Nights of Changes - serien (1D)

Denne movella vil give et bedre overblik over vores serie 'Night of Changes' og med tiden vil der også komme nogle behind the scenes, ekstramateriale og andet, der har med serien at gøre. Enjoy :)

107Likes
45Kommentarer
7690Visninger
AA

9. Niall og Grace - Home This Christmas

Ekstra materiale til Ways of Grace

Inspireret af Home This Christmas

Graces synsvinkel, 25. december 2014

Vi er desværre kede af at melde, at snestormen stadig er for alvorlig. Derfor er flytrafikken stadig indstillet, indtil vi får yderligere informationer.” En yngre kvinde stod foran tv-skærmen og skiftede imellem billeder, der skildrede konsekvensen af de store snemængder, der var landet som en dyne over New York denne vinter. Et højlydt suk forlod min læber, da jeg slukkede for de dårlige nyheder og studerede kalenderen på væggen.

Det var den 25. december, klokken var halv ti, og jeg var fanget i Amerikas mest kendte by. For nogle ville dette være en perfekt drøm, men stod det til mig, var der så mange andre steder, jeg meget hellere ville befinde mig. Irland var et af de steder – det var der, jeg burde befinde mig lige nu, sammen med ham.

Niall tonede frem for mig, og jeg så hvordan hans store, fantastiske smil, skabte de sødeste smilehuller. Jeg så hans brune udgroninger, der gjorde ham helt unik, og det var præcis det, jeg elskede så meget ved ham. Han var altid sin helt egen, og lyttede aldrig til andres holdninger. Derfor elskede jeg ham, og det var præcis derfor, at jeg slet ikke kunne holde ud at være fanget i denne udlånte lejlighed. Jeg ønskede at have ham tæt ved mig og at kunne holde om ham, men jeg måtte indse, at det ikke skete lige foreløbig, da de for længst havde åbnet deres gaver hjemme hos ham.

Det var min første jul uden nogen at dele den med. Det var første gang, at jeg oplevede at være offeret for en snestorm, og første gang jeg ikke skulle befinde mig i England på juledag. 

Olivia havde hjulpet mig et par dage forinden, til at komme på lidt bedre tanker, hvad angik julen, da vi i flere timer havde snakket med hinanden. Først om hendes problemer med Harry, og om hvordan hun elskede ham, men ikke turde indrømme det, for efterfølgende at tage fat i min krise. 

Niall havde jeg underligt nok ikke hørt så meget fra siden i går eftermiddag, hvilket undrede mig. Normalt plejede vi at skrive sammen op til flere gange om dagen, og på normaltvis ringede vi også sammen hvert døgn. 

Dog ville jeg ikke trænge mig på, og overlæsse ham til med mine problemer. Især ikke efter at have måtte fortælle ham i går, at jeg ikke ville kunne komme hjem til Irland med ham. Hans forældre havde med garanti været klar med det helt store gavebord, samt var julemiddagen sikkert allerede også serveret, grundet de fem timers tidsforskel der var mellem New York City og Mullingar. 

"Bare jeg ved at du er i sikkerhed, så er jeg glad, love." Det var hvad min kæreste havde fortalt mig i telefonen i går. Først havde det taget hårdt på os begge, og bedre blev det ikke, da jeg var begyndt at græde. At skulle skuffe Niall, som jeg følte at jeg gjorde i går, havde såret mig så ufatteligt meget. "Men jeg vil nu ønske, at jeg kunne sidde med dig i mine arme foran pejsen og give hinanden vores julegaver," havde han tilføjet, hvilket havde fået det hele til at gå galt for mig. 
Niall var altid så betænksom og var nok den person jeg kendte, der ejede og var i besiddelse af det største hjerte et menneske kunne have. Derfor vidste jeg også godt, at hans ord ikke blev sagt for at såre mig, men blev sagt som et tegn på, at uanset hvad, så ville vi være i hinandens tanker. Også selvom vi sad hver for sig, helt alene for mit vedkommende. 

