Nights of Changes - serien (1D)

Denne movella vil give et bedre overblik over vores serie 'Night of Changes' og med tiden vil der også komme nogle behind the scenes, ekstramateriale og andet, der har med serien at gøre. Enjoy :)

107Likes
45Kommentarer
7730Visninger
AA

8. Harry og Olivia - Something that she won’t forget

Ekstra materiale til Kissmas of Opportunities

Inspireret af Night Changes

Olivias synsvinkel, januar 2013

Stjernerne glimtede så smukt på himlen, mens månens skær formåede at lyse det store græsareal omkring op. Omgivelserne var så fortryllende, og med vindens stille susen gennem trækronerne, kunne jeg ikke lade være med at smile kort for mig selv.

Selvom jeg vidste hvor dum en ide det var for mig, at komme herud når jeg egentligt burde ligge under dynen, så kunne jeg ikke dy mig. Derfor havde jeg trukket i min varmeste jakke med tilhørende halstørklæde, samt dækkede et par vanter mine hænder. Jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for ikke at komme til at fryse.

En pludselig pudslen ved min side fik mig dog til at fare sammen, ligeså vel som det ihærdigt fik mig til at vende mig om. Min vejrtrækningen blev hurtigere, få jeg ingen kunne se på det oplyste græs.

"Hallo," prøvede jeg stille at kalde, i håb om at en person ville svare mig. Heldet skulle vise sig ikke at være på min side, da ingen der intet svar kom.

Jeg åndede lettet op, og lod mit blik rette sig mod månen over mig. Månen havde været et objekt jeg altid havde beundret. Mest af alt fordi den signalerede hvor skilningen mellem dag og nat var, og fordi den altid lyste. Aldrig gik der en dag hvor den lyste mere eller hvor den lyste mindre. Den kørte samme rutine hver dag. Noget jeg ville ønske jeg selv kunne.

"Livi?" Endnu en gang blev jeg revet væk fra mine tanker, da en genkendelig stemme hørtes bag mig. En hæs stemme jeg kendte bedre end noget andet.

"Harry." Mere sagde jeg ikke inden jeg vendte mig om og blev mødt af et overraskende syn. Foran mig stod min bedste ven med et par tæpper i sin favn, og med en kande stående på græsset foran sig. Selv var han også godt dækket til at varmt tøj, og på hovedet havde han som sædvanligt sin grønne beanie. "Hvad laver du dog her?"

Han samlede kanden op og nærmede sig langsomt. "Jeg kunne spørge dig om det samme. Burde du ikke ligge under din dyne?" Jeg rystede kort på hovedet. "Klokken er halv fire om natten, love. 18 årige burde ikke være ude i en park så sent. Så hvad laver du her?"

Efter at have placeret sig foran mig, smed han det ene tæppe og svang det andet om mine skuldre, stadig mens han kiggede spørgende på mig. Han ventede på svar.

"Jeg kunne ikke sove," svarede jeg kort, og håbede ikke at han ville stille yderlige spørgsmål til mit svar. Alligevel følte jeg, at han fortjente at få sandheden at vide. "Og du ved at jeg elsker at kigge på stjerner."

"Olivia Collins, jeg er ligeglad med om du elsker at kigge på stjerner eller om du ikke kan sove. For du kan ikke bare snige dig ud midt om natten i december måned, hvor jorden er dækket af sne og hvor det er under frysepunktet." Harry hævede stemmen, men lød ikke som om han var sur eller vred. Han virkede mere til at være bekymret. Bekymret for mit helbred og for mig. "Du vil jo fryse ihjel, hvis du var blevet stående her meget længere." Hans arme havde forsigtigt svunget sig om min krop, mens det tidligere placeret tæppe blev klemt godt om mig.

"Har-"

"Du ved jeg ikke vil have der sker noget med dig. Så du burde være glad for at jeg heller ikke kunne sove, og at jeg derfor fulgte efter dig.” Blidt lod han sine læber presse sig mod min pande. En berøring der fik varmen til at sprede sig i min krop. ”Og jeg har taget varm kakao med, som jeg ved at du elsker.”

Jeg var evigt taknemmelig for, at have en bedste ven, som den krøltop der foran mig, bukkede sig ned og begyndte at hælde varm kakao op til os begge. Han formåede altid at tænke på alle andre end sig selv, og satte altid andre i første række.

”Du er den bedste, Harry.” Efter at han havde rakt mig koppen, puttede jeg mig godt ind til ham, og lagde mit hoved på hans skulder, mens jeg endnu en gang lod mit blik falde på stjernerne over os. Det smukke og betagende ved stjernerne var, at når himlen var klar, var det som om, at de alle blinkede om kap med hinanden.

”Hvad kigger du på?” hviskede Harry til mig, stadig mens jeg var fuldt optaget af stjernerne over os. Hans ord fik mig dog til at vende blikket mod ham.

Jeg tøvede kort, og valgte at tage en slurk af min kakao inden jeg svarede ham. ”Jeg beundrede bare stjernerne,” svarede jeg kort. Grunden bag, hvorfor jeg beundrede dem så meget som jeg gjorde, behøvede han nødvendigvis ikke at kende til.

Men taget ud fra, hvor godt han kendte mig, vidste jeg også, at jeg sikkert ville ende med at åbne op for ham. ”Som om jeg skulle tro på det. Jeg kan se at der er noget der nager dig, Love.”

’Love’, var et ord kun Harry kunne formå at tilføje så meget betydning til. Han vidste, hvor svag jeg blev, hver gang han omtalte mig med søde ord, og vidste derfor også, hvordan han skulle få mig til at fortælle ham, hvad jeg havde på hjerte.

”Kender du det med, at man altid har haft en drøm eller en forestilling om visse ting?” Han gav et kort nik fra sig. ”Jeg har altid haft den forestilling om, at mit første kys skulle være under en stjerneklar himmel, i armene på min første kærlighed.” Min indrømmelse fik mig til at sukke kort. ”Men jeg tror aldrig det sker.” I håb om at kunne dulme den lidt nedtryggende følelse jeg følte på nuværende tidspunkt, tog jeg endnu en slurk af min kakao, stadig mens mit blik var fastlåst med Harrys grønne øjne, der så smukt blev oplyst af månen over os.

Et forsigtigt smil var alt han gav mig. ”Du skal nok få den drøm opfyldt en dag, Livi. Det lover jeg dig,” sagde han så, hvilket fik mig til at smile svagt. Han formåede altid at få de rigtige ord frem i de rigtige situationer.

”Hvordan kan du bide dig så sikker på det, H?” 

Da jeg stillede ham spørgsmålet, kunne jeg se, hvordan hans blik begyndte at flakke frem og tilbage, for til sidst igen at hægte sig fast med mine øjne.

”Fordi jeg tænkt mig at være den dreng, der opfylder din drøm.”

Mere sagde han ikke. Dog kunne jeg sekundet efter mærke hvordan han lagde sine arme om min krop, og blidt lod sine læber ramme mine i et fortryllende kys. 

☾☾☾

"Driving too fast, moon is breaking through her hair
She said it was something that she won’t forget
Having no regrets is all that she really wants"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...