Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21664Visninger
AA

24. Kaos

Lena's synsvinkel:

Reeze tøver lidt og kigger ømt på sin mave. "Jeg er gravid", siger hun og kigger op på drengene. Louis, Liam og Niall stirrer vantro på hende og så på Zayn. "Er det Zayns barn?", siger Niall. Reeze nikker og smiler op til Zayn der står bag hende. Han smiler ned til hende med dyb kærlighed i blikket. 

Jeg presser kæberne hårdt sammen. Jaloux? Mig? Nej da...

Louis, Liam og Niall begynder at ønske dem tillykke og kramme hinanden alle sammen. Det bliver for meget for mig at se på. Jeg går hen til døren og ud af den. Jeg sætter mig med ryggen op af væggen ude på gangen og gemmer ansigtet i hænderne. 

Reeze kan opdrage en baby med hjælp fra Zayn. Selvfølgelig kan hun det. Hun er sød og klog. Hun bliver en perfekt mor. Men mig? Jeg kan ikke engang finde ud af at være sød mod en fyrs nye kæreste. Eller at fortælle min veninde hvor meget hun i virkeligheden betyder for mig. 

Jeg kan ikke beholde barnet. Og det har jeg jo hele tiden vidst inderst inde. Faren, Harry, kan ikke engang lide mig og jeg vil for alt i verden ikke byde mit barn at det ikke har en far. Jeg ved alt om hvordan det er ikke at have en far, fordi mine forældre blev skilt da jeg var 11, og siden da har jeg hverken set eller hørt fra min far. Og det er forfærdeligt.

Jeg er nød til at få en abort, og Harry må ikke vide det. Han dræber mig hvis han finder ud af det...Jeg lægger hurtigt en plan inde i hovedet. Hvor er Harry egentlig? 

Jeg skubber mig op fra gulvet og går ind på værelset igen. Drengene er ved tage deres ting og gå. "Hvor er Harry henne?", skynder jeg mig at spørge dem inden de går. Louis kigger på sit ur. "Han har givet er vigtigt interview, som burde være slut nu. Jeg tror han kommer hjem om ikke så lang tid, måske en halv time", siger han og går af døren. 

Jeg løber hen til min seng og finder en sort håndtaske og et par solbriller frem. Jeg putter min pung og min mobil ned i tasken. Jeg har det som om jeg har glemt et eller andet?

"Hvor skal du hen?", siger Reeze og skubber sin kørestol hen til mig. Jeg sukker og tørrer en tåre væk.

"Jeg skal have fjernet det her foster, faren kan ikke engang lide mig. Det går ikke", siger jeg og sørger for ikke at møde hendes blik. "Det kan du da ikke uden at fortælle Harry om det først!", udbryder hun. Jeg kigger på hende. "Jo, jeg kan så. Og du skal love mig at du ikke fortæller ham hvor jeg er taget hen, heller ikke selvom jeg fortæller dig det, okay?", siger jeg og kigger alvorligt på hende. Hun bider sig i læben. 

"Lov mig det?!", siger jeg vredt. "Okay", næsten hvisker hun. Det var ikke noget løfte, men mere har jeg ikke tid til. Jeg kan høre elevatoren kører op af. Det må være Harry der er på vej hjem. "Jeg tager hen på Silverhospitalet som ligger tæt på New York okay?", siger jeg hurtigt. Jeg tager min taske og løber ud af døren. Lige da jeg lukker døren kommer jeg i tanke om hvad jeg har glemt. 

Mit ultralydsscannings billede. Med et billede af fosteret inde i maven og mit fulde navn skrevet på. 

Det ligger på sengen. Hvilket vil sige at hvis Harry kommer ind til os, så vil han finde det og vide at jeg er gravid. Fuck. Og han vil hunderede procent presse Reeze til det hårdeste, indtil hun afslører hvor jeg er. Jeg har travlt. Jeg skal nå at få aborten, før han kommer...

Jeg løber ned af gangen og når kun lige at tage trapperne før elevatoren åbner og Harry træder ud. Hans duft rammer mit ansigt og en tårer slipper mit øje. 

"Undskyld", hvisker jeg og løber så udenfor.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...