"Jeg elsker dig," var de sidste tre ord vi havde sagt til hinanden, inden vi, efter godt og vel et par timers opkald, havde valgt at lægge på. Og det var sandt - jeg elskede den dreng mere end noget andet, trods alle de op og nedture vi havde haft. Dog mente jeg, at det var med til at gøre vores forhold så perfekt som det var. 

Et par tårer løb ned af mine kinder, og jeg besluttede mig for endeligt at rejse mig fra sofaen og bane mig vej over til køkkenbordet, hvor jeg hurtigt fik fundet lidt færdiglavet julemad frem, jeg dagen forinden havde købt ved en lokalforhandler. Hvis jeg skulle få bare lidt ud af denne her dag, blev jeg også nødt til at tage mig sammen. 

Der var intet jeg kunne gøre, og Niall ville kun være tilgængelig ved min side ved hjælp fra mine tanker og drømme. Snestormen gjorde det umuligt for os at kunne ses. 

Mens jeg tullede lidt rundt for mig selv i mit nattøj, og fik sat noget julemusik på, i håb om at det ville kunne give lidt glæde til mig på denne dag, kunne jeg pludseligt høre en masse skramlen ude foran lejlighedsdøren. Dog var det ikke yderligt noget jeg bed mig mærke i, da det med garanti var en af naboerne der fik hele familien på besøg. 
En tanke der endnu en gang fik mit humør til at dale med hundrede og firs grader. 

Hvorfor skulle alt minde mig om mit hjem, og om hvor jeg burde befinde mig på nuværende tidspunkt? 

Mit blik flakkede over på den gave jeg havde placeret på stuebordet - min gave til Niall. Det var et ur han i lang tid havde snakket om, men som kun kunne købes i USA, så jeg havde grebet chancen idet jeg var herovre, og havde købt det til ham. Derudover havde jeg også fået købt en ny guitar til ham, som jeg havde fået sent hjem til hans forældre, og som han sikkert allerede havde pakket op. 
Forhåbentligt ville det give ham et lille minde om mig, og ville få mig til at dukke op i hans tanker. Gid jeg kunne have været der til at se hans reaktion på gaven. 

Endnu en gang blev jeg afbrud i mine tanker, da det denne pludseligt bankede på døren. En handling der undrede mig en del. Var det en der var gået forkert, eller var det en fra mit arbejde, der ville ønske mig en god jul. 

Jeg rettede kort på håret, og strøg mit nattøj ud, så jeg i det mindste bare så lidt indbydende ud. Tårerne fik jeg også hurtigt tørret væk, mens jeg satte kurs mod døren. 

Uden så meget som at tænke yderligt over, at det sikkert kunne være en sindssyg stodder der stod placeret bag døren, åbnede jeg den op på vid gab, men lukkede den dog lige så hurtigt igen, da jeg så hvem der tårnede sig frem i døråbningen. Et dejligt grin hørtes på den anden side af døren, inden den igen, stille, blev genåbnet. 

"Surprise," kunne jeg høre en dejlig irsk stemme sige, og da jeg rigtigt kiggede efter, fik jeg øje på det blonde hår, samt det dejlige smil og de perfekte og varme øjne jeg aldrig i min fjerneste anelse, havde troet jeg ville se i dag. 

"Niall," hvinede jeg allerede efter at have været hoppet i favnen på min elskede og savnede kæreste. "Hvad laver du he-" Mere nåede jeg ikke at sige, før hans læber havde fundet sin vej frem til mine. Han havde været ude i kulden i et godt stykke tid, kunne jeg mærke på den temperatur hans læber havde. 
Derfor gjorde jeg det også til mit job at opvarme dem, hvilket bedst kunne gøres ved en masse dejlige og kærlige kys. 

