Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21669Visninger
AA

10. Gravid?

Lena's synvinkel:

Jeg trækker vejret som jeg altid har fået at vide jeg skal. Koncentrere mig udelukkende om det. Ind, ud, ind, ud, Lena. Det er ikke så svært! Mit hjerte banker alt for hurtigt. "Jeg er bange" hvisker jeg til Reeze og tager hende hånd. I den anden holder jeg den lille pind der snart står med svaret på hvad min fremtid er. Reeze sidder med sin egen i sin anden hånd og ser mindst lige så skræmt ud. Måske endda lidt mere. 

"Også mig" siger hun så endelig og giver min hånd et forsigtigt klem. Jeg klemmer tilbage. "Det skal nok gå alt sammen" siger jeg, forberedt på det værste. Oddsene er bare lidt for gode, for at vi bliver gravide altså...

"Jeg...Jeg tror de har svaret nu..." nærmest hvisker jeg. Vi kigger hinanden i øjnene. Ingen af os tør kigge ned. "Er du klar?" spørger Reeze mig, med en stemme mindre end jeg nogensinde har hørt den før. "Nej, men det bliver jeg aldrig. Lad os gøre det" hvisker jeg. "Tre, to, en..." siger jeg stille og sænker langsomt blikket. 

En streg. Det er alt. Jeg spærrer øjnene fuldt op. Min hjerne skal lige dreje en ekstra omgang rundt for at huske, hvad det nu er en streg betyder....Jeg kommer i tanke om det og må lige tjekke testen en gang til. Jeg bider mig i læben af glæde. 

Jeg er ikke gravid. Jeg er ikke gravid. Jeg er fucking ikke gravid!!! 

Jeg har lyst til at skrige det ud over hele verden, men så kommer jeg i tanke om Reeze..."Ree?" siger meget stille. Jeg tør næsten ikke trække vejret af nervøsitet for hvad hun skal til at sige. Det føles som om, at en forkert bevægelse vil få universet til at eksplodere, så jeg sidder helt stille uden at sige et ord.

Reeze åbner munden, lukker den igen og åbner den så igen. Så giver hun op og rækker mig lydløst testen. Jeg tager i mod den, og kigger på den. 

To streger. 

Fuck. 

***

Jeg tager den varme kakao ud af mikro ovnen og bærer de to kopper med hen til sofaen, hvor Reeze sidder. Hun siger ikke et ord, sidder bare helt stille. Det har hun lige siden vi gik herop efter at have tage testene for omkring 15 min siden. Hun begynder at skræmme mig lidt. 

"Reeze? Du er nød til at give slip på tårene, det andet er ikke godt for dig, søde" hvisker jeg til hende, for jeg ved at hun sidder og holder tårerne inde. Hun rører ikke på sig. "Okay, så gør jeg det for dig, men du kommer ikke til at kunne lide det, så er du advaret!" siger jeg og kigger alvorligt på hende. 

Stadig intet svar. Jeg sukker. Okay, så må jeg jo få hende til at græde. "Du er gravid og..." begynder jeg, men allerede ved ordet "gravid" bryder hun sammen. Tårerne begynder bare pludselig at strømme ned af hendes røde kinder og gøre dem våde. 

Jeg hiver hende ind til mig i et kram. "Shhh, det er okay" hvisker jeg og holder hende tæt ind til mig. Jeg sidder stille og aer hende over håret og lader hende bare græde ud. 

***

Jeg drikker det sidste kakao der er tilbage i min kop, og stiller den tomme kop på bordet. Mit ansigt er helt ophævet af gråd. Da jeg havde siddet og hørt Reeze græde i 20 minutter, brød jeg også selv sammen, det hele var bare for meget. Og nu, en halv time efter, sidder vi og spiser en kæmpe kage vi bestilte fra kollegiets kantine og drikker kakao. Fjernsynet kører igen og vi har det begge to lidt bedre. 

