Crazy regrets

//Der kan forekomme stødeligt og sexuelt indhold// Lena og Reeze tager et år til USA for at gå i highschool. Det har været deres helt store drøm siden de blev venner i 1. klasse. Den første aften er der fest på deres high school og pigerne drikker sig så fulde, at de intet kan huske dagen efter. De møder 5 fyre, One Direction, som de bliver venner med. Da Reeze pludselig finder ud af at hun er gravid, gør hende og Lena alt for at finde ud af hvem faren er. Til sidst kommer de i tanke om hvem faren er, og det skaber store problemer for dem. Faren er nemlig en fra One Direction som de er venner med. De tør ikke fortælle ham det, fordi de er bange for at ødelægge venskabet mellem dem alle sammen, men hvor længe kan de holde hemmeligheden skjult? Og kan venskabet holde? //one direction er kendte//

49Likes
66Kommentarer
21664Visninger
AA

4. Første dag i High school

Lena's synsvinkel:

Solen varmer mit ansigt. Jeg åbner langsomt øjnene og blinker et par gange med dem. Jeg kigger rundt i værelset jeg ligger i. Hvor fuck er jeg? Jeg ligger i en kæmpe stor dobbeltseng som står op af væggen i den ene ende af værelset, og lige overfor min seng, står der en anden seng presset op af den modsatte væg. Der ligger en i den. 

Da jeg for øje på det krøllede brune hår med de lyse striber i, der ligger uglet spredt ud over puden i den modsatte seng, genkender jeg straks personen. Det er Reeze. Ingen andre kan ligge i så spastisk en stilling når de sover, men stadig på en eller anden måde se sød ud. 

Jeg vender mig om i sengen og samler en af de nok tusinde guld- og hvide puder op, og tyrer den så hårdt som muligt i retning af Reeze. Da der nok er omkring 4-5 meter i mellem hver seng, rammer jeg overhovedet ikke. Dét, og så måske det, at jeg altid har været en totalt spasser til at ramme...

Jeg løfter endnu en pude og kaster den. Igen lander den omkring 10 meter fra hvor den burde...Okay, overdrivelse, men du ved hvad jeg mener. Jeg bliver så irriteret at jeg bare kaster en pude uden over hovedet at tænke på at sigte. Jeg kaster mig ned i sengen, orker ikke at rejse mig for at vække hende....

"Aaaav..." hører jeg mumlende en beklage sig, og så lyden af en pude der bliver skubbet ned på det lyse trægulv. Jeg sætter mig overrasket op i sengen. "Seri? Nu ramte jeg? Når jeg ikke prøvede? Oh god altså..." mumler jeg irriteret. Jeg hører en svag grynteagtig lyd, og afgøre at Reeze må have lagt sig til at sove igen. "Reeze!" råber jeg. Ingen reaktion. 

Jeg for øje på 2 kæmpe store helt sorte gardiner, der til sammen dækker et kæmpe panorama vindue til. Jeg skubber den hvide dun-dyne til side og springer op af sengen. Kun i ført undertøj småløber jeg hen til gardinerne. Jeg tager fat i det ene og hiver det til side. Og bagefter gør jeg det samme med det andet. 

Solen kaster sig ind, som når vand har samlet sig bag en dæmning og dæmningen så går i stykker. Alt i værelset der før bare var uklare silhuetter, lyser nu op og jeg kan se hver eneste lille detalje på alting. "Aaargh! Mine øøøjne!" udbryder Reeze henne fra sin seng og trækker dynen over hovedet. 

"Ej kom så din vampyr! Vi har faktisk ting vi skal nå i dag!" siger jeg små irriteret og flår dynen ned på gulvet. "Som hvad?" forlanger Reeze at vide med en sur mine. Jeg tænker mig om et øjeblik, og spærrer så øjnene op. "Fuck..." mumler jeg og kigger på væggeuret der står på Reeze's natbord. Den er kvart i ni. 

Reeze kigger forvirret på mig. "Hvad er der?" siger hun. "High school starter om et kvarter!" råber jeg og løber mod badeværelset. "Fuck!" råber Reeze og springer ud af sengen. Vi løber begge rundt som to forvirrede høns og kaster makeup i hovedet på hinanden mens vi reder hår. 

