Broken - Luke Hemmings Punk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2015
  • Status: Igang
Lysten til at træde speederen i bund, kom frem. Bare tanken om at køre væk fra alting fik mig næsten til at smile. Men så kom jeg i tanke om at jeg ikke bare kunne efterlade Luke. For jeg holder af ham. Virkelig meget. Og det er nok en af de grunde til at jeg gerne ville forsvinde. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke miste ham igen. Jeg ville ikke miste ham igen. Aldrig nogensinde.

25Likes
26Kommentarer
3095Visninger
AA

9. Purity ring

Det med at vågne på grund af at mit vindue bliver smadret, er ikke lige mig. Men der er mange ting som ikke er lige mig. Og de ting sker, lige foran min fucking ansigt. Den følelse af at alt ondt bare rammer en, har jeg haft det sidste meget lange stykke tid. Og det pisser mig virkelig meget af.

”Hvad fuck sker der?” mumler jeg træt og går over til mit nu, ikkeeksisterende vindue. Tak til den fede person som har fået det til at ske. Der er glasskår overalt og jeg kan da selvfølgelig ikke undgå at træde på et par stykker. Igen, tak. Hvad fanden, jeg har prøvet det der var værre.

”Hvem har været så fucking dum at smadre mit vindue?” Råber jeg. Intet svar. Et par skridt men ikke andet. Spadser. Jeg går hen til min skuffe og trækker den pistol som jeg tog fra ham der Mike-fyren tidligere. Jeg har ikke tænkt mig at bruge den, men ja. Jeg kan godt lide at skræmme folk.  

Jeg tager en hætte trøje på og går ned af trappen og ud på den svagt oplyste gade.

Der er kraftedme ikke nogle der skal slippe af sted med at ødelægge mit vindue. No fucking one.

Med faste skridt, går jeg hen af gaden og prøver at få øje på en person som jeg kunne finde mistænkelig. Men de eneste personer som jeg kan se, er en gruppe drenge som står og ryger noget som jeg fortrækker ikke at vide. Jeg kigger kort på dem, ryster på mit hoved og går videre ned af gaden. En silhuet længere nede af gaden fanger mit blik og efter at ha’ kigget lidt omkring, beslutter jeg mig for at det må være ham, hende, whatever you want it to be. Jeg sætte mine ben i løb og da jeg er cirka 4 meter fra personen, stopper jeg op.

”Hey.” i det personen høre min stemme, vender han sig om. Ingen ringere end Ashton fucking Irwin. Et skævt smil er placeret på hans læber og lysten til at sparke ham lige in the babymaker, bobler i mig. Men jeg er for træt.

”Du kan bare ikke holde dig fra mig, var?” Oh my jesus christ. Selvglade nar.

”Du kan bare ikke lade vær med at ødelægge mit vindue var?” efterlignede jeg ham. Hans øjne blev store og han rystede kort på hovedet.

”Jeg har ikke smadret dit vindue?” havde han virkelig tænkt sig at jeg ville tro på det? Hvordan kan det være at jeg er omringet af så dumme mennesker? Jeg forstår det virkelig ikke.

”Ashton jeg er ikke dum.”

”Nej det siger jeg heller ikke du er, men du skal ikke skyde skylden på mig, når jeg ikke har gjort det.” Hans stemme blev dyb og han spændte i musklerne. Farlig hund. Meget farlig hund.

”Der er ikke andre her ude, og jeg var ikke så lang tid om at komme her ud. Det kan kun være dig.” mit blik fanger hans mørke øjne og man kan nærmest se vreden koge i ham. Jeg tager et forsigtigt skridt tilbage uden at fjerne blikket.

”Sheila for helvede, det kunne ligeså godt være Luke. Jeg har ikke smadret dit vindue, og det kunne jeg aldrig nogensinde finde på.” Han tager et skridt hen til mig. Og endnu et. Og endnu et. Og pludselig står han lige foran mig.  Hans varme ånde ramme mit ansigt og han står let foroverbøjet og kigger ned på mig. En klump samler sig i min hals og nervøsitet stiger i mig uden grund. Jeg kan jo nemt ligge ham ned.

”Hvad så Sheila? Er du nervøs?” han latter ringer i mine øre og da jeg endelig for indset hvad der forgår skubber jeg ham hårdt væk og kigge vredt på ham.

”Nej Ashton jeg er ikke nervøs. Jeg bryder mig ikke om at du er så tæt på mig, og du skal ikke starte på noget om i fredags, for jeg ved godt hvad der skete. Men som jeg har sagt før, så var du et engangsknald ikke andet. Så hold dig venligst lang væk fra mig og lad vær med overhoved at kontakte mig. Jeg er i stand til mere end du tror.” med de ord vender jeg mig om og går hjem. Jeg vælger at sove på sofaen og jeg falder hurtigt i søvn. Hvem fanden har smadret mit vindue?

