One life, one love, but 1000 tears

Hvordan ville du have det hvis du så din mor dø? Det har Lola. Lola er en normal 15 årig pige, eller næsten. Lola er varulv! Lola har ingen familien, kun de børn der er på børnehjemmet. Da hun kommer i skole starter det hele: Veninder, drenge, puberteten og ikke mindst varulve. Men vil alt ændre sig når hun møder Marco? Marco er mega lækker, og Lola falder hurtig for ham, men der er noget mystisk over ham. Er der virkelig noget mystisk ved Marco?

1Likes
2Kommentarer
347Visninger
AA

2. Lorte start!

Kapitel 1 - Lorte start.

Jeg vågner op ved, at de andre børn begynder at lege. Kan de ikke bare holde kæft? Jeg skriger inde i mit hoved! Jeg sætter mig op i sengen, hvad er klokken?

Jeg rækker ud efter min mobil, men den ligger for langt væk! Arh! Jeg kaster mig nærmest fremad, men uden held. Jeg falder ned fra sengen og ligger nede på gulvet. Fandme god start på dagen. Jeg ligger og kigger op i loftet, hvorfor lever i egentlig? Hvad er meningen med livet? Hvorfor blive født når vi alligevel dør? De spørgsmål spørger jeg mig selv om hver dag, men kommer aldrig frem til noget svar.

“Laver du morgengymnastik?” Sebastian bryder mine tanker. Jeg sender ham et gå-eller-jeg-dræber-dig-blik, men han bliver stående.

“Gå” Siger jeg roligt, eller prøvede at få det til at lyde roligt.

“Vi skal spise” siger han.

“Men, jeg er overhoved ikke klar” svarer jeg forvirret.

“Men vi skal spise.” Bliver han ved. Jeg rejser mig op.

“Jeg vil skide på om vi skal spise! Det er første gang på min nye skole, I larmer af helved til! Jeg skal gøre mig klar, så kan du ikke bare skride?” Siger jeg irriteret.

“Rolig nu” Siger mens han står ved døren. Jeg tager min pude og kaster den efter ham.

“Psykopat!” Hører jeg hans stemme sige, da han lige er gået ud. Grrr.. “Du kan rage mig” hvisker jeg stille.

Jeg smider mig ned i sengen. Lorte start, lorte dag, lorte mennesker, lorte alting. Jeg beslutter mig for, at stå op. Jeg går hen til mit skab, åbner det.

Fuck! Hvad skal jeg tage på? Jeg roder alt mit tøj ud på gulvet. Jeg kommer frem til, at tage et par sorte jeans, som der er nogle huler i(selvfølgelig købte jeg dem sådan), en løs sort croptop, selvom den ikke er specielt crop, så jeg behøver ikke have andet end bh på under, på croptoppen står der med hvidt: We learn from failure, not from succes. Jeg har altid haft et specielt forhold, til det citat. Der er bare så mange ting i det. Jeg tager et par sort converse på, og selvfølgelig et bare hvide ankel sokker.

Hvad skal jeg gøre ved mit hår? Spørger jeg mig selv. Jeg tager min hårbørste og begynder at redde mit hår. Jeg har forresten langt nugat-farvet hår. Mit hår går mig til navlen. Jeg vil rigtig gerne have farvet mit hår pink, mørkerød eller sort, men det er ikke så nemt, at få overtalt de voksne, her på børnehjemmet.

Jeg sætter mit krølle jern til stikkontakten og begynder, imens det varmer op, begynder jeg med min makeup. Jeg tager foundation, concealer, puder på som det første, bagefter tegner jeg mine øjenbryn op, lægger en gylden øjenskygge på hele øjenlåget, sort eyeliner rundt om hele øjet, også selvfølgelig mascara. Jeg slutter af med, at tage en mørkerød læbestift på. Krøllejernet er varmet op, jeg tager det og laver nogle lette krøller.

Jeg kigger på mig selv i mit store spejl, som hænger på mit skab. Det her look/outfit er det jeg føler mig bedst i. Jeg er meget indelukket, efter min mors død, sådan lidt rebel, goth agtig.

Jeg tager min sorte skulder taske, som ser meget detaljeret og inviklet ud, det er jo derfor den er fed? Jeg tager min computer og min pung op putter det ned i den.

"Go' morgen Lola" Siger Lone(en af de voksne), jeg kan hører på hendes stemme, at hun er skuffet over mig, igen. "Go' morgen Lone" Siger jeg glad, i håb om at det vil smitte. Men det virkede ikke.

"Sebastian sagde at du blev sur på ham, og at du kaste en pude efter ham" Siger hun med det kan-det-passe-blik. "Men han var irriterende" Siger jeg i håb om, at vinde for en gangs skyld. Jeg taber altid, jeg er og har altid været outsidere, den sær pige som altid er sur, jeg har aldrig rigtig haft en ven.

"Jeg vil ikke have at du opfører dig sådan!" Siger hun mig i mod.

"Gå hen og tag noget, at spise!" Siger hun strengt.

"Okay okay" Siger jeg undskyldene. Jeg tager en tallerken, sætter mig hen til borderet.

Jeg tager kornflæksende og så noget mælk oveni, og begynder at spise. Jeg har gået her på børne hjemmet i 3 uger. For 3 uger siden, flyttede jeg ud til det her børnehjem, jeg har været på mange børnehjem. Jeg har glædet mig en lille smule til, at starte igen. Selvom jeg altid bliver hold uden for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...