Det var altsammen en drøm

Denne historie kan være støddene.

0Likes
0Kommentarer
77Visninger

1. One shot

Hovedet hvilede på den venstre hånd, albuen lå på bordet. Den højre hånd holdt blyanten som fløj hen over papiret. Øjnene var fastlåst på pigen der langsomt formede sig på papiret. En streg, så en streg mere. Hun så op på sin skaber med sørgelige øjne, som om hun kunne høre musikken der skød ind i øregangene på hendes skaber. Musikken kom fra hovedtelefonerne der krammede hendes øre. Det var en sørgelig sang, deprimerende og for de fleste -  noget der kunne bringe øjnene i vand. Hende der lyttede til musikken blev ikke længere ked af det når hun lyttede til sangen, hun havde allerede hørt den så meget, selv om hun ikke havde oplevet det som sangeren sang om. Et knust hjerte, gid det aldrig ville ske for hende.

Helt uden at tænke over det, begyndte hendes blik langsomt at glide hen mod drengen som sad i det modsatte hjørne af rummet. Hun opdagede at han så tilbage på hende, og flyttede hurtigt blikket over på tegningen. Hun kunne mærke hendes ansigt blive varmere, hvis nogen løftede blikket og så på hende, så ville de straks have set hendes rosenrøde kinder. Med et let strøg af blyanten, ændredes det sørgelige ansigt, nu smilede det op mod hende, det var et kækt, skævt smil, som om tegningen læste hendes tanker. Selvfølgelig kunne den ikke det, hun havde jo selv ændret på pigens ansigt. Hun begyndte at tegne små hjerter på papiret, og skrev drengens initialer inden i dem.

Når hun hørte musik, var det nærmest som om, at hun var i en helt anden verden, det var derfor at hun ikke hørte råbene, hun lagde ikke mærke til noget før hendes lærer lagde en hånd på hendes skulder. Hun tog sine høretelefoner af og stoppede musikken. "Huh?" Var alt hun kunne få sagt før at læreren sendte hende et medfølende blik. "Lille ven" sagde læreren. "Din søster... Hun omkom i en bilulykke.."

Pigen der så op på hendes lærer, hende som før havde siddet og tegnet, hørt musik og tænkt på drengen i hjørnet var helt hvid i hovedet. Alt var gået fra godt og normalt til forfærdeligt på 10 sekunder. Ordet 'omkom' ekkoede inde i hendes hoved, hendes hjerte bankede hårdt i brystet. Hun tænkte ikke et sekund over hvor mærkeligt det var, hvorfor ville læreren sige det midt i frikvarteret? Hun rejste sig op, pakkede sine ting ned i tasken og trak den på. Læreren bad hende om at sætte sig ned og tage det roligt, men hun hørte ikke efter, hun skyndte sig bare ud af klassen og ned af gangen.

Hun placerede sine hovedtelefoner på sine ører og startede sangen. Hendes skridt begyndte langsomt at gå hurtigere, og hurtigere, og da hun var udenfor løb hun op ad parkeringspladsen med højt fart. Regn dryppede ned på hendes ansigt, og tårer løb ned af hendes kinder. Hun begyndte at sætte farten ned, hun prøvede at gøre hendes vejrtrækning roligere. Hun så på en mand der gik forbi hende, han havde en lang jakke på, sådan en, der vist nok, kaldes en 'trenchcoat', han havde en mobil i hånden.

 
 

Hun prøvede at forestille sig hvorfor han gik der i regnen, måske var han på vej hen til en ven, de havde måske aftalt at de skulle sidde og se film, drikke cola og spise popcorn? Hvad nu hvis han blev overfaldet på vejen derhen, hvad ville der så ske? Ville han slå tilbage og få en kniv stukket i benet? Ville han forbløde og aldrig nå hen til sin ven?


Hun opdagede at hun var stoppet med at gå, hun så sig omkring, så gik hun videre. Hun så ind i en bil som ventede på at dreje ned af Fuglesangs allé, der sad en gammel dame, med store runde briller på, derinde. Hvad nu hvis hun blev nødt til at bremse hårdt, og hendes briller så faldt af og ramte noget, sådan at de ville gå i stykker? Da hun så fandt dem nede på gulvet i bilen, så ville hun tage dem op og se at de var i stykker. Hun ville høre at biler dyttede af hende, og hun ville halvt blind køre videre. Den gamle dame ville køre ud på motorvejen, hun ville ikke se vejarbejdeskiltene og heller ikke vejarbejdet bag ved dem. Hun ville køre ind i skiltene og bilen ville flippe rundt, og lande midt i vejarbejdet. Pigen kunne nærmest se de store runde briller flyve rundt i bilen i slowmotion.