Da han igen satte mig ned på jorden, kærtegnede han blidt min kind og kyssede mig i panden. 

"Hvad laver du her?" gentog jeg, i håb om denne gang at få et svar. 

Alt jeg fik var dog bare et dejligt smil. "Troede du virkeligt at jeg ville lade dig holde jul uden mig?" Hans ord fik en varm følelse til at stryge gennem min krop, hvorved jeg for tiende gang indenfor ganske få minutter pressede mine læber mod hans. En handling der ikke kunne udføres for mange gang. 

"Men snestormen... Alt flytrafikken er blevet aflyst indtil i morgen. Hvordan kunne du så trodse sneen og flyve herover?" Der var et eller andet ved Niall der ikke gav mening. For hvis jeg ikke kunne komme fra USA til Storbritannien, hvordan kunne han så komme derfra og herover til mig?

"Intet er stærkt nok til at holde mig adskilt fra dig, Gracie. End ikke om det så betyder at jeg må trodse en lille snestorm for at komme til at kunne have dig i mine arme." Det var utroligt hvordan den dreng formåede at smelte mit hjerte hver eneste gang vi så hinanden, og hver eneste gang han sagde noget til mig. Godt nok var det godt og vel en månedstid siden vi sidst havde set hinanden, men jeg var sikker på at det ikke var derfor jeg var så følelsladet i dette øjeblik. Det var mere handlingen bag, at min kæreste havde trodset uvejret der havde fået aflyst alle flyrejser ud af landet, for at kunne stå her, på dørmåtten foran den lånte lejlighed jeg boede i. 

"Jeg elsker dig," hviskede jeg ganske kort, kun højt nok til at vi begge kunne høre det. 

"Og du ved jeg elsker dig, Munchkin. Mere end noget andet." Hans brug af kælenavn fik mig til at grine kort. Til tider havde han det med at kalde mig de mest underlige ting, dog alle positive. Ting der kunne variere fra alt mellem Gracie, til Munchkin til Dearie og så videre. Dog var det alt sammen noget der var med til at gøre ham så unik som han var. 

Jeg trak ham mig ind i lejligheden, men måtte alligevel stoppe op, da jeg så en masse pakker for hans fødder. 

"Har du brug for hjælp?" Han nikkede kort, inden vi begge samlede et par pakker op, og sammen gik ind i lejligheden. Til mit store held, havde jeg da fået et falsk juletræ sat op, takket været et par kollegaer på arbejder der havde insisteret på at jeg havde et, så det var derfor heller ikke vanskeligt at placere alle pakkerne under det flotte træ. 

"Jeg kan stadig ikke fatte at du er her." Hele situationen med at min kæreste var ved min side, og havde sin arm om mit liv, var som et drømmescenarie. Som var det en drøm jeg var i fuld gang med. 

"Hvorfor skulle jeg ikke være her?"

"Fordi du skulle have været hjemme hos din familie i Irland. Det var det vi havde planlagt." Han trak på smilebåndet af mine ord, inden han pressede et kys mod min kind. 

"Jeg er hjemme," indrømmede han. Noget jeg ikke forstod. Hvordan kunne New York City være hjem for ham? "For det er lige meget hvor i verden jeg befinder mig. Når bare jeg har dig ved min side og når bare jeg er sammen med dig, så vil jeg altid være hjemme."

Et kort kys blev plantet på mine læber. 

"Hvorend du er, vil altid være det sted jeg vil kalde for mit hjem. Du er mit hjem, Gracie." 

Trods alle odds og trods den snestorm der havde gjort det umuligt for mig at komme til Irland, endte jeg alligevel med at føle mig rigtigt hjemme denne dag. Mit hjem var i armene på min egen Niall James Horan. Det var her jeg hørte til. 

✈ ✈ ✈

"When the only gift that I really need
Is to have your arms wrapped around me
Baby think of me if it helps to get you home
Home this christmas"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...