Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21664Visninger
AA

5. Kamp om pladsen

Reeze's synsvinkel

Jeg vågner da en pude klasker ned i mit ansigt. Jeg åbner langsomt øjnene og ser endnu et slag på vej i fuld fart. Jeg når lige at rulle om på siden inden puden rammer madrassen hårdt. "WTF!!!", skriger jeg og holder mig for ansigtet. Lena griner og hopper op i min seng. "Har du sovet godt sovetryne", siger hun. Jeg laver et lille grynt og lægger mig om på siden for at sove igen. "Heeeyy!", siger Lena og rejser sig op. "Du kan lige våge på at falde i søvn", siger hun og giver sig til at hoppe på madrassen. Jeg fægter vildt efter hende, men hun springer til side og hopper endnu mere. "Stop det!", vrisser jeg og sparker ud efter hende. Hun parerer igen og og griner. "Okay fint... Jeg skal nok stå op", mumler jeg. "Om 10 minutter". jeg lukker øjnene.

Jeg fik ikke specielt meget mere søvn. Lena har ivrigt hevet mig ud af min seng. Hun var åbenbart meget opsat på at vi ikke skulle komme for sent igen og bla bla bla... Vi skal jo først være der om en time, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle have sådan en hård vækning.

Mit hår står ud til alle sider og mit ansigt ligner noget der er slæbt ind af katten. "Leeee.... Help me", råber jeg og prøver at redde mit hår ud. Hvilket er pænt umuligt om morgenen.

Lena kommer sprintende ud til undsætning. Jeg står opgivende med håret der ligner en løvemanke. Hun sukker og kigger opgivende på mig. "Det er en yderst nødsituation", siger jeg og kigger bedende på hende. Hun griner, "Ja det kan jeg se", siger hun og river børsten ud af min hånd. "Der skal et mirakel til for at få redt det her ud", siger hun og går i krig med mit hår. 

***

Klokken ringer da vi er to minutter fra skolen. Det tog lidt ekstra tid at ordne mit hår... Meget mere tid end forventet. Lena er helt opppe og køre over at det er anden gang vi kommer for sent. Der er jeg lidt mere sådan, "Rolig nu Lena. Jeg tror vi har en hippie læreren i biologi". "Laver du sjov?", vrisser Lena og hiver mig afsted. 

Vi træder ind i biologi lokalet med vores biologibøger i favnen. Det er lige sådan et biologilokale jeg havde forstillet mig. Der er fyldt med bøger og planter og teleskoper. Præcis sådan jeg havde forstillet mig. "Måske skulle jeg alligevel være stået lidt tidligere op", hvisker jeg til Lena da alle, inklusiv læreren kigger på os. "Hvad sagde jeg", hvisker Lena og spejder efter to pladser ved siden af hinanden. Hun sukker da hun kun kan få øje på to pladser... En ved siden af en tyk dreng der er stærkt beskæftiget med nærmest hele hånden oppe i næsen, og anden anden ved siden af... Zayn.

Vi kigger begge på pladserne. Det tager lidt tid før det går op for os at det kun er en af os der kan se ved siden af Zayn. Jeg laver et hurtigt ryk med hovedet så jeg kigger på Lena og hun gør præcis det samme. der er kun en et ord jeg tænker på... Løb!

Jeg sætter hurtigt af mod pladsen med Lena i hælene. "Du kan lige så godt glemme det", råber Lena og tager mig på skulderen for at skubbe mig bagud. "Nå så det tror du", siger jeg og spænder ben for hende så hun flyver fremad og med hovedet ind i et bordben. Ups... Hun  kigger op med et frygtindgydende ansigt og tager fat i min ankel så jeg ryger med i købet. Hele klassen glor på os, mens nogen en gang imellem kommer med "Uuuuhh", eller "aaarrg", lyde. 

Vi er cirka en meter fra stolen. Jeg vil nå mit mål om jeg skal rive hendes arm over. Jeg vender mig halvt om og niver hende i armen til hun skriger og giver slip. Jeg finder min chance og spurter op. Jeg kaster mig på stolen så jeg ramler ind i Zayn. "Wow. Hej igen", siger Zayn og griner. Jeg smiler akavet og rykker stolen tilbage. Akavet...

Lena rejser sig stille op og trasker hen mod gravkoen. Jeg fryder mig indeni. Hun sender mig et Du kommer til at betale for det her blik og dumper ned på stolen så langt væk fra gravkoen som muligt. 

"Sig velkommen til vores to nye elever... Reeze Ewing og Lena Bach Cary", siger biologilæreren roligt. Hun har ikke en eneste stram genstand sidende på kroppen. Hendes tøj er fyldt med alle mulige farver og mønstre. Hun ligner en der lige er stået op i ansigtet og håret sidder som mit gjorde i morges. Hvilket var en katastrofe! Jeg sagde jo hun var hippie... 

"Velkommen Reeze Ewing", hvisker Zayn og smiler. Jeg kan mærke mine håndflader blive våde og min mave eksploderer. 

Biolæreren betragter os i lidt tid og siger så: "Næste gang ville det være viol-dejligt hvis i kom når timen begyndte". "Det skal vi nok", siger jeg og kigger på Lena. Hun er stadig sur over at være havnet ved gravkoen, men jeg kan se et lille smil komme frem. 

***

"Jeg nægter at tage den klamme budding denne gang", siger jeg og kigger frastødt på den. Lena griner og tager en. "Det mener du bare ikke det der", snerre jeg og laver bræk lyde. Lena puffer mig i siden og griner. Kantine damen klasker noget klamt stads op på mine bakke. "Jeg tror jeg sulter mig selv", siger jeg da lugten af det strejfer min næse.

Vi sætter os ved et bord alene, som de loners vi nu er. Jeg stikker lidt til min mad og skubber den fra mig. Lena er godt igang med at skovle det ind. Disgusting!

"Hvis du ikke vil have det vil jeg gerne", lyder en dyb velkendt stemme bag mig. Min mave trækker sig sammen af nervøsitet. Et par hænder dækkede for mine øjne så der blev helt mørkt. "Zayn. Man plejer at gøre det der inden man har sagt noget", siger jeg. Zayn griner og sætter sig ved siden af mig. "Hvem har lavet den regel?", siger han og laver en klog mand parodi. Jeg griner og kigger på Lena. Hun sidder målløs og stirrer på mig. Jeg laver at arrogant løft med øjenbrynene og hvisker: "Sådan går det når man er langsom".

Ved siden af Lena dumper Harry ned. "Niall og Louis står deroppe og skændes om den sidste budding... Jeg aner ikke hvor Liam er", siger Harry da han ser vores spørgende blikke. Jeg laver et "go for it"-håndtegn og kigger fra Harry til Lena. Hun bliver rød i kinderne og ryster på hovedet. Jeg sukker.

"Harry vil du ikke lige hjælpe mig med noget", siger jeg og laver et hoved kast til den ene side. "Jo da", siger han og rejser sig op. Vi går lidt væk fra de andre. "Ser du... Lena har den her... Sygdom med at hun altid fryser", hvisker jeg og vi kigger begge over på Lena der ryster helt vildt. Selvom det nok ikke er af kulde.... "Vi havde så travlt med at komme ud af døren så jeg tænkte om hun ikke lige kunne låne din... trøje", siger jeg og smiler. Han smiler over hele ansigtet og nikker.

Da vi kommer tilbage tager Harry sin trøje af. Lena stirre mig ned. Jeg smiler og laver et hovedkast mod Harry. Han går bag ved hende og tager sin trøje hen om skuldrene på hende. Hun kigger forbløffet på harry og så rasende på mig. Jeg letter skuldrene og smiler. Det var så lidt mimer jeg og blinker. 

Klokken ringer og vi skynder os til næste time.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...