One life, one love, but 1000 tears

Hvordan ville du have det hvis du så din mor dø? Det har Lola. Lola er en normal 15 årig pige, eller næsten. Lola er varulv! Lola har ingen familien, kun de børn der er på børnehjemmet. Da hun kommer i skole starter det hele: Veninder, drenge, puberteten og ikke mindst varulve. Men vil alt ændre sig når hun møder Marco? Marco er mega lækker, og Lola falder hurtig for ham, men der er noget mystisk over ham. Er der virkelig noget mystisk ved Marco?

1Likes
2Kommentarer
345Visninger
AA

3. Ny pige, ny veninde?

Kapitel 2 - Ny pige, ny veninde?

"Dinge-linge-ling" Det var vidst klokken. *Suk* Nyt liv, ny start, nye venner, alt er nyt! Jeg kigger ned på mine sko. Det er egentlig mærkeligt, jeg har aldrig vendet mig til at flytte fra skole til skole, også falde ind, selvom jeg har gjort det så meget.

Det her kan blive mit gennem brud. Du kan godt! Jeg bliver nød til  opmuntre mig selv, ellers får jeg træng til at vende om og gå tilbage, og tro mig, det har jeg prøvet!

Jeg går op ad de få trapper til døren, jeg kan ikke rigtig få mig selv til det, men bliver nød til det. Jeg trækker ned i håndtaget og går ind.

Lige da jeg træder ind, flyver min tanker til alle verdens ender. Hvad! Hvor! Hvornår! Jeg har været på store skoler før, men den her er anderledes.

Jeg skal jo ikke i High School, jeg skal kun i 9. Det gør virkelig noget, at vi er midt i efteråret! Den her skole er virkelig inviklet, ligesom en labyrint man aldrig kommer ud af. Jeg tør slet ikke prøve at finde min klasse, jeg bliver nød til at spørger en!

Jeg kigger rundt, jeg kan se hvem der høre til hvilken klikke. Jeg prøver at krybbe mig sammen, uden held. Jeg skal bare ikke have en hel masse der stiger på mig. Det er underligt at alle bare snakker sammen, klokken er ringet! Jeg ser en pige der står alene, har hun ingen klikke? Jeg beslutter mig for at gå hen til hende, og spørger. Det lykkes mig at komme hen til hende.

"Hey, undskyld, men må jeg spørger dig om noget?" Spørger jeg sødt, for ikke at lyde alt for hård

. "Øhm.. Ja det må du vel gerne" Smiler hun.'

"Hvor ligger 9. X?" Spørger jeg med et smil på læben.

"Du er ny?" Spørger hun, egentlig dumt spørgsmål. "Ja, jeg er lidt forvirret" Siger jeg, stadig frisk.

"Når ja, jeg går i 10. C, det ligger lige ved siden af 9. X, så vi kan følges hvis du vil" Svarer hun.

"Det vil jeg rigtig gerne" Siger jeg.

"Men jeg har lige et til spørgsmål" Siger jeg lidt usikkert.

"Spørg løs" Griner hun, selvom der overhoved ikke var noget sjovt i det.

"Hvorfor står folk og snakker, klokken har ringet?" Spørger jeg og kigger rundt.

"Det er fordi at klokken ringer 2 gange" Svarer hun. Tak for svaret.

"Er det her en meget "klikkede" skole?" Spørger jeg.

"Ja, det kan man vel godt sige" Svarer hunlidt surt.

"Er der noget galt?" Spørger jeg, jeg er en meget følsom pige, det er jo derfor jeg spiller føleskold.

"Nej det er ok." Smiler hun. Men jeg kan se på hende at det ikke er et rigtig smil.

"Sikker?" Spørger jeg stille.

"Det er bare alle har en klikke, emo'erne, nørderne, de populære, enespenderne, dem uden stil, hippierne, musikerne, fremtidforskerne, dullerne/de populære. Men jeg er ingen." Siger hun med tårer i øjne. Jeg får virkelig ondt af hende, og kan ikke holde mig tilbage. Jeg trækker hende ind i et kram.

" Velkommen i klubben, ingen-navnet menneske" Siger jeg for at muntre hende op. Hun smiler, jeg kan virkelig få nogle til at smile. Vi går videre.

"Jeg har altid været outsideren, den sære pige altid er sur. Jeg ved hvordan du har det" Siger jeg lidt mutter.

"Det er bare.." Hun stopper sig selv.

"Jeg .. Jeg har ikke lyst til at være en jeg ikke er!" Siger hun videre.

"Kender det! Mit problem er bare modsat. Jeg er ikke den jeg er!" Siger jeg.

"Jeg fik aldrig fat i dit navn?" Skynder jeg mig at sige.

"Jeg hedder Chloe, og dig?"  Svarer hun.

"Specielt navn, men virkelig smukt. Mit kedelige navn er Lola" Svarer jeg.

"Lola? Lola.." Hun tygger lidt på mit navn.

"Det er virkelig et flot navn!" Siger hun efter hun har tænkt sig om.

"Jeg forstår ikke hvorfor du ikke er dig selv?" Siger hun mens hun kigger ned i gulvet. "Alt for lang historie" Svarer jeg med et smil.

Vi går lidt i tavshed. "Det er der inde, altså din klasse" Bryder Chloe tavsheden, mens hun peger hen på en helt almindelig, kedelig lyse grå dør, hvor der står "9.X"med stort.

"Okay, tak Chloe" Smiler jeg. "Så lidt Lol" Siger hun. Lol, det lyder godt, det skal være mit nye kælenavn. 

Jeg trækker ned i håndtaget til lokalet, og går ind. Lige da jeg træder ind, mærker jeg en hel masse øjne, som stiger på mig. De stalker mig jo!

"Hvad!" Siger jeg lidt vredt.

"Du er den nye pige?" Spørger en lys håret pige.

"Har du set mig før?" Spørger jeg.

"Nej?"

"Så er jeg ny"

Jeg finder en ledig plads og skal til at sætte mig ned, da klokken ringer. 

En kort, mørk.håret kvinde kommer ind, det er nok læren.

"God morgen elever" Siger hun.

" God morgen" Svarer et par stykker.

"Idag har vi fået en ny elev" Hun kigger ned på mig.

"Lola, vil du komme her op?" Spørger hun, eller det var mere en ordre. Jeg rejser mig fra stolen og går op til læren.

"Jeg hedder Monika" Siger hun. Monika, kan en lære hedde det?

Jeg nikker.

"Vil du fortælle lidt om dig selv?" Endnu en ordre.

"Jeg hedder Lola" Siger jeg godt.

" Kan du uddybe dig lidt mere?" Spørger hun.

"Jeg er 15 år"

Hun kigger spørgnede på mig.

"Der er ikke noget særligt ellers" Smiler jeg falsk.

"Okay, bare sæt dig ned igen Lola" Siger hun lidt skuffet.

Jeg går hen til min plads og sætter mig ned. Fik jeg egentlig sagt hvordan Chloe ser ud? Chloe har helt blond hår, som går lige ned over brystet. Hun har en mørke rød, lang ærmet strik bluse, hvor der er en hvid stjerne i midten. Et par lyse cowboy blå jeans på, et par hvide sneakers og en hel masse smykker i sølv farver. Hendes make up er meget naturligt. Hun er virkelig smuk i mine øjne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...