Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21633Visninger
AA

26. Try and stop me

Lena's synsvinkel:

"Okay, så skal du bare skrive under her", siger manden og peger på papiret.

Okay, kom så Lena, du kan godt gøre det. 

Jeg tager kuglepennen fra ham og skriver med skrå svungne bogstaver mit fulde navn. Så er det gjort. Så er papiret med tilladelse til abort uden forælder underskrift, godkendt og underskrevet. Nu mangler jeg bare selve operationen. Jeg ved godt at det er dumt at hverken min mor eller Harry ved noget om graviditeten, men...Det er bare bedst sådan...

"Du kan sætte dig derhen. Du er nød til at vente omkring halvanden time, før du kan blive opereret", siger en kvindelig læge til mig og peger hen på nogle stole, hvor der allerede sidder en anden pige. Jeg kigger bedende på lægen. 

"Kan jeg ikke komme ind lidt før?", siger jeg. Hun kigger på mig med et hævet bryn. "Du skal være heldig at du overhovedet kan komme ind i dag, du har bare ramt et heldigt tidspunkt min lille ven!", siger hun og peger truende på mig. Hun vender om i de hvide træsko og går sin vej.

Okay så.

Jeg går hen til stolene og sætter mig ved siden af den anden pige. Hun ligner en der er cirka på min alder. Måske lidt ældre. Hendes lyse hår er sat op i en rodet hestehale. 

"Hej", siger hun og kigger op og ned af mig. "Hej", siger jeg stille. Har egentlig ikke specielt meget lyst til at snakke med hende om min situation, men så kommer jeg i tanke om, at hun jo er her af samme grund som mig. "Jeg hedder Caroline", siger hun. "Lena", siger jeg. 

"Du ser ret ung ud, du ved, for at være her", siger hun og rynker fortvivlet sine øjenbryn. "Jeg er 16", siger jeg. "Hvor gammel er du da?", siger jeg og beslutter mig for at deltage ordenligt i samtalen. Hun skærer en grimasse. "19", siger hun og lægger hånden på sin mave. 

"Okay, jeg ved godt det er et ret privat spørgsmål ik? Men, hvad er din historie? Altså din historie om hvorfor du er endt her...Du behøver selvfølgelig ikke svare hvis du ikke vil", siger hun og kigger mig i øjnene. Men da jeg ikke har andre, vil jeg faktisk gerne snakke med hende. Så jeg fortæller hende min historie.

"Altså jeg er fra Danmark, men mig og min veninde besluttede os for at flytte herned i et år. Så var vi til fest på vores kollegium hvor jeg mødte den her fyr. Du kender ham sikker godt...Nå, men vi blev i hvertfald fulde, og så gik vi i seng sammen. Ikke at jeg kan huske det, hele aftenen er totalt glemt for mig. Så tog jeg en graviditets test, bare for at være sikker. Den var negativ. Men min veninde begyndte at få mistanke om, at jeg måske alligevel var gravid, så hun tvang mig til at tage en mere. Den var så positiv. Jeg besluttede mig ikke fortælle fyren noget, for vi var faktisk blevet rigtig gode venner, og jeg ville jo ikke miste en af mine eneste venner her i byen vel? 

Så mødte han en ny pige, fordi han jo troede at vi ikke havde noget sammen, og hende var jeg en totalt bitch overfor, fordi, altså jeg kan jo godt lide ham ikke?", siger jeg og kigger spørgende på Caroline. Hun nikker medgivende. 

"Men det blev han så ret sur over, så nu tror jeg bare han totalt hader mig. Og så havde jeg det lidt sådan, at hvis han ville date andre og alligevel ikke kan lide mig, så skal vi altså ikke have en baby sammen. Så nu sidder jeg her og fyren aner intet om det", siger jeg og trækker fortvivlet på skuldrene. 

Caroline nikker. "Jaerh, altså min kæreste slog op med mig, da jeg fortalte ham at jeg var blevet gravid. Så jeg besluttede mig for, at fandeme nej om jeg skulle være alene mor! Så nu sidder jeg også her", siger hun. 

Hun tager min hånd. "Det skal nok gå, mange før os har overlevet det", siger hun med et mikroskopisk smil. Jeg smiler tilbage. 