***

"Jeg troede virkelig ikke vi ville nå det den her gang..." siger Reeze, da vi endelig står på kontoret på vores nye skole. Vi drikker begge to af vores starbucks kopper der udgør vores morgenmad, da en stramt udseende kvinde kommer ind. Hun har små sekretær briller på og et kvinde-jakkesæt med nederdel til lidt over knæene på. Vi retter begge to på vores tøj og hår og fjerner vores to-go kopper fra munden. 

Damen giver os begge to elevator blikket og smiler så pludseligt. "I må så vel være de nye elever? Var i fra Tyskland eller hvor var det nu lige?" spørger hun. Vores smil faldner lidt da hun siger Tyskland...Hvilken fornærmelse...

"Altså nej...Vi er fra Danmark" siger Reeze og lægger ekstra tryk på Danmark. "Danmark? Åh, det er Tysklands hovedstad, er det ikke?" siger hun og nikker stolt over det hun selv mener at gode geografi-evner. Reeze åbner munden for at sige noget, men jeg ryster stille på hovedet til hende. 

"Jo, det er totalt det, det er. Må vi få vores skemaer, så vi ikke kommer alt for sent?" siger jeg og vil gerne videre. Hun nikker og åbner en mappe. Hun bladrer lidt i den og leder efter nogen papirer. Jeg tripper utålmodigt med foden i gulvet. 

Endelig kigger hun op og har nogen papirer i hånden. "Reeze Ewing og Lena Bach Cary?" siger hun. Vi nikker. Hun skriver et tal på hver papirbunke og rækker os en hver. Der står 214 på min bunke og 215 på Reeze's. Vi går smilende ud af døren. "Vi har fået skabe ved siden af hinanden!" hviner jeg begejstret. Reeze smiler stort. 

***

Vi sætter os ved et ledigt bord med vores fyldte kantinebakker og kigger os nysgerrigt omkring. Jeg åbner langsomt den budding jeg puttede på min bakke og stikker skeen ned i det klistrede stads. Det er en mærkelig brunlig farve. Reeze kigger mærkeligt på budding bøtten og lader som om hun for kuldegysninger. "Det der er simpelthen for klamt! Har du virkelig tænkt dig at spise det der?" siger hun med en grimasse. Jeg trækker på skulderen og putter skeen i munden. 

"Mmmh..." mumler jeg og slikker på skeen. Reeze lader som om hun skal brække sig. "Må jeg smage?" siger en mørk stemme bag mig. Jeg putter skeen i bægeret så der kommer noget på og rækker den over skulderen uden at tænke videre over det. Reeze stirrer på mig og mimer: 

What the fuck?!

Jeg trækker på skuldrene og er ligeglad...Indtil fyren og hans venner sætter sig på de andre stole omkring bordet. De er alle sammen sygt lækre....

Det første jeg lægger mærke til er hans klare grønne øjne og hans kendte brune krøller. Og så hans smilehuller da han smilende rækker skeen tilbage til mig. Jeg glemmer at tage ordenligt fat på den, og taber den på gulvet. Og da han bukker sig ned for at samle den op, ser jeg at Reeze sidder og stirrer hen over bordet på en mørkhåret fyr.

Faktisk kan man ikke kalde det at stirre...Det er mere at totalt overglo ham... Men hvordan skulle vi også kunne lade være med at stirre? Når selveste One Direction sidder lige foran os, og endda flirter med os? Hvis det altså er det de gør...

"Tror du han har fået din Pina Colada af sin t-shirt", hvisker jeg og hun sender mig et dræberblik. "Lad os glemme den detalje", hvisker hun fnisende. "Ja ja", men jeg vil aldrig lade hende glemme det...

"Vil du have din ske eller skal jeg bare beholde den?" siger Harry og griner lidt af mig da jeg endelig vender tilbage til virkeligheden. "Oh, øh øhm...Bare, bare behold den..." mumler jeg og bliver helt rød i hovedet. Han griner stort og putter den i lommen. "Okay så gør jeg det" siger han smilende. 

"Vi kom faktisk bare herhen, for at fortælle jer, at der bliver holdt en velkommen fest for alle de nye elever, altså jeres årgang" siger Louis. De andre nikker og går i gang med deres mad. "Det er i overmorgen, fredag klokken 21 på vores college" siger Harry og smiler skævt til mig.

Jeg kigger spændt på Reeze. Jeg ved bare at vi lige nu, begge to er ved at eksplodere indvendigt at glæde!  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...