Turning around

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Denne historie handler om en pige der ikke længere kan klare hverdagens kedsomhed, ikke længere kan klare at se på alle de forelskede par og kan ikke længere klare morens konstante drikkeri. Denne historie handler om hvordan man aldrig skal stoppe med at tro på magien selvom man bliver ældre og tingene begynder at se sorte og grå ud. Hvis du bliver ved med at tro på alt er muligt vil livet ikke virke så meningsløst som det kan gøre. Hvad er der at leve for? Uden prinsen på den hvide hest? Uden den uhyggelige heks? Uden den fortryllende historie? Så er det eneste der er tilbage ikke engang et liv men en forfærdelig film.....

1Likes
0Kommentarer
135Visninger

1. sommerfuglen

Klokken ringer og endnu en af mrs. Frolls timer er endelig overstået. Mrs. Froll er min historielærer eller rettere hende der udsætter mig for al pinsel. Eller det vil så sige næsten al min pinsel. Mit blik strejfer Camilla og George der sidder oven på bordet længst mod døren med armene om hinanden og tungerne i hinandens halse.
selvom det nok lyder virkelig ulækkert misunder jeg dem så forfærdeligt. Hvor må det være skønt at have en man kan betro sig 100% til, en man altid kan stole på og en der altid ved hvad han skal sige.
Jeg går forbi dem og er næsten ude af klasseværelset da Camille tager fat i mit håndled og trækker sin tunge til sig. "Cleo, har vi stadig en aftale i aften?" Spørger hun og smiler til mig. Jeg trækker langsomt min arm til mig og prøver at lade være med at ligge mærke til den måde George ser på hende på. Som om hun er det vigtigste for ham i hele verden og han vil gøre alt for hende.
Jeg blinker en tåre væk og svarer: " Ja klart bare kom ved syv tiden".
Hun begynder på hundehvalpe blikket og jeg ved allerede hvad hun skal til at sige. " Må George komme med?"
" Jaja klart", siger jeg i det jeg vende mig og stormer nærmest ud til min bil. Jeg er ikke sikker på om de hørte mit svar men jeg kan ikke klare at være i samme lokale som dem bare et minut mere. Jeg sætter mig ind i min lille sorte bil (Spørger mig ikke mærke for jeg har ingen anelse), skruer musikken helt op og sætter bilen i back gear.
Mit hjerte springer et slag over da en høj, blond håret fyr pludselig hopper frem bag min bil mens han holder hænderne oppe til jeg skal bremse. Jeg smadrer min fod på bremsen og venter til Danny er kommet op til passager sædet.
" Må jeg få et lift?" Spørger han mens han sætter sig ind på sædet.
" Hvad med undskyld jeg hoppede ud foran din bil?" Glor jeg på ham.
" Super tænkte nok du ikke havde noget imod det. Du kan bare sætte mig af ved krydset", smiler han. "Hvorfor så høj musik?"
" Så jeg ikke kan høre mine tanker", hvisker jeg sikker på han ikke kunne høre det.

Jeg låser døren til min mors og min lejlighed, smider tasken i hjørnet og låser døren. Lejligheden er helt grå af røg og stinker af noget brændt. Jeg tvinger mine fødder til at gå ind i stuen. Frygter det værste. Kigger forsigtigt rundt om hjørnet. Min mor ligger på sofaen med en halvbrændt cigaret i munden, en flaske i den anden og en kanyle i armen. Panikken tager over mig men i det jeg står ved siden ad hende kan jeg se hendes brystkasse bevæger sig nogenlunde jævnt.
vreden bobler op i mig. At hun kan gøre det. Igen! Tårer hober sig op i mine øjne og mine fingre ryster. Uden at tænke over det slår jeg hende med flad hånd lige på kinden så det summer i min arm. Hendes kind bliver rød men ellers sker der ingen reaktion. Jeg river kanylen ud af hendes arm og slår hende igen præcis samme sted i håbet om kinden er lidt øm.
Med et åbner hun sine røde øjne og ser vredt på mig. " Hvem fanden har givet dig lov til dig?! Og så slår du din egen mor? Skam dig!" Skriger hun og smadrer flasken mod mig som desværre når at ramme toppen af mit hoved men det påvirker mig ikke.
" Du er sådan en idiot! Betyder jeg overhovedet noget for dig! Du kan ikke bare leve som om du er en solokører for det er du ikke! Du har mig! Jeg er så træt af altid at være bange for at se om dette endelig er dagen hvor du har taget en overdosis! Som du burde dø af i stedet for jeg skal køre dig til hospitalet hele tiden!"
Hun rejser sig hurtigt op og løfter truende den brændende cigaret men tyngdekraften trækker hende ned i sofaen igen. " Du er ynkelig! Jeg hader dig!" Skriger jeg og stormer ud af lejligheden.
Hun råber til mig: " Fint så skrid! Find et andet sted og bliv væk! Du har ikke været til andet end besvær!" Hvilket føles som et slag i mit hjerte og jeg bliver nød til at holde fast i dørkammen for nogle sekunder før jeg fortsætter ud på gangen.
Jeg løbe ned for enden af den grønne gang , ned til de sorte trapper. I stedet for at gå ned går jeg op. Op på taget tre etager over min mors lejlighed. Hun ville aldrig kunne komme opad trapperne før hendes lunger ville kollapse.
Jeg smækker den store stål dør bag mig og tager fat i kanten af taget. Vredt skubber jeg tårrene væk og tager nogle dybe indåndinger. Solen er på vej ned bag ved de andre høje bygninger. Hele byen er dækket af et lilla skær fra solen. En lille brise kommer og hvirvler lidt rundt i mit hår før den forsvinder igen. Selvom jeg står midt i byen kan man ikke rigtigt høre lyden af bilerne og menneskerne flere etager under mig.
En lille sommerfugl kommer flyvende forbi mine øjne. Den flyver helt tæt på mit ansigt og kilder min kind. Jeg smågriner og rækker forsigtigt min hånd frem mod den. Dens vinger er smukke. Store og farvestrålende. Farver bestående af rød, lyserød, lilla og sort. Den sætter sig roligt på min finger og som solen kaster sine sidste lysstråler over byen og alt bliver indhyllet af mørke lyser sommerfuglens vinger op og pludselig står jeg ikke længere på taget af en høj bygning i New York men på en gang. En kongelig gang går jeg ud fra eftersom der står soldat figurer langs væggene, høje vaser står på gulvet med endnu højere blomster i og et rødt tæppe er rullet ud i midten af gangen.
Jeg ved ikke hvor jeg er men jeg er sikker på det er et sted langt væk fra min mor, Camilla og George og mrs. Froll.
Nede for enden af den lange gang kommer en helt hvid ræv til syne. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...