Pludselig skifter hende ansigt til totalt overrasket. "Åh gud!", ubryder hun. "Hvad?", siger jeg. Hun sætter hænderne for munden. "Er det der ikke Harry Styles?", spørger hun mig og peger på noget bag mig. Jeg vender mig om i stolen. "Oh fuck jo!", udbryder jeg panisk. 

"Hvorfor er det dårligt?", spørger hun mig forvirret. "Øhm, han er sådan lidt den fyr jeg snakkede om, men det er en hemmelighed, okay?", siger jeg. "Seriøst?! Ja selvfølgelig! Omg hvor sejt!", siger hun og klapper i hænderne. "Ikke rigtigt...Jeg tror ikke han er så glad for at jeg er her...", mumler jeg og kravler ned fra stolen og ned på gulvet.

"Jeg er her ikke okay?", siger jeg og begynder at gå meget forsigtigt hen over gulvet. Caroline nikker.

"Lena!", lyder det pludselig højt igennem rummet. Jeg vender mig langsomt i mod personen. "Harry...", hvisker jeg. Han går med faste hurtige skridt hen i mod mig. Jeg går totalt i panik. Fuck my life, fuck my life, fuck my life...Hvad gør jeg?

Jeg tripper nervøst med foden. Jeg sender et skrækslagent blik til Caroline som hun besvarer med et blik fuldt af medlidenhed. "Hey, din baby bliver i det mindste mega hot!", hvisker hun med et lille smil til mig. Jeg sender hende et dræberblik. 

Harry stopper op lige foran mig. Han ser mere vred ud end jeg nogensinde før har set ham, men bag facaden fornemmer man tydeligt hvor såret han i virkeligheden er. Det gør ondt at se på ham. 

"Hvordan kunne du?", er det eneste han for fremtvunget. "Du kan ikke stoppe mig, det er min baby og mit valg!", forsvarer jeg mig selv.

Hans blik fryser til is. 

"Okay Lena! Ved du hvordan man laver børn?!", råber han. Jeg nikker. "Selvfølgelig gør jeg det! Jeg er fucking selv gravid spasser!", råber jeg tilbage. "Okay hvordan gør man så?", forlanger han at vide. "En mand og en kvinde går i seng sammen!", siger jeg. 

"Præcis! En kvinde og en mand! En kvinde kan ikke få et barn alene! Og så vidt jeg ved, så var jeg manden, ikke?!", siger han.

Den her samtale begynder at blive lidt akavet...At skulle indrømme over for alle menneskerne i rummet at man har været i seng med en superstjerne, for de lytter helt sikkert alle sammen med. Der er i hvertfald betydeligt meget mere stille nu end der var for 2 minutter siden...

Jeg nikker. "Godt! Så er det sku nok heller ikke kun dit barn!", råber han. "Nej, men jeg bærer det og jeg bestemmer også om jeg vil bære det!", siger jeg. Han løber tør for ord. Pludselig for han tårer i øjnene. 

"Du kan da forhelvede ikke bare dræbe mit barn uden først at snakke med mig Lena! Er du klar over hvor ondt det gjorde at finde et billede af en baby, få at vide at det var min og så bagefter få at vide, at jeg sandsynligvis aldrig for den at se!", råber han.

Jeg fornemmer at alle i rummet pludselig på magisk vis, holder med Harry i stedet for mig. Jeg modtager i hvertfald pænt mange onde blikke.

"Harry du fandt dig en ny pige og jeg var en total bitch over for hende! Jeg kan sku da ikke være mor! Jeg kunne ikke engang fortælle dig hvor meget du betyder for mig! Og du kan ikke lide mig, du hader mig! Jeg vil kun have en baby, hvis den kan få både en god mor og en god far!", skriger jeg. 

Han kigger chokeret på mig. 

"Lena jeg elsker dig", siger han. 

Der bliver helt stille i rummet. Ingen siger en lyd. De venter bare på mit svar. 

Der løber en tåre ned af hans kind. Aldrig havde jeg troet at jeg skulle se ham græde. 

Jeg begynder at græde. "Jeg troede du kunne lide Rose?", siger jeg. Han ryster på hovedet. "Jeg ville bare få dig til at indrømme at du kunne lide mig", siger han og kigger flov ned i jorden. Det værste er, at jeg ikke engang kan være sur på ham over det, for det er mig der er ved at dræbe vores baby.

