Skilt

Hvad ville du gøre hvis du var så stædig, at du stille og roligt, lag på lag fik lagt en kæmpe bunke problemer oven i hinanden. Og at det ikke bare går udover dig, men hele din familie. Karina kender til situationen, hun har i næsten hele sit liv haft en stædighed som ingen kunne gøre noget ved?

0Likes
0Kommentarer
131Visninger
AA

2. stædig for første gang

" Du har bragt alt for meget uro i vores liv, vi vil ikke se dig mere". Husker jeg tydeligt min mor sige til mig.

Med tårer i øjnene, og knækkende stemme kom hun stille og roligt igennem den meget sårbare sætning.

Det var som en kniv der stak mig lige i hjertet. Mit hjerte blødte, og blødte. Mit hjerte bløder stadigvæk idag. Og det vil aldrig stoppe med at bløde hvis jeg ikke får kontakt til min familie igen.

For 19 år siden blev jeg født. Jeg har en storebror ved navn Rasmus, og en lillebror ved navn Kasper.

Min storebror Rasmus har altid været den meget tavse fyr, han elskede musik og snakkede ikke så meget. Min lillebror var tvært imod hele tiden den meget snaksaglige fyr. Det er grunden til at jeg blevet den stædige type.

Men jeg blev som sagt født for 19 år siden. De første 3 år af, mit liv var jeg englebarn. Spiste hvad jeg skulle, og legede godt med børnene i vuggestuen og børnehaven.

Men en meget underlig Efterårsdag, kommer der en pædagog fra børnehaven hen til mig, og spørger om jeg vil have et stykke knækbrød. Jeg kigger ned på knækbrødet, tager imod det, og i en fart har jeg kasted det på den flotte røde væg.

Og med ét, stirrede alle øjnene på mig. Men jeg tog mig ikke af de mange øjne der stirrede på mig. Jeg begyndte bare at hyle, og skrige at jeg ville have brød med marmelade.

Jeg husker, min mor der med tårer i øjnene, havde skyndt sig fra arbejde til børnehaven. Den tåre der trillede ned af hendes kind da hun så mig. Det blik hun sendte mig.

Pædagogerne havde ringet til min mor. Eftersom at de forgæves, havde prøvet at få mig til at tie stille i 3 timer,havde de valgt at ringe til min mor. "Hvad er der sket" havde min mor sagt til pædagogerne. "Jamen, vi har forgæves prøvet på at få, hende til at tie stille men hun gider ikke. Havde en af pædagogerne sagt.

" Det undskylder jeg meget, det ikke sket før, og kommer forhåbenligt ikke til at ske igen. Havde min mor sagt, med en meget blid stemme.

" jamen det helt okay, kom godt hjem". Havde pædagogen sagt, og med ét var vi ude af børnehaven. "Det må aldrig ske igen det her". Havde min mor sagt til mig den eftermiddag. Men det var trods alt kun begyndelsen.

-----------------------------------------------------------

Håber i kunne lide kapitlet.

I må sige til hvis kapitlerne bliver for korte, men det er trods alt kun fordi, at spændingen stiger mere når kapitlerne er korte.

Tak fordi i læste med. :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...