Sommeren på øen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
Teenageren, Ellen, har lige afsluttet folkeskolen og regner med, at hun skal dase sommeren væk i en hængekøje. Men hendes mor har meldt hende til en kristen sommerlejr på en idyllisk, svensk ø sammen med ni andre unge, så hun kan "skabe nye venskaber, mærke den svenske natur og starte på en frisk". Ellen tager modstræbende afsted, og hun bliver hurtigt en del af hverdagen på øen. Særligt danner hun bånd med den impulsive og lunefulde værelseskammerat, Molly. Det bliver dog snart klart for Ellen, at den ellers idylliske sommerlejr gemmer på grusomme hemmeligheder, og hvad med Ellen? Skjuler hun selv noget? Det bliver ikke en almindelig sommer. Det bliver "Sommeren på øen," og da sommeren er slut, er alt forandret.

3Likes
2Kommentarer
1062Visninger
AA

5. ”Molly, du er sgu da ikke hendes bodyguard. Gider du slappe af?”

”Hallo, sovetryne, sover du stadig?” Langsomt slog jeg øjnene op fra den dejligste drøm og stirrede ind i Mollys leende ansigt.
Jeg satte mig langsomt op i sengen og gabte længe. Molly gik hen foran spejlet og begyndte at duppe sit nyvaskede hår. En duft af syntetisk kokos bredte sig i rummet, da hun sprøjtede noget i håret. Hun fangede mit blik i spejlet og spurgte frejdigt ”Hvor blev du af i går, og hvorfor løb du midt i maden?”

”Jeg… blev ked af det,” svarede jeg efter en pause og førte en lok hår om bag øret, mens jeg trak dynen længere op om mig.
”Fordi Christer grinede?” Molly fandt en pink hårbørste frem fra sin taske og begyndte at rede håret.
”Ja.”
”Hvad var det egentligt, der skete? Hvorfor begyndte han at grine?” Molly snurrede rundt og kiggede nysgerrigt på mig, mens hun børstede videre.
Jