Broken - Luke Hemmings Punk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2015
  • Status: Igang
Lysten til at træde speederen i bund, kom frem. Bare tanken om at køre væk fra alting fik mig næsten til at smile. Men så kom jeg i tanke om at jeg ikke bare kunne efterlade Luke. For jeg holder af ham. Virkelig meget. Og det er nok en af de grunde til at jeg gerne ville forsvinde. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke miste ham igen. Jeg ville ikke miste ham igen. Aldrig nogensinde.

25Likes
26Kommentarer
3099Visninger
AA

3. Work out

Jeg parker min bil midt inde i indkørslen, ved siden af Max's. Max er mit 25 årige fætter som jeg lige pt bor hos, indtil jeg finder mit eget. Jeg elsker max over alt på jorderen, men han har det med at slæbe en pige hjem hver eneste weekend, og hans soveværelse er lige ved siden af mit, så ja... Jeg kan høre alt. Max ved alt om mig. Om mine problemer. Om min fortid. Om det der skete i Afganistan. For at gøre en lang historie kort, så var jeg tæt på at dø. 

Jeg går direkte ind af døren, op ad trappen og ind på mit værelse. Mit værelse er fint nok. Der hænger nogle plakater af nogle bands hist og her og der str en guitar henne i hjørnet. Mit værelse er ret simpel. En seng, et skab, et skrivebord, et natbord og ja.. Det er det. 

Jeg smider min taske på gulvet og går hen til mit skab. Jeg åbner det og tager en sports-bh og nogle korte løbebukser frem og skifter ti det. Jeg sætter mit hår op i en høj hestehale og kigger mig selv i spejlet lidt. Mit lyse lange hår står godt til mine grønne øjne. Og mine piercinger... Mine piercinger er mine babyer. Jeg elsker dem. Jeg fik navle piercing da jeg var 14 år, en uge efter min fars død.. Mit hår var en helt lys baby blå den gang. Jeg elskede det. Men jeg farvede det blond igen da jeg gerne ville i militæret og jeg kunne ikke komme ind hvis mit hår var blåt. Mit snakebite fik jeg 2 dage efter jeg stoppede i hæren. Jeg havde altid ønsket mig det. Og en uge efter fik jeg en kæmpe tatovering på min højre overarm, og jeg elsker den. Det er et billede fra en øvelse det første år jeg var i hæren. Jeg har også fået tatoveret min fars navn under og under hans navn står der: you will always be my hero. For det er han. Mine huller i ørne er bare noget jeg har fået lavet. Fordi jeg følte for det.  Jeg har også en tatovering på min venstre skulder. Jeg har fået lavet to masker, den ene glad og den anden sur. Den glade er lidt engle agtig og den sure er mere ligesom djævlen. Den viser hvordan jeg er som person. Jeg elsker den Det var den første jeg fik lavet. Efter jeg lidt tid tager jeg mig sammen og tager mine kondisko på og så er jeg ellers på vej ned mod fitness-centret. Turen var ikke så lang i forhold til hvad jeg er van til at løbe. Det var små 9 kilometer. Da jeg når der hen, tjekker jeg hurtigt ind og sætter kursen direkte hen mod boksepuden. Al min vrede skal ud nu. Jeg får taget nogle boksehandsker på og så er jeg ellers i gang. Det ene slag efter det andet bliver givet og alt min fokus er rettet mod puden. Pludselig mærker jeg to hænder på min talje og jeg vender mig om ser ingen ringere end Luke Hemmings. 

"Hvad vil du mig" spørg jeg hårdt. Jeg havde ikke lyst til at snakke med ham lige nu efter jeg slog ham tidligere. 

"Du kan noget med de hænder der darling" Kan kigger bare ned på mig med et skævt smil placeret på hans læber. Han skal ikke kigge sådan på mig. Det irritere mig grænseløst. Jeg vender mig om og begynder bare at bokse videre. Luke er gået hen og sat sig på en stol. Jeg kan mærke hans blik hvile på mig og det får mig bare til at slå hårdere end før. Alle de minder fra hæren og alle minderne fra skandalen kommer frem og får mig til at slå hårdere og hårdere. Jeg bliver bare ved og til sidste slå jeg så hårdt at puden er ved at falde ned. Jeg giver den et par slag mere og ser sker det. Kæden knækker og puden lander ned på jorderen. Jeg kigge kort på den og smider handskerne og sætter mig ned. Den ene tåre efter den anden triller ned ad min kind og jeg begynder bare at tude løs. Et hulk forlader min mund og to sekunder efter er Luke ved min side. 

"Hvad er der galt?" Han kigger på mig med spørgene udtryk. 

"Je.... Jeg kan ikke tale om det.." Man kan næsten ikke høre hvad jeg siger men Jeg tror han hørte det.

"Hey! Hvad har du gjordt? Du skal ikke ødelægge mine ting!" Ejeren af fitness centeret også kaldet Matthew, kommer hen og da han ser det er mig slapper han af igen.  

"Undskyld mig Mr, men jeg skal lige tale med Sheila, alene okay?" Matthew sender luke væk og sætter sig ved siden af mig.