Hun gispede. Hvorfor gik hun rundt og tænkte på sådan noget? Hun stoppede op, lukkede øjnene. Hun følte hvordan vinden kølede hendes våde kinder, tørrede dem, som om at den forstod hende. Hun åbnede øjnene og begyndte at gå videre. Hun drejede op af Bogfinkevej og så en kvinde gå rundt med en barnevogn. Der lå en lille baby dreng deri, han grinede lidt. Hvor er hun på vej hen? Hun ser så usikker ud, som om hun ikke kan bestemme sig.

Hvad nu hvis hun begynder at gå over en vej, men hun er så forvirret at hun ikke ser den bil der kommer rundt om hjørnet? Hun ser til siden, bilen prøver at bremse men den er allerede alt for tæt på. Babyen græder, som om den ved hvad der vil ske. Kvinden når i det sidste sekund at skubbe babyen væk, så rammer bilen.

Pigen blinkede forskrækket. Hun begyndte at gå hurtigere, hun skulle bare hjem og slappe af. Hun prøvede at tænke på noget godt, som i morges hvor hun... Pigen stoppede op. Hvorfor kunne hun ikke huske noget fra i morges? Mærkeligt. Hun begyndte at gå igen. Da hun var på parkeringspladsen på Musvågevej stoppede hun endnu engang op. Hun satte sig på en sten og så på alle de mange biler.

Gad vide om ejeren til den grønne Citroën som holdt ude i siden nogensinde ville låse sin bil op og sætte sig ind? Hvad lavede manden eller kvinden som ejede bilen lige nu? Lå personen i en gyde, halsen skåret over, tasken taget? Ville personen der have overfaldt bilejeren nogensinde finde den grønne Citroën og vide at den nu var deres?

Der kom en mand gående ned af parkeringspladsen med en nøgle i hånden. Han låste den grønne Citroën op. Pigen gispede. Det måtte være det største tilfælde nogensinde! Hun stirrede på manden, som så tilbage på hende før at han satte sig ind og kørte væk. Igen satte tanker sig i gang, måske ville han være den der kørte kvinden med sin baby over? Måske ville han skynde sig at køre væk, så ville han dreje ned af Fuglesangs allé og følge den gamle dame som så ville blive nød til at bremse hårdt op. Han ville dytte af hende og hun ville køre videre. Han ville så køre ned på parkeringsplads og holde der, han ville løbe ind i en blindgyde og vente på at han så nogen komme forbi. En fyr i trenchcoat var så uheldig at være den første manden så, han ville så trække trenchcoat fyren ind i gyden og fyren ville kæmpe imod. Manden ville stikke trenchcoat fyren i benet og stikke nøglerne til bilen ned i fyrens lomme. Manden ville så løbe væk, han ville da bare stjæle en bil mere, han havde nemlig aldrig rigtigt ejet den grønne Citroën. Pigen rejste sig op, hun var træt af alle de tanker der løb igennem hendes hoved.

Hun løb hen til sin opgang, nummer 4 i lejligheden på Musvågevej. Hun fik døren åbnet op og tog elevatoren til tredje sal. Hun ringede på døren og den åbnede. Tårer begyndte igen at falde, hun krammede sin mor som havde åbnet døren. "Så, så skat. Det skal alt sammen nok gå." Pigen gik ind på sit værelse, hun smed sine støvler og jakke på gulvet. Hun puttede sig ind under dynen og græd sig selv i søvn. Da hun vågnede vidste hun hvad hun skulle gøre. Hun tog sin spejderkniv, fra da hun var yngre og gik til spejder. Hun stirrede ned på hendes arm. Så kørte hun hurtigt kniven hen over hovedpulsåren. Hun bed smerten i sig og tog så kniven i den anden hånd og skar igen. Hun følte hvordan livet flød ud af hende, hun faldt sammen på gulvet. Pludselig åbnede hendes dør og hun hørte sin søster skrige. Pigen stivnede. "Nej... Det var en drøm!" Hun vidste pludselig hvorfor at hun ikke kunne huske i morges, det var aldrig morgen, hun gik ikke i skole, hun fik ikke at vide at hendes søster var død. Det havde været en drøm! Pigen lukkede langsomt øjnene, og hun åbnede dem aldrig igen....

- Katrine Henningsen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...