Broken - Luke Hemmings Punk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 nov. 2014
  • Opdateret: 2 apr. 2015
  • Status: Igang
Lysten til at træde speederen i bund, kom frem. Bare tanken om at køre væk fra alting fik mig næsten til at smile. Men så kom jeg i tanke om at jeg ikke bare kunne efterlade Luke. For jeg holder af ham. Virkelig meget. Og det er nok en af de grunde til at jeg gerne ville forsvinde. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke miste ham igen. Jeg ville ikke miste ham igen. Aldrig nogensinde.

25Likes
26Kommentarer
3103Visninger
AA

7. leave me alone.

Da klokken endelig ringer ud efter sidste time, pakker jeg hurtigere end aldrig før sammen, og skynder mig ud af klassen. Jeg skal bare væk her fra. Jeg for hurtigt smidt mine bøger ind i skabet og går ud for at tænde en smøg. Jeg tager min pakke cigaretter op og tager en smøg i munden. Min lighter bliver fundet frem og jeg tænder ivrigt for min smøg. Den afslappende følelse fra cigaretten strømmer i gennem kroppen og jeg står bare og nyder den.

”Man ser dig næsten aldrig uden en smøg i kæften. Du ved godt det er farligt at ryge, ikke?” Jeg drejer hovedet og får øje på Luke. Omg, følger han efter mig eller sådan noget.

”Du ryger også selv, så hold din kæft. Og du skal ikke blande dig i hvad jeg gør og ikke gør!” Jeg tager et sug af min smøg.

”Hvorfor så sur? Jeg troede vi var venner?” du er godt nok dum knægt.

”Luke, vi to bliver aldrig venner. At vi sidder sammen til frokost, ændre ikke mit had til dig” jeg vender hovedet væk fra ham og tager endnu et sug.

”Hvorfor er du så afvisende? Det eneste jeg prøver på er at lære dig at kende, men du skubber mig bare væk?” Han kigger spørgende på mig og smiler skævt. Tror han jeg er dum eller sådan noget?

”Luke jeg er ikke dum. Jeg ved godt at du bare prøver at få mig med i sengen, og hvis det ikke var fordi du var sådan en idiot første gang jeg mødte dig, kunne det godt være at jeg var gået med til det.” Luke kigger bare på mig med store øjne. Jeg tager et sidste sug af min cigaret og slukker for den. Jeg går over til min bil og sætter mig ind i den og køre hjem. Det begynder stille og roligt at regne, og jeg sidder bare og nyder  lyden af regndråberne der rammer vinduet. Jeg køre ind i indkørslen og parkere bilen som sædvandlig ved siden af Max’. Jeg slukker bilen og stiger ud. Jeg lukker døren, låser den og går ind i huset.

”Sheila? Er det dig?” råber Max inde fra stuen.

”Ja det er mig!” råber jeg tilbage og går op på mit værelse. Jeg smider min taske ved siden af min seng, og går direkte over til mit skab. Jeg finder en grå løbe og et par løbe shorts frem og skifter til det. Mit hår bliver sat op i en høj heste hale og min makeup bliver fjernet. Det er findes ikke noget bedre end at træne uden makeup. Til sidst tager jeg mine løbe sko frem også er jeg ellers smuttet. Regnen er blevet mindre men jeg elsker følelsen af at løbe i regnvejr. De 9 kilometer er hurtigt overstået og jeg står ude foran trænings centeret. Da jeg går i gennem døren er den første jeg får øje på, Luke. Hvorfor skal han altid være der på de mest forkerte tidspunkter? Jeg lader som ingen ting og går over mod bokse puden. Jeg finder et par handsker frem også går jeg ellers i gang. Min vrede bliver rettet mod puden og jeg opdager slet ikke at Luke også er begyndt at bokse på en pude. Efter lidt tid holder jeg en pause og ser at Luke står og ømmer sig. Omg, kan han ikke finde ud af at slå på en pude eller hvad? Jeg går over til ham og ligger min hånd på hans skulder.

”Hvilken del af hånden er det der gør ondt?” Jeg nikker ned mod hans hånd, og han står bare og kigger forvirret på mig.

”Ja jeg er jo ikke dum.” jeg kigger bare på ham med et tomt blik. Han peger ned på den nederste del af fingrene. Ligesom jeg troede.

”Jeg kan godt forstå hvorfor det gør ondt. Det er et af de steder hvor hånden er svagest. Du skal slå med knoerne, ikke fingrene.” Jeg lukker min hånd og hans og viser ham hvordan han skal slå med den.

”Det gør ikke ligeså ondt, vel?” Jeg kigger op på ham og han kigger ned på mig. En underlig følelse strømmer igennem kroppen på mig, og jeg står og stirrer lige ind i hans perfekte blå øjne. Ven, hvad? Jeg ryster hurtigt tankerne af mig og tager et skridt tilbage.

”Prøv at slå på puden. Uden handsker.” Siger jeg og nikker hen mod puden. Han svinger armen hen mod puden og giver den et hårdt slag. Og som forventet, ømmer han sig ikke denne her gang.

”Se, det er meget nemmere. Men du skal lære at kontrollere din krop. Her lad mig vise dig det.” Jeg går og til ham og tager fat om hans talje.

