Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21645Visninger
AA

2. Luftehavnen

Lena's synvinkel:

"Piger er i nu sikre på at i kan klare det?" gentager min mor for hundrende gang. Jeg sukker tungt. "Ja, mor. Det er vi" siger jeg træt. Reeze's mor kommer løbende ud fra en lille kiosk med to store poser i hænderne. Hun stopper forpustet op foran os og rækker os en hver. "Hvad er det mor?" siger Reeze og kigger tvivlende på posen. "Bare lidt ting i kan bruge i flyveren, det er jo en lang tur" siger hun, som om vi skal flyve i flere uger. 

"Omkring 17 timer, mor, ikke flere dage" siger Reeze og sender sin mor et irriteret blik.

"Alle passagere der skal til New York bedes gå til gate 8" lyder en stemme i højtalerne over os.

"Vi kommer for sent!" råber mig og Reeze i kor. Vi tager fat i vores tasker og poser, og begynder at løbe mod gaten. "Vent på os!" råber min mor bag os. Vi sætter farten op. 

***

Da vi endelig når gaten, er vi vildt forpustede. "Shit det er var tough stuff" siger jeg med et grin. Reeze nikker medgivende, men ser overhovedet ikke lige så udmattet ud som jeg føler mig. Hun er helt klart den sporty af os to. Jeg er ret sikker på at hun laver sport sådan cirka 100 gange mere end jeg gør. Om ugen. 

Vores mødre når til gaten lidt senere. "Her var i! Vi kunne næsten ikke finde jer, i løber utrolig hurtigt" siger min mor, endnu mere forpustet end jeg er. "Mor, vil dig og Mette ikke hen og sidde i stolene?" siger Reeze og hiver både sin og min mor med hen til stolene. Jeg sætter mig ved siden af min mor. 

"Skat, du kan stadig nå at fortryde hvis du ikke vil afsted alligevel..." begynder min mor, men jeg afbryder hende. "Mor, vi vil gerne afsted okay? Jeg er 16 og Reeze bliver 17 til sommer, vi skal nok klare os" siger jeg og lægger min hånd oven på hendes. 

Både min mor og Reeze's mor er meget overbeskyttende, og de er ikke særlig glade for at lade os tage et helt år hele vejen til USA. Alene.

Vi skal bo på college dernede og gå i high school. Min mor sætter hele tiden penge ind på mit kort så jeg aldrig mangler, og jeg tror vidst nok at Reeze har en eller anden rig onkel som betaler hende penge. Eller også var det hendes mors søster. Jeg kan ikke huske det, men i hvertfald mangler vi ikke penge og vi kan jo også altid bare få os et job. 

"Jeg ved det skat, men et helt år hvor jeg kun ser dig i sommerferien? Det bliver hårdt. Og jeg kommer jo også til at savne Reeze, hun er som min anden datter" siger min mor og for tårer i øjnene da hun kigger på os. "Åh nej, nu kommer hele hvor-er-i-bare-blevet-store-talen...Flygt" hvisker jeg til Reeze. Hun begynder at grine. 

"Mor? Vi går lige på toilettet" siger Reeze til sin mor og hiver mig med sig. Smart tænkt. Jeg kysser kort min mor på kinden og går så med hende. 

"Hvor er toiletterne overhovedet henne?" spørger hun mig. "Øøøh...Har absolut ingen ide!" siger jeg. Totale vejspassere...

***

Vi har endelig fundet toiletterne og har begge to været derude, da vi hører stemmen i højtalerne:

"Det er Lena Bach Cary og Reeze Ewing som bedes gå til deres flyver nu! I har 5 minutter til at dukke op, ellers flyver flyveren" lyder det. 

Fuck.

"Fuuuuuck! Vi er sku da nød til at skynde os Le!" hviner Reeze og trækker mig med ned af gangen. Vi løber og løber indtil vi endelig får øje på skiltet der fører os til vores gate. "Der, der, der!" råber jeg og peger på skiltet. Vi løber i retning af skiltet. 

Endelig når vi frem til gaten. Begge vores mødre står totalt oprevede og med tårer i øjnene og snakker ophidset med noget flypersonale. Da de får øje på os løber de hen til os. "Ååååh skat! Jeg troede lige...Jeg.... Åh gud altså! Er i sikre på i ikke bare vil blive hjemme?" Siger Reeze's mor og kigger fra den ene til den anden. "Okay, hej hej mor!" siger Reeze og trækker hende ind til sig i et langt kram. 

Jeg krammer også min mor. "Farvel mor, vi ses om nogen måneder" hvisker jeg til min mor ind i krammet. 

"I er altså nød til at gå på flyveren nu, ellers flyver vi uden jer" siger en mand der arbejder i lufthavnen træt. "Okay så" siger jeg. Reeze og jeg går ind i flyveren og vinker hele vejen tilbage til vores mødre. 

"Så sker det endelig" siger jeg begejstret. "Det vi har drømt om siden vi var helt små" tilføjer Reeze ligeså begejstret. Vi giver hinanden en high five lige inden vi sætter os på vores sæder. Vi kigger på hinanden og begynder at grine. Aldrig har jeg haft det så godt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...