Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21673Visninger
AA

36. Lange dage

Lena's synsvinkel:

Jeg vågner ved lyden af nogen der vender sig i min seng. Jeg åbner øjnene og vender mig i mod lyden. Det eneste man kan se er nogle krøller og en masse bar hud. Resten er dækket af min dyne. 

Jeg smiler og kigger over mod Reeze's seng. Hun ligger i ske med Zayn. Ham og Harry kom snigende herind klokken noget nær 2 om natten for at sove hos os, og planen var at de ville være væk igen før vores mødre vågnede. Jeg har ingen ide om hvad klokken er. 

Jeg rejser mig halvt op i sengen og kaster mig ned på Harry. Han vågner med et sæt. Jeg griner. "Fuck du gav et chok søde!", griner han og tager sig til hjertet. Jeg fniser og trækker ham ind i et kys. Der kommer nogle irriterede lyde ovre fra Reeze's seng. 

"I laarmer!", beklager hun sig. Jeg griner. 

Pludselig går døren ind til værelset op med et brag. "Jeg troede den var låst...", mumler Zayn. Reeze's og min mor står i døren. Reeze's mor, Susanne, svinger med en nøgle i hånden. 

Jeg sætter mig op i sengen. Mit hår står ud til alle sider og jeg har kun undertøj på. "Harry! Zayn! Ud af sengene!", beordrer min mor. "Og det er nu!", tilføjer Susanne. De rejser sig træt fra sengene og forlader værelset kun iført boxers.

Jeg fniser lidt ved tanken om at deres tøj ligger i en bunke henne i hjørnet af værelset. "Lena og Reeze, de fyrer må fra nu kun være herinde hvis vi også er her!", siger min mor. Jeg kigger måbende på hende. "Og i må hellere få noget tøj på, for i skal ind på hospitalet og have taget nogle blodprøver om,", begynder Susanne og kigger ned på sit ur. 

"En halv time", afslutter hun. Reeze sender mig et panisk blik og vi springer op af sengene. "Gå ud mor!", råber jeg på vej ud til badeværelset. 

***

Jeg lægger den sidste streg af eyeliner omkring mit øje og hiver crop toppen over hovedet. "Man skal jo nyde sin mave mens man har den", siger jeg trist og kigger mig selv i spejlet. Reeze ryster på hovedet og himler med øjnene. "Vi træner bare helt vildt bag efter og så skal vi nok blive lækre igen", siger hun med et glimt i øjet. 

"Det minder mig om, jeg har købt noget creme som vi skal smøre på vores maver, hver dag resten af graviditet for at minske sandsynligheden for strækmærker", siger jeg og holder en flaske med creme frem. Vi tager lidt af den og smøre det på vores maver.

"Godt så, kan vi tage afsted nu?", siger Reeze. Jeg nikker. Vi går ud af værelset og ned i receptionen. Hvor, til vores store skræk, vores mødre venter på os.

Jeg sukker. "Jeg havde lige håbet på at vi kunne bruge det som en mulighed for en veninde-dag, bare os to", siger jeg træt. Reeze smiler listigt. "Det kan det også, vi skal bare lige af med dem der", hun laver et nik mod vores mødre, "først", afslutter hun. 

Jeg smiler og vipper med mine øjenbryn. "Hvordan gør vi?", spørger jeg. 

***

"Vi må bare håbe at de selv kan finde hjem igen", siger Reeze med et grin. Vi tog vores mødre med ind Central park og sørgede for at komme lidt på afstand af dem. Så drejede vi ned af en lille næsten usynlig sti, og hovsa, så kunne de ikke finde os længere. 

Vi går ind af de to glasdøre der fører ind til hospitalet, hånd i hånd. Vi går hen mod det der ligner receptionen. 

"Hej med jer", siger damen der sidder i receptionen. "Hej", siger Reeze friskt. Jeg knuger hendes hånd hårdt. Jeg hader alt hvad der har med hospitaler at gøre. Der er så hvidt og rent og der lugter mærkeligt. Og så er man der jo altid af en grund. Og den grund er stort set aldrig god. Eller måske bare aldrig.

"Hvad kan jeg hjælpe jer to med?", spørger damen os, mens hun kigger uinteresseret ind i sin computerskærm. "Vi er her på grund af nogen graviditets prøver", siger Reeze. Det fanger damens opmærksomhed. Hun vender blikket i mod os. 

"Hvad? Graviditetsprøver? Stakkel, det var da alt for tidligt!", udbryder hun og ser på os med medlidenhed i blikket. "Så, hvem af jer er den gravide?", siger hun. "Øhm...Os begge to?", siger Reeze og for det næsten til at lyde som et spørgsmål. En gammel dame høre det og udstøder en fnysende lyd. 

"Ungdommen nu til dags...", vrisser hun og går videre. 

Hvor typisk. 

"Nå sikke et tilfælde var? Hvilken test er det så i skal have lavet?", siger hun. Reeze kigger spørgende på mig. Hun har ingen ide.

"Altså jordmoderen sagde noget om en blodprøve", siger jeg stille. "Navne?", siger damen og vender sig i mod sin computer igen. "Lena Bach Cary og Reeze Ewing", siger jeg. Hun nikker lydløst. 

"Okay, to sekunder", siger hun. Hun taster noget ind på sin computer og ringer nogen op. 

"Åh lige nu måtte Harry godt have været her", siger jeg og tripper nervøst med fødderne. "Du har da mig?", siger Reeze med et lille smil. "Ja, men dig vil jeg jo ikke sætte neglene i", siger jeg. Hun griner. "Ville du have sat neglene i Harry da?", spørger hun. 

"Ja, det er kun fair hvis han også får lidt smerte. Han har trods alt gjort sit for at jeg endte i den her situation", siger jeg tørt. Hun griner stort. "Det er selvfølgelig rigtigt nok", siger hun.

"Okay piger, følg med mig", siger damen pludselig. Vi går efter hende ned af en af de mange gange.

Reeze giver min hånd et klem. Jeg klemmer den tilbage.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...