"Hey Sheila, er du okay? Hvad skete der?" Matthew ved godt hvad jeg har været igennem, og han har ladet mig træne her gratis fordi han ved at hvis jeg ikke kan få min vrede ud igennem træning, så kommer det til at gå ud over andre. 

"Jeg v- ve-ved d-det ikke... Jeg boksede bare også.... Kom alle minderne bare.. Og jeg... jeg savner ham bare så meget.."Jeg brød sammen.. Mine tåre løb ned af kinderne på mig og det ene hulk efter det andet kom ud af min mund.

"Savner du Marcus?" Matthew vidste lige præcis hvem jeg snakker om. Marcus og mig arbejdede sammen i hæren og da vi blev partnere i Afganistan var vi begge to virkelig glade. Vi fik det hele til at køre som det skulle men en dag, da Taliban smed en bombe i en af byerne der.... Gik det galt. Jeg sad fast under nogle mursten og kunne ikke komme ud der kom Marcus. Han fik mig ud og han hjalp mig hen til en bil og de kørte væk med mig. Marcus gik tilbage for at rede nogle børn men han blev skudt. Lige for øjne af mig. Det var den værste dag i mit liv, siden min fars død.

Jeg sad bare i en halv time og græd. Matthew blev nød til at gå og Luke så bare på mig ti meter væk. Til sidst fik jeg taget mig sammen og rejste mig og puttede handskerne på igen. Jeg fandt en anden ledig pude og boksede lidt på den. Til sidst orkede jeg ikke mere og jeg lagde handskerne i den kurv hvor de skulle ligge og løb hjem. Da jeg kom hjem sad Max i stuen og spiste et eller andet. 

"Hey Sheila, hvordan var din første skole dag?" Han kiggede på mig på mig med et håbefuldt blik og jeg smilede en smule tilbage til ham.

"Fint nok" sagde jeg bare kort. Jeg gik op ad trappen og da jeg nåede mit værelse kunne jeg høre støn der inde fra.. En piges støn. Jeg åbnede hurtigt døren og så at en af Max's venner, Zarp, lå og knaldede med en pige.

"ZARP HVAD FUCK LAVER DU PÅ MIT VÆRELSE!?" Det var ikke første gang han brugte mit værelse. Han kunne ikke gøre det der hjemme for hans mor er altid hjemme og hvis han ikke kan gøre det hos hende så bliver det på mit værelse. Detsvære.

"Zarp, ud nu!" jeg pegede ud af døren. Ham og pige fik hurtigt taget tøj på også var de eller væk. Jeg fik hurtig skiftede sengetøjet og smit det beskidte til vask. Jeg fik taget mit træningstøj af og fundet noget rent under tøj frem og gik ud på badeværelset. Jeg tager mit undertøj af og slået mit hår ud og tænder for vandet. Jeg venter indtil at vandet er varmt nok og hopper ind. Jeg ved ikke hvor længe jeg står under bruseren men efter hvad der føles som timer for jeg endelig slukket for vandet og går ud. Jeg tørre mig med et håndklæde og tager mit rene undertøj på. Jeg tørre mit hår med håndklædet og lader det hænge så det kan lufttørre. jeg går ud fra badeværelset og ind på mit værelser igen, og får startet noget musik. Jeg begynder stille og roligt at synge med på Lullaby med Nickelback. Da sangen kommer igang så ja.. så går det galt. Jeg hopper og danser og skråler med på sangen. Jeg vender mig om mod mit vindue og da jeg kigger ud ser jeg at min nabo står og kigger på mig. Og min nabo. Er Luke. Selfølgelig er det Luke. Jeg står bare og stirre på ham i mens han står og griner af mig. Jeg for hurtigt trækket mit gardin for og står og rødmer for mig selv. Jeg tager en t-shirt over hovedet og går nedenunder. Max er i gang med at lave mad og jeg sætter mig bare på køkkenbordet og kigger på.

"Matthew ringede" selfølgelig havde han det. Matt ringede altid når der skete noget i træningscenteret. 

"Sheila, er du sikker på du ikke vil til psygolog? Jeg tror du har brug for det, det er er ikke første gang du ødelægger noget der nede.." Okay jeg har haft revet et par puder ned, men jeg kan ikke gøre for at jeg har så meget vrede inde i mig.

"Max jeg har sagt det før og jeg siger det igen. Jeg vil ikke til psygolog. Det er unødvendigt." Jeg jeg hader psygologer. D tror de kender en men det gør de ikke.

"Sheila, du bryder sammen der henne mindste én gang om måneden, på grund af at du savner Marcus." Max fat det nu mand!

"Jeg vil ikke okay!?" jeg hopper ned af bordet og går op på mit værelse igen. Hvorfor kan folk ikke bare lade mig være?

jeg åbner døre og trækker gardinet fra igen i håb om at Luke ikke kigger ind mere. Og det gør han heldigvis ikke. Jeg tager min guitar frem og begynder at spille lidt på den. Efter 10 minutter råber Max efter mig at der er mad. Jeg sætter guitaren på plads og går ned til Max. Jeg for hurtigt spist og sætter min tallerken i opvaskemaskinen og da jeg skal til at gå op på mit værelse, banker det på døren. Jeg går hen og åbner og da jeg ser hvem der står i døren, er det som om mit hjerte stopper for et kort sekund: Maison.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...