"Reeze? Lena?" nogen banker på døren. Reeze kigger bange på mig. Vi stirrer på hinanden og prøver at være helt stille, så de ikke opdager at vi er hjemme.

Biiiiiiip Biiiiip 

Siger vores mikrobølgeovn pludselig. "Pokkers Kakao..." mumler jeg irriteret. Reeze sender mig et dræberblik. Døren går op, og ind kommer drengene. "Under dynen!" hvæser Reeze til mig og vi kravler begge to i skjul under vores dyner. 

"De er derinde, lad os nu bare gå ind!" kan man høre Harry sige og så går døren op. Fem par sko tramper ind og stopper så op. "Og hvor er de så henne?" siger Niall. Jeg kan høre at de kommer tættere og tættere på sofaen hvor vi ligger. "De ligger i sofaen" siger Zayn og lyder lidt træt. Jeg kan ikke høre hvor de er...Og så pludselig bliver dynen revet væk!

Den kolde luft strømmer ind og rammer mine bare ben, mave og arme. Reeze krøller sig sammen til en kugle og prøver at skjule sit ansigt, så jeg gør det samme. "Hvad laver i?" siger Harry og griner. Vi svarer ikke. Et par kolde hænder glider ind under mig og løfter mig op. "Slip mig!" skriger jeg koldt uden den mindste spor af latter. "Sæt mig ned!" skriger Reeze og vrider sig i armene på Zayn. Han ligger hende på min seng, og Harry ligger mig ved siden af hende. De sætter sig ved siden af os og prøver at berolige os. 

"Hey, tag det roligt" hvisker Harry og aer mig over håret. Jeg vender ansigtet væk. "Kan i ikke bare gå jeres vej?" for Reeze hvisket. Hun lyder så sårbar og lille. "Vi vil bare gerne være alene" tilføjer jeg med min mest bedende stemme. "Nej, ikke før i fortæller os hvad der er galt" siger Harry. 

Jeg tager mig sammen og vender mig mod ham. Jeg fremtvinger et lille falskt smil. "Ikke noget, vi er bare virkelig grimme og vi har virkelig tømmermænd" prøver jeg at lyve. Reeze spiller med på den og prøver så godt som hun kan at tvinge et smil på sine læber. Hun vender også ansigtet mod Harry. "Jep, jeg mener prøv at se hvor grimme vi ser ud" siger hun og smiler lidt større. 

Jeg kan næsten mærke hvor meget smilet tære på hende, så jeg prøver at opmuntre hende. "Jeg ser grim ud, du er vildt smuk både med og uden makeup!" siger jeg og smiler ægte til hende. Det falske smil forsvinder og bliver erstattet af et lille bitte ægte smil. Selvom hun er virkelig dårlig til at tage i mod komplimenter, så muntre de hende stadig op. 

"Og det er du også!" siger Harry og kigger mig i øjnene. "Der bare noget med jer to og jeres blå øjne" siger Zayn. "Store, sexede, blå øjne har i begge to. Man smelter af at kigge ind i dem" tilføjer Harry. 

Jeg møder Reeze's blik og vi smiler til hinanden. Der ramte de plet. Det vi bedst kan lide ved os selv, er vores øjne. Så når vi for komplimenter for dem, ja, så for personen der gav komplimenten lige et par ekstra pluspoint!

Jeg blinker for sjov ekstra meget med mine øjne og smiler mit sødeste smil. Jeg kører tungen hen over min læber. Harry sidder og stirrer på mig med åben mund. "Luk munden, honey, her er fluer" siger Reeze med og grin og skubber Harrys mund sammen med sine hånd. Jeg griner af hendes kommentar og løfter hånden til en high five. 

Hun slår sin hånd mod min og smiler svagt. "Vi skal bare overleve til i aften, så kan vi slappe af igen" hvisker jeg til hende. Hun nikker og smiler endnu større til drengene...

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...