 

 

”Sheila.. Du skal vågne..” Max ruskede blidt i mig, og langsomt åbnede jeg mine øjne.

”Mhh..” Jeg strakte mine arme og rejste mig op. Jeg så hen så hen på uret der hang  på vægen og pludselig var det som om at jeg blev lysvågen.

”Fuck” mumlede jeg og løb op på mit værelse, for at gøre mig klar. Jeg skulle møde om 15 minutter, og jeg har ikke lyst til at komme for sent på min tredje dag. Dårlig stil. Jeg får hurtigt taget noget tøj på og lagt noget makeup, også sidder jeg ellers i min truck. Jeg køre måske lidt hurtigere end jeg burde, men hvad fa’en? Jeg drejer hurtigt ind på parkeringspladsen og finder en ledig plads. 

 

”Mrs Bennson..”

”Mrs. Jodie” jeg sætter på den eneste ledige plads ved siden af en eller anden pige og slår op på en tilfældig side. Vi har om Den Kolde Krig i engelsk, og for at være helt ærlig, så er det ret spændene. Jeg ved ikke hvorfor men som i nok har regnet ud, så har jeg en ting for krige.

”Sheila og Kaise, kan i to ikke være klar til at fortælle om Cuba krisen i næste uge?” Jeg slog blikket op på Mrs Jodie, og bagefter hen på den såkaldte Kaise som min nye sidemakker hed.

Jeg nikkede svagt og det samme gjorder Kaise.

”Godt, jeg har det som i skal undersøge på det her papir, men i får det først i slutningen af timen. Husk at i skal fremlægge sammen.” jeg nikkede bare som svar også begyndte hun ellers at fortælle videre. Jeg fik taget nogle noter undervejs, selvom det ikke rigtig var nødvendigt, da jeg uden problemer godt kunne huske det i hovedet. Da timen sluttede gik Kaise og jeg og fik vores papir også fik vi ellers fri.

”Ehm Sheila?” jeg drejede hovedet og så Kaise som stod og kiggede på mig.

”Ehm hvis det er så skal jeg nok lave fremlæggelsen, så sender jeg bare det du skal sige.” girl are you kidding? Hun var sikkert typen som lavede alting selv. Der er vist noget som skal laves om her.

”Kaise, jeg vil gerne lave det med dig. Cuba krisen er ret spændene hvis du spørg mig, og jeg vil ikke ha’ noget imod at lave det med dig overhovedet.”

”Virkelig?.. wow, undskyld jeg er bare ikke van til at folk gider at lave noget med mig. Jeg ender altid med at lave det selv, såeh..” okay en pige som Kaise burde ikke lave tingene selv. Hun virker altså som en virkelig sød pige.. like, wtf?

”Hvad siger du til at vi mødes på biblioteket i morgen efter skole?” Jeg stoppede ved mit skab og vendte mig mod hende. Hun nikkede svagt og mumlede et ja, også var hun ellers væk. Jeg vendte mig mod mit skab og åbnede det.

”Hvorfor snakkede du med Kaise?” lød en velkendt stemme. Oh god ikke nu..

”Hej Luke”

”hvor snakkede du med hende?” Okay desperat much?

”Fordi jeg gerne ville snakke med Kaise, fordi Kaise er sød.”

”ahahah, hvor er du sjov. Du ved godt at Kaise er kristen ikke? Ingen snakker med hende, fordi at kun kan finde ud at snakke om jesus og gud, og hvis det ikke er det, så er det lektier, matematik og historie.”

”Luke jeg er ligeglad om hun er hardcore kristen, hun er virkelig sød. Du er bare jaloux fordi at du gerne vil i bukserne på hende.” Jeg tog mine matematik bøger ud og lukkede skabet i igen.

”Alle vil i bukserne på Kaise, altså se på hende. Men hun er kristen, hvilket betyder at hun går rundt med en purity ring, hvilket betyder hun er virgin, og det er virkelig svært at komme i bukserne på en kristen virgin.” idiot. Virkelig kæmpe idiot.

”Har du prøvet?” Jeg begyndte så småt at gå hen mod matematik lokalet sammen med Luke. For utroligt nok så har vi matematik sammen.

”Tro mig, hele crewet prøver.” nigga what?

”Crewet?” Jeg kiggede med forvirrede øjne på ham og stoppede op.

”Skolens populære drenge-afdeling har den her konkurrence om hvem der først kommer i bukserne på en eller anden pige.” svaret kom virkelig bag på mig. Hvem fuck har fundet på sådan en omgang lort?

”Er det nogle bestemte piger?” jeg stod foran lokalet, men jeg blev nød til at vide noget mere om den her gruppe. Hvem fanden finder på sådan noget klamt?

”Det er oftes jomfruer, hvorfor?”

”Det er virkelig klamt. Hvad sker der hvis en som ikke er med i ’crewet’ kommer først?”

”Du stiller nok rigtig mange spørgsmål, var?” oh for fuck sake Luke, svar mig nu bare mand!

”Svar mig” Det kom lidt lidt for hårdt, men han irritere mig virkelig med den attitude.

”Easy tiger.. Jeg ved det ikke. De finder vel en anden. Hvorfor? Vil du gerne prøve på Kaise, huh?” han havde et slesk smil klasket på og hans øjne var rent ud sagt, lyst op at drilleri. Dumme dreng.

”Jeg kunne godt finde på det.” Med de ord efterlod jeg en overrasket Luke midt ud på gangen og gik ind i lokalet.

 

 

 

”Max, jeg skal nok overleve, det er bare rekrutter jeg skal træne. Jeg bliver ikke sendt tilbage forhelvede.” en mindre diskussion var opstået da jeg fortalte Max om mit nye arbejde. Han var ikke glad for, skal vi sige det sådan?

”Så tag afsted! Men jeg er her ikke til at trøste dig når du kommer grædende hjem fordi du savner Marcus!”

”Tak, for støtten Max.” jeg smækkede døren og gik ud til min bil. Jeg skulle på arbejde. Og lysten var virkelig forsvundet nu.

 

 

 

”Sheila!!! Er du tilbage?” En glad Kevin, kom løbene imod mig. Han var stadig rekrut da jeg stoppede men havde været der i lang tid så hans tid var snart ovre.

”Nej det er jeg ikke, jeg skal bare træne jer. Og du kan ligeså godt komme i gang, jeg er ikke lige så blid som Louise.” med et lille smil gik jeg hen til Maison for at sige hej, men da jeg nåede hen til ham begyndte han at råbe op.

”Jon! Vi bliver nød til at ha’ lagt en plan!”

”Hvad sker der?” Jeg stillede mig ved siden af Maison og så ned på det kort som lå på bordet.

”Oh hej Sheila. Ehm, vi skal ha’ fundet ud af noget med at sendt nogle soldater hen til den by.” Han pegede på kortet.

”oh okay, jeg tror bare jeg begynder at træne rekrutterne så.” smågrinte jeg og gik  hen mod de nye soldater som stod klar til at komme i gang.

”Okay først og fremmest, jeg hedder Sheila og har selv været i hæren i 2 år, så jeg ved hvor meget det kræver, og en anden ting, ja jeg ved godt jeg er en pige, ja jeg ved godt at jeg har store bryster og ja jeg ved godt at min røv er god, men der her er vigtigt, det her er hæren, og der er ikke tid til noget flirteri. Når det var alt, kan jeg få jeres navne?” Jeg gik hen og tog et papir hvor de nye soldaters navne stod på for at tjekke om alle var der.

”Du starter” sagde jeg og pegede hen mod en høj fyr med brede skulder og grønne øjne.

”Brad Kingston, 25 år” Han stod helt rang og det eneste som bevægede sig, var hans mund og hans brystkasse.

”Godt, jeg bedte ikke om din alder med der er fint du fortæller det. Dig?” resten af dem sagde sit navn også gik træningen ellers bare i gang. Lidt styrke, lidt kondition og lidt andet. De virkede til være meget respektfulde, men to af dem virkede til at være lidt pjattede.

”Jakson, Buglin, har i tænkt jer at tage det her seriøst eller skal jeg få jer smidt ud?” De kiggede på mig med skræmte øjne og rystede på hovedet.

”Godt så, så se at komme i gang.” De begyndte at øve de forskellige slag, som jeg havde vist dem, men kort tid efter begyndte de at pjatte igen.

”Jakson, Buglin, ned at lave 80, nu.” hurtigt var de nede og i gang med armbøjningerne.

”Er der andre som hellere vil lave armbøjninger?” Jeg kiggede på dem alle og de rystede alle på hovedet.

”Godt, så tag det her seriøst, der er ikke nogle børnehave, det her er hæren.” Jeg gik frem og tilbage med mine solbriller og så dem træne. Jeg rettede lidt på nogle af dem, men de gjorder et godt stykke arbejde. De fleste af dem.

 

 

Undskyld for den lortede opdatering, men jeg har simpelhen ikke haft tid.. Men er i gang med at skrive nu!

- Linea

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...