”Først skal du lære, at stå lige med din over krop. Hvis du står skævt, kan du ikke ligge lige meget kræft i hvert flag. Også skal du holde armene ind til kroppen. Både så det er nemmere at ramme modstanden, men også for at beskytte dig selv.” Jeg drejer lidt på han overkrop og ligger hans arme ind mod hans krop.

”Prøv at slå nu.” Siger jeg endnu engang. Han står og mumler et eller andet, også giver han puden et slag. Han begynder lige så stille og bokse på puden og jeg står og smiler for mig selv. Jeg ved jo godt hvad jeg snakker om. Jeg vender tilbage til mig egen pude og begynder at bokse lidt på den. Efter et kvarters tid stopper jeg og smider handskerne ned i kurven og løber hjem. Da jeg kommer hjem, er Max’ bil der ikke men der er ikke låst. Jeg går ind og styrter op ad trappen. Jeg er hurtig til at tage mit tøj af og hoppe i bad. Vandet strømmer ned over min nøgne krop og jeg står bar og nyder det. Jeg for endelig taget mig sammen, til at vaske mit hård og min krop og går ud. Jeg tørre mit hår og min krop og går ind på mit værelse. Jeg tager hurtigt noget rent undertøj på og smider håndklædet til vask. Mit nattøj bliver hurtigt taget på og jeg ligger mig i min seng og tænder for fjernsynet. Jeg går hen for at åbne vinduet da jeg for øje på Luke. Sammen med en pige. Og det er nøgne. Ad. Kan de ikke i det mindste trække gardinet fra? Eller lukke vinduet? Det der er simpelhent for ulækkert. Jeg tager hurtigt et par sko på og går over til hans hus. Jeg banker hårdt på døren og efter 2 minutter bliver den åbnet af en ældre dreng.

”Hvem er du?” Okay er man lidt sur?

”Jeg skal lige op og sige noget til Luke, hvis det er okay?” Jeg sætter min hånd mod min talje og sender ham et hårdt blik. Han lader mig gå ind og viser mig hvor hans værelse er. Jeg står lidt foran hans værelse og tager mig sammen. Hvad skal jeg sige? Vent nu ved jeg det. Jeg åbner hurtigt døren og med det samme begynder pigen at skrig og Luke drejer bare hovedet.

”Hey, ikke så bange. Jeg kom bare for at sig hej.” Jeg læner mig forsigtigt op ad dørkammen. Pige skriger bare igen og tager hurtigt tøj på g skrider. Hovsa.

”Hvad fuck har du gang i?” råber Luke.

”Slap dog af, jeg kom bare for at sige hej.” Jeg smiler skævt.

”Well, det er nok det værste tidspunkt at komme og sige hej på.” Luke rejser sig op jeg for hurtigt lukket øjnene da jeg opdager han ikke har noget tøj på. Overhovedet.

”Hvad er der? Har du aldrig set en pik før?” griner han kækt.

”Jo, men jeg har ikke brug for at se din.” Svare jeg ham bare igen. Han griner kort og jeg kan høre han tager noget tøj på. Jeg satser og åbner mine øjne og ser at Luke har taget noget tøj på.

”Er du sikker på at du bare kom for at sige hej?” Han går helt tæt på mig.

”Nargh, jeg kom faktisk bare for at bede dig om at lukke vinduet så jeg ikke behøvede at høre på jer.” Jeg griner kort og tager en tot hår om bag mit øre. Luke kigger ned på mig og man kan se han prøver at læse mig.

”Jeg kunne høre dig og Ashton.” Virkelig? Er jeg virkelig så højlydt?

”Det har slet ikke noget med sagen at gøre.” Træk været Sheila. Rolig.

”Hvorfor skifter du hele tiden personlighed? Det ene tidspunkt, er du glad og jokende og hjælpsom, det næste, er du ked af det, afvisende og virkelig sur?” Han krøller let sine øjenbryn i forvirring.

”Hvorfor vil du så gerne være venner med mig?” Jeg bider mig hårdt i læben.

”Jeg vil bare gerne hjælpe dig.”

”Luke jeg har ikke brug for din hjælp, jeg klare mig fint.” Jeg trækker været dybt og lukke mine øjne.

”Ja right, man har det helt fint når man bryder sammen vær’ gang man slår en person. Sheila jeg er ikke dum.” fnyser han.

”Luke hvor mange gange har jeg fortalt dig at det bare er bedst hvis du holder dig væk fra mig?” Jeg bider mig hårdt i kinden. Min vrede koger.

”Jeg kan ikke.” Hvad fuck mener han med det?

”Hvad mener du med det? Jeg beder dig om at holde dig væk fra mig, hvor svært er det?” Jeg kigger forvirret på ham.

”Sheila jeg kan ikke holde mig fra dig, okay? Der er noget over dig som bare gør at jeg bliver nød til at lære dig at kende?” Han kigger på mig med det samme spørgende blik som på parkeringspladsen.

”Luke du har kendt mig i 2 dage, for fuck sake. Jeg siger kun det her en gang. Hold. Dig. Væk. Fra. Mig.” Jeg vender mig om og styrter ud af døren. Jeg skal hjem. Nu.

Så er der endnu et kapitel. hvad syntes i? Er det godt nok! Også tud lige med mig over at jeg ikke er med til derpcorn. Og fangirl lige med mig over one directions nye album!  Det er så fucking godt, jeg eeeeeeeeelsker det!!!!!!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...