Jeg går tættere på ham og kigger op på ham. 

"Harry jeg elsker dig og jeg elsker Baby, men jeg kan ikke være mor. Jeg er et forfærdeligt menneske, kig bare på hvad jeg gjorde mod Rose", siger jeg hulker. 

Harry ryster på hovedet. Hans grønne øjne skinner af tårer. "Lena du er ikke forfærdelig overhovedet. Jeg fucking elsker dig! Og du bliver en fantastisk mor, bare please ikke få den...den...den abort", siger han og kan næsten ikke sige ordet abort. 

"Jeg FUCKING ELSKER DIG LENA BACH CARY!", råber han så højt at en baby begynder at græde et eller andet sted. "Du gav lige alle paparazzierne mit fulde navn din tåbe", siger jeg med et lille smil og tørrer en af hans tårer væk. 

Jeg stiller mig let på tærer og kysser ham.

"Wuuuuuh!", jubler Caroline og klapper. 

Han lægger armene om mig og kysser mig længe tilbage. "Så du beholder barnet?", spørger han meget lavt med en lille stemme. Jeg tøver. "Jeg tror ikke jeg kan klare det, jeg kommer sikkert til at gøre alt forkert. Forgifter sikkert Baby", siger jeg og mener det. 

"Skat, jeg hjælper dig jo. Jeg vil aldrig lade dig stå alene med så stort et ansvar", siger han. "Desuden elsker jeg allerede, hvad kalder du den? Baby?", siger han og smiler lidt over mit meget ukreative navn. "Den hedder Baby indtil videre", siger jeg og kysser ham igen. 

Da han slipper mig hvisker jeg: "Jeg tror ikke jeg kan få fjernet Baby, jeg elsker den alt for meget. Den minder om dig", siger jeg til ham. Han presser sin pande mod min. "Hvordan?", siger han. "Den er mindst lige så irriterende", hvisker jeg og griner lidt. 

Han tager fat under mine knæ og løfter mig så han holder mig som en gom holder sin brud. Han presser sine læber mod mine og går hen til stolene. Han sætter sig ved siden af Caroline med mig i armene. 

"Stor fan, god ven", hvisker jeg til ham. Han nikker. "Jeg tror jeg tager hjem nu Caroline, man kan ikke modstå fjolset her forstår du nok", siger jeg og sukker dramatisk. Harry kysser mig. "Det er godt med dig", siger han. "Nå, Caroline, jeg hører du ved hvem jeg er?", siger han og smiler så smilehullerne kommer til syne til ære for hende.

Hun nikker og nidstirrer ham totalt. "Vil du have et billede eller en autograf eller noget?", spørger han. Hun nikker bare igen, ude af stand til at svare. "Orh altså, det der orker jeg altså ikke at vente på...Giv hende dog en autograf og et billede", siger jeg utålmodigt. 

Harry kigger ømt på mig og smiler. Han finder en tusch frem fra sin jakkelomme, for haha, sådan nogle slæber kendte nemlig altid rundt på. 

Han skriver med sin lidt grimme skrift, sit navn i starten af hendes kavalergang. "Hov hov, jeg er den eneste pige hvis kavalergang du må kigge på!", minder jeg ham om og vender hans hoved så jeg kan give ham et kys. "Undskyld. Det glemmer jeg aldrig fra nu af", siger han. 

Caroline finder sin mobil frem og tager en selfie med Harry på. 

"Vi ses nok en dag, hejhej!", råber jeg til Caroline før vi går. Harry bærer mig stadig. "Jeg kan altså godt selv gå", siger jeg og nyder synet af hans flotte øjne der kigger på mig. 

"Det ved jeg, men jeg slipper dig aldrig igen efter det her", siger han alvorligt. Jeg bider mig i læben og smiler lidt af hans bemærkning.

***

"Hej Reeze. Ja øh...Harry kom og han fik mig ligesom overtalt til...Ved du hvad, du får historien senere, vi kommer hjem nu. Ikke fortæl de andre noget før vi kommer! Vi ses, elsker dig", siger jeg til Reeze i telefonen inden Harry starter sin bil. Han læner sig ind over mig og kysser mig. 

"Jeg elsker dig Lena" siger han.

"Jeg elsker også dig Harry", siger jeg og lukker smilende øjnene. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...