Celinas kamp fra bunden til toppen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2014
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
Celina er en 15 årig pige, som bor i Hvidovre nær København. Celina har det ikke nemt. Hun knokler med at følge med i skolen, hendes mor er begyndt at drikke efter farens død, også danser hun også 9 gange om ugen, for at komme på eliteholdet.

3Likes
2Kommentarer
259Visninger
AA

3. Den sidste dag i Danmark

Det var nu blevet den 31 september, og Celina skulle rejse til Australien imorgen, for at gå på den eftertragtede danseskole Dance Academy. Hun var ved at sprænge af glæde. Både fordi hun slap for skolen og alt det pres hun havde i sin normale hver dag, men også fordi hun endelig havde chancen. Chancen for at blive til noget stort, indenfor danseverdenen. Hun havde drømt om dette i evigheder, og nu var chancen der. Tættere på end aldrig før. Kufferterne var også pakket - 6 styks blev det til, selvom Celinas mor protesterede. Celina skulle også ned på skolen idag, og sige farvel til alle hendes såkaldte "klasse kammerater" selvom den eneste hun ville savne, var Danny. "Kan det blive bedre?" sagde Celina til sig selv, idet hun gik ud af døren, på vej hen til skolen for allersidste gang.

Det første Celina mærkede, da hun gik igennem skolegården, var nervøsitet. Hun vidste ikke, hvordan Danny ville reagere. Ville han blive glad på hendes vegne, give hende gaver, holde en fest for hende? Eller ville han blive såret, ignore hende, eller ligefrem give hende den kolde skulder? Celina glemte hurtigt al dette, da hun trådte ind i klasseværelset. Der stod et bord nede for enden af klassen, hvor der var dækket op med fine servietter, plastic krus, sodavand og Breezer, samt en masse bord pynt, og prikken over i'et - en stor kage med et billede af Celina på! Det var en chokolade kage, og billedet var Celinas skole foto sidste år. Derudover var resten af klassen også pyntet fint op, og der var skrevet en hilsen på tavlen; Kære Celina. Vi er kede af over du rejser, men vi er selvfølgelig også glade på dine vegne. Vi håber, du vil nyde denne lille afskedsnings-fest, og kommer godt til Australien. Hilsen 9.a. 

Celina var faktisk rørt, og lige i det sprang hele hendes klasse frem, hujede, krammede og kyssede hende. Celina var lykkelig, men lykken forsvandt hurtigt igen. Hun kunne nemlig ikke se Danny nogen steder.

Celina lavede ikke særlig meget til den fest. Hun spiste med klassen, dansede en smugle og drak en masse Breezers i håbet om, hun kunne glemme Danny bare lidt. Men det lykkedes aldrig. Da klokken var 5 valgte hun at tage hjem. "Tak for en god fest. Det har været hyggeligt at kende jer allesammen. Vi ses nok en gang i fremtiden" sagde Celina og gik hen mod udgangen. Det så ikke ud til, nogen havde hørt hende. De fleste havde for travlt med at danse på bordene. Det kunne da også bare være ligemeget. Alt kunne være ligemeget. Celina tog hjem, og gik i seng. Klokken var kun lidt i 6, men hun skulle trods alt også op kl. 4 imorgen, for at nå flyveren. Hun drømte om Danny.

Næste morgen lå der en besked på hendes mobil. "Hej Celina. Undskyld jeg ikke kom i går, men jeg var syg. Jeg håber du har får en god tur til Australien. Jeg vil savne dig. Meget. Kærlig hilsen Danny." Celina fældede en tåre eller to, men tog sig så atter sammen og gik ned i køkkenet. De skulle være i lufthavnen om 1 time.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...