Take me to church

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Færdig
Dette er et digt lavet til denne musikvideo og sang. Den tager et trist emne op, som er med let stødene indhold. Det er ting der foregår i dag, som flere burde få øje på. Dette er ikke et feel-good digt, men jeg håber alligevel du vil kunne lide den.

1Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

1. Take me to church

 

 

 

 

   Jeg kunne se det hele fra hvor jeg stod. Jeg var magtesløs, og kunne mærke mit hjerte banke der ud af, det gjorde ondt.

   Han lå der på jorden, han gjorde ingen modstand, jeg kunne se dem sparke løs på ham.

   Tårene løb ned af mine kinder, det eneste lys der kom derfra, var bålet de havde tændt.

 

   Folk kiggede efter os, som om de kunne læse os, men det kunne de ikke. Vi havde sparet op til det her; vi havde gravet pengene ned, vi havde forseglet kisten, ikke kun med lænker, men med vores kærlighed.

   Vi havde elskede hinanden, dagene ved dæmningen hvor vi røg cigaretter, som da vi var børn - selvom vi dengang ikke kunne inhalere, men bare ønskede noget sammen.

   Dæmningen var vores gemmested, hvor vi kunne være os selv. Her kunne vores kærlighed vokse med blomsterne om foråret, og stryge hen over tiden, som piletræet stryger sine lange tynde grene hen over vandoverfladen. 

   Når vi var tæt på hinanden virkede alt rigtigt, i hans favn søgte jeg varme, jeg søgte læ, og længsel.

   Folk sagde vi var syge, det havde vi altid været, fra vi blev født - men vi elskede det, begge to - det, og hinanden. 

   Øjne fulgte os overalt vi gik, selvom vi ikke viste vores kærlighed - stirrede folk med foragt. 

   Vi var to unge mænd, hvis kys kunne varme på de koldeste nætter. Jeg tog initiativet, jeg følte mig døsig i hans favn, jeg ville være sammen med ham.

   Smilet, grinet, glæden og de smukke øjne - der også længtes efter mig.

   Vi kastede med sten og slog smut, vi holdt i hånden, vi var alene i nuet.

   Vores uskyldige nætter blev fyldt af kærlighed, en tung atmosfære af sved og sæd fyldte vores rum.

   Og vi elskede det.

 

   Vi bestemte os, fra den ene dag til den anden - vi måtte vælge, vi måtte slå os ned - alene, i en anden verden.

   Vi pakkede, hadet havde voksede, vi måtte flygte.

   Vrede blikke med foragt og vantro mødte os, i følge tro var vi hedninge, vi var hunde, gale hunde.

   Frihed var vores ønske. 

   Men jeg kom for sent, der var ingen tvivl, alt inventar var ødelagt og skubbet rundt - en klam lugt af alkohol og røg ramte mit ansigt i døren, da jeg gik ind i hans værelse.

   De var ligeglade med os, vi var ikke længere mennesker, tiden havde vist os planken ud. 

   En gruppe på tretten mænd havde hentet ham og taget ham med.

   De svin! de filmede mens de sparkede ham, i Guds navn.

   De råbte at det var os der var umenneskelig, at vi havde syndet!

   Maskeret mænd i hættetrøje. Med romerlys gik de deres hellige korstog.

   Brændte vores æske, vores kærlighed og pustede hans sidste glød ud.

   Død, det var det eneste deres gode tro havde givet os.

 

   Alene var jeg nu, mens det eneste jeg ville var at være sammen med dig, min Gud.

   Jeg er død inden i nu, dette er min dødsløse død.

* * *

   "Take me to church

I'll worship like a dog at the shrine of your lies

I'll tell you my sins and you can sharpen your knife

Offer me that deathless death

Good god, let me give you my life"

    

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...