. “hallo?” Hørte jeg igen.

Jeg var så bange for hun skulle opdage mig. Hvordan skal jeg lige forklare hende hvorfor jeg er inde i hendes hus?! Jeg kunne høre på hendes skridt at hun var meget tæt på.

Jeg tog en hurtigt beslutning, og satte i løb hen mod hoveddøren. Med vilje gav jeg slip på brevet, så det faldt på gulvet inden jeg kom udenfor. Derefter spurtede jeg væk fra grunden. 

Jeg kiggede tilbage imens jeg løb i et rask tempo, og så hun stod henne i døråbningen. Hun så bange ud, det gjorde ondt af se. Det jeg havde mest lyst til, var at løbe tilbage til hende, og kramme hende.

Men hun ville nok alligevel blive mere bange fordi hun ikke ved det er mig, og hvis hun så gjorde, ville hun bare blive sur på mig. 

Det var der heller ikke noget at sige til, jeg havde ødelagt alt. Jeg havde virkelig trådt meget oven i det hele, jeg håber bare hun læser brevet. Jeg stoppede og gispede efter luft. Hun var sikkert kommet over mig.

“Luke?” fuck.

- 2 kapitel! hvad synes i? Hvem tror i det er som kalder på Luke? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...