Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21645Visninger
AA

16. Humørsvingninger as hell

Lena's synsvinkel: 

"Reeeze!", skriger jeg. Hun kommer straks løbende ud fra badeværelset, med et glattejern i hånden. "Ja?!" siger hun og kigger nervøst på mig. Jeg står foran spejlet kun i undertøj med hænderne på min mave. "Jeg...Jeg..." stammer jeg, men kommer aldrig videre. Jeg har tårer i øjnene og panik i stemmen. Hun kommer hen til mig og kigger spørgende på mig. "Min mave..." siger jeg bare. Når man først bare lige kigger på den, ser man intet. Den er stadig lige så flad som altid, men så når man kigger lidt nærmere på den, så er der en lille bitte næsten usynlig, bule.

Reeze bukker sig tættere på den. "Mmmh? Hvad er der med din mave?" spørger hun dumt. Jeg river hendes hånd ned på maven og lader den forsigtigt køre op og ned af den. "Åh gud, den er hård, her på midten" siger hun og lader sin hånd ligge stille lige omkring navlen. Jeg nikker lydløst. 

Hun stiller sig ved siden af mig og løfter op i sin trøje. Hun kører sin hånd op og ned af den. "Åh gud, min er også blevet lidt hård!" udbryder hun. Hun fører min hånd ind på midten af sin mave. Og ganske rigtigt er der et lille hårdt punkt på midten. Vi er kun nogen få uger inde, så det er ikke noget stort overhovedet. Man kan knapt nok se det, og der kommer ikke nogen rigtig mave før om nogen uger mere, men det er stadig nok til at få mig til at gå totalt i panik. 

"Fuuuuck!" råber jeg og løber rundt i cirkler på værelset som en forvirret høne. "Harry må aldrig mere røre ved min mave, eller overhovedet se den!" skriger jeg. "Lena, tag det nu roligt..." begynder Reeze, men jeg overdøver hende med mit skrig. "Det må ingen faktisk! Ingen af drengene må nogensinde se min mave igen!" råber jeg.

Døren går op og jeg ser ikke hvem der kommer ind. "Hvad sker der?" hører jeg en sige. En mørk stemme. "Kan en af jer ikke stoppe hende i at løbe rundt på den der måde?" siger Reeze og lyder lidt bekymret. Lidt efter lægger et par stærke arme sig omkring mig og stopper mig i et løbe rundt. 

Jeg kigger ind i et par blå-grønne øjne. Louis. "Slip mig..." mumler jeg, men begynder så pludselig at græde. "Hvad sker der for hende?" siger Niall. Jeg hører Reeze rømme sig og prøve at komme med en god undskyldning, men hun ender bare med at sige: "Øhm hun har taget på" og det er jo ikke engang helt løgn. 

Harry kigger strengt på mig. "Det mener du simpelthen ikke!" udbryder han og går med faste skridt hen til Louis der sidder med mig i armene på gulvet. Han sætter sig på hug ved siden af os. "Lena forhelvede! Du har ikke en skid taget på, og hvis du har, så kan man overhovedet ikke se det" siger han og kigger mig i øjnene. Jeg snøfter en enkelt gang og tørrer mine øjne, så min mascara sikkert bliver tværet helt ud. 

Jeg har det meget bedre...Indtil Harry løfter min trøje lidt op og lægger sin hånd på min mave. "Se, den er jo helt flad!" siger han med et smil og tror selv at han opmuntre mig, men det gør han langtfra! 

Jeg begynder at tudbrøle igen. Jeg kan ikke slippe følelsen af at faren til mit barn sidder med hånden på min mave og smiler sødt til mig. Jeg skubber hans hånd til sidde og løber ind på badeværelset. Jeg låser døren og glider ned af den, så jeg ender med at sidde med ryggen op af den. 

Der er stille derude og jeg kan ikke høre nogen stemmer. Lidt efter bryder en lyd stilheden. Lyden af Reeze's lyse fine stemme der snakker til mig. "Lena? Vil du ikke åbne? Det er bare mig" siger hun. Jeg vender mig mod døren og drejer nøglen der sidder i den. 

Døren går op og nogen kommer ind. Det er ikke Reeze. Det er Zayn og Louis. De tager fat i hver deres ende af mig og løfter mig. "Stoooooop! I snød mig! I snød mig!" skriger jeg og spræller. De bærer mig uden problemer ind i stuen og ligger mig på sofaen. Hurtigt kommer Harry med min dyne og Niall lader en pose slik falde ned i mit skød og en kop kakao i min hånd. Jeg kigger surt på dem alle sammen. "Jeg kunne bedre lide badeværelset..." mumler jeg og sender Zayn et dræberblik fordi han griner af mig... Hvilket bare for ham til at grine endnu mere. 

Jeg stiller koppen på sturebordet og stiller et fornærmet ansigtsudtryk op. "Jeg vil ikke have den her dyne!" mugger jeg og skubber den på gulvet. "Hvad vil du se have Le?" siger Harry til mig som om jeg var en 4årig. Men for første gang i mit liv, vil jeg faktisk gerne behandles som en. "Jeg vil have den dyne der lå inde på dit værelse" siger jeg som om det var min dyne der bare ved et uheld var landet inde på hans værelse og ikke at det i virkeligheden var mig der havde stjålet Harrys dyne. 

Harry kigger mærkeligt på mig. "Har du stadig min dyne?" siger han. Jeg sender ham et surt blik. "Nu er det min" siger jeg. Han løfter øjenbrynene og sukker så. "Men...Hvad skal jeg så sove med?" siger han og prøver at se ked af det ud. Det går ikke særlig godt. "Du har to af slagsen, du klare den nok" siger jeg. "Og giv mig den så!" kommendere jeg og peger på dynen der ligger krøllet sammen på min seng. 

"Okay, siden nogen af os har pænt store humørsvingninger..." siger Louis og sender mig et tydeligt blik. "Hey..." mumler jeg, men jeg må jo give ham ret. Han ved bare ikke hvorfor at jeg har dem. "Tænkte vi at vi kunne se en film sammen og så alle sammen sove inde hos mig og Harry" siger Louis. Reeze klapper begejstret i hænderne. "Nej hvor dejligt, så skal vi sove inde mellem alt jeres klamme beskidte tøj og..." begynder jeg sarkastisk, men Reeze stopper mig ved at lægge sin hånd for min mund. 

"Ikke noget. Hun ville ikke sige noget" siger hun og smiler stort til drengene. De begynder alle sammen at grine. Jeg kravler sur ned under min dyne og lukker verdenen ude. Ingen forstår mig tydeligvis, verden er ganske simpelt i mod mig. Eller måske er min kommende baby ikke? Jeg lægger ømt hånden på maven og kan ikke lade være med at smile svagt...

En eller anden kravler ind under dynen til mig. Det er Reeze.

"You know you love me..." hvisker hun."XOXO, gossip girl" fortsætter jeg. Jeg smiler svagt til hende. Hun fletter sine arme og ben ind i mine. Vi griner. "Friends forever" siger jeg med et smil. "Friends forever" gentager hun. 

Så bliver dynen revet væk over os og den kolde luft overrasker mig. "Deeeet er kooooldt!" hviner jeg og holder om mig selv. Drengene griner af os i vores ynkelige forsøg på at kravle tilbage ind under dynen. "Vi skal altså se filmen nu" siger Harry. Han sidder i den anden af de 2 store sofaer vi har. Han sidder med spredte ben, totalt afslappet. Jeg har virkelig lyst til at sidde i hans favn. 

Jeg resjer mig fra den sofa jeg ligger i, og tager dynen med mig. "Neeej, bliv her..." mumler Reeze. Zayn og Liam kommer hen til hende og sætter sig på hver sin side af hende. Hun ligger sine ben op og Liam og ligger sit hoved i Zayn's skød. Han aer hende lydløst over håret. Hun smiler lykkeligt. 

Jeg kommer vraltende med dynen omkring mig hen til Harry. Han griner da han ser at jeg har retning mod ham. Jeg smider først dynen ned på ham og sætter mig selv ind under den ved siden af ham. "Du har ikke så meget tøj på, fryser du ikke?" siger han i et forsøg på at drille mig. Jeg ignorere ham. "Det er ligesom derfor jeg sidder under en dyne" siger jeg. Han griner stort og lægger sin arm omkring mig. "Jaja" siger han bare. Jeg ligger mig med hovedet i hans skød. "Du skal ikke få boner lige nu..." mumler jeg og lukker øjnene. 

"Det kan jeg ligesom ikke rigtigt styre...Og hvorfor egentlig ikke?" siger han og jeg kan høre smilet i hans stemme. "Fordi jeg ligger lige så godt..." siger jeg stille. Jeg kan høre ham grine. Jeg gaber og slapper helt af. Søvnen overmander mig langsomt og alt bliver sort...

   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...