smoke // harry styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2014
  • Status: Igang
"hej," hans grønne øjne borede sig ind i mine. dybere og dybere.

25Likes
9Kommentarer
588Visninger
AA

2. røgskyer

Med benene ud over kanten og en cigaret i hånden sad jeg og tænkte. Jeg tænkte lidt over alt og lidt over intet, men den dag var mine tanker fastsat på røg. 

Hvorfor jeg røg - det vidste jeg egentlig ikke. Jeg nød ikke smagen af cigaretten og jeg synes det lugtede dårligt. Alligevel røg jeg mindst tre cigaretter om dagen, og stod nærmest på venteliste til lungecancer om halvtreds år. Taget jeg sad på var en gammel lagerbygning. Den havde fire etager, og man kunne se ud over downtown London.

Det var lidt koldt, men det var okay. Det eneste dårlige var, at kulden fik mine fingre til at stivne så jeg tabte cigaretten ned på fortovet under mig. Det var vel for mit eget bedste tænkte jeg, mens jeg trak endnu en cigaret op af lommen. Jeg burde ikke ryge, tænkte jeg, mens jeg ledte efter min lighter. 

"Skal du have ild?" lød en stemme. Først troede jeg det var en pyroman der ville brænde varehuset ned, men det viste sig at være en dreng i starten af tyverne med et seriøst ansigtsudtryk og grønne øjne.

Jeg kiggede væk fra ham, og ud mod røgen der sted op fra fabriksskorstenene. "Ja tak."

Han satte sig ved siden af mig og betragtede udsigten et par sekunder.

"Havde du noget ild eller hvad?" spurgte jeg. Jeg var ikke irriteret, ikke utålmodig. Jeg var nok bare mest af alt ligeglad med hvad han tænkte om mig. Han måtte tænke hvad han ville.

"Du burde ikke ryge," sagde han, mens han trak en lighter frem og tændte den så en lille flamme kom op. Jeg tændte min cigaret.

Jeg tog et sug af min cigaret. "Jeg ved det godt."

 

"Hvorfor stopper du ikke bare?" spurgte han så, og lod sine grønne øjne bore sig ind i mine.

"Gider ikke," svarede jeg. Jeg ved ikke om det var sandt eller ej - jeg vidste jo godt det var dårligt for mig, jeg var bare ligeglad. 

 

"Det er da dumt," sagde han mens han rynkede brynene. Jeg trak på skuldrene. Han måtte synes hvad han ville. I det mindste havde han en mening - jeg havde ikke rigtig nogen.

 

Da jeg ikke sagde noget, stak han hånden frem og præsenterede sig selv.

"Jeg hedder Harry."

Hans navn var som noget taget ud af en muppetsfilm. Lidt kikset.

Harry var også lidt kikset. Han havde stramme bukser på, lange, sorte, polerede sko og en skjorte der stod åben som man kunne se noget af en tatovering, så det var ikke hans udseende den var gal med. Han stillede bare så mange spørgsmål.

Men han havde en pæn stemme, så det var okay. 

 

"Hej Harry," sagde jeg, uden mine til at fortælle mit eget navn. Hans ansigtsudtryk fik mig til at smile. Han så lidt forvirret ud. 

"Hej...?" sagde han. Tydeligvis fiskede han efter mit navn.

Jeg nikkede til ham. "Ja."

 

"Jeg mener..." sagde han mens han gned sin tinding med håndfladen. "Hvad hedder du?"

"Se, det var da ikke så svært!" sagde jeg og grinede af hans ansigtsudtryk. Jeg forvirrede ham vidst lidt, men det var okay, for jeg forvirrede også mig selv til tider.

"Lad være med at snakke uden om," sagde Harry. 

"Okay," svarede jeg.

Et dybt suk lød fra Harry, og han kørte hånden igennem sine mørkebrune krøller der sad vildt om hovedet på ham. 

 

På en eller anden måde fik jeg ondt af ham. Her sad han og prøvede desperat at holde en samtale i gang med en ukendt pige som røg, og jeg undgik ham bare. Han var da meget sød, men jeg var ligeglad med hans forfjamskethed. Derfor kom det lidt bag på mig at jeg havde ondt af ham. Det var længe siden at jeg havde haft det sådan.

"Jeg hedder Julia," sagde jeg. "Men hvis du kalder mig det, så brænder jeg dig med cigaretten," sagde jeg truende og viftede med cigaretten foran hans ansigt.

Harry sank en enkel gang.

"Julia," sagde han. "Det er et pænt navn."

 

Jeg trak på skuldrene. Det var vel et fint navn, men jeg var ret ligeglad.

Så rynkede Harry på næsen og tog lige pludselig min cigaret ud mellem fingrene på mig og kvaste den. 

"Hey!" sagde jeg, af ren refleks. 

 

"Se selv," sagde han hoverende. "Du er ikke så... ligeglad som du prøver på at være."

Jeg rullede med øjnene. "Jeg bryder mig ikke om at folk stjæler mine ting."

"Cigaretter kan knap regnes for ting."

"Giv mig en definition. Cigaretter er hundrede procent klassificeret som en ting."

Harry grinede. "Hun kan endda ord der er over ti bogstaver! Jeg er imponeret."

"Du er så sjov," sagde jeg sarkastisk.

"Tak," sagde Harry oprigtigt, selvom jeg ikke tvivlede på at han havde opfattet sarkasmen. Han havde bare valgt at ignorere den.

 

"Hvorfor tog du min cigaret?" spurgte jeg, da stilheden blev for trykket. Solen var ved at gå ned, og orange og gule farver spredte sig over himlen sammen med lilla, blå og rød. Flere af fabriksskorstenene var også blevet slukket nu da aftenen var ved at falde i.

"Jeg kan ikke lide lugten af røg," sagde han og trak på skuldrene. Han virkede lidt som sådan en type der ville gå hen til fremmede mennesker og bede dem om at smile fordi de skabte en dårlig stemning med deres sure miner.

Jeg løftede et øjenbryn. 

"Siger du jeg lugter dårligt?" sagde jeg og grinede et oprigtigt grin. Han var en sær type, men han fik mig i godt humør.

"Måske," sagde han. "Men jeg har ikke lugtet til dig."

Med de ord rykkede han tættere på mig og duftede til mig. Hans hånd ramte min, og han var helt varm. Brændende.

 

Solen var gået helt ned, og vi sad ved siden af hinanden. Varmen fra ham fik mine kinder til at blusse op.

Til sidst besluttede jeg mig for at det var sent nok til at gå hjem, så jeg rodede op i Harrys pjuskede hår og for første gang i år følte jeg. Jeg ønskede af hele mit hjerte at han ville være der dagen efter. Og dagen efter igen. 

Jeg sukkede.

Vi ses, tænkte jeg. Vi ses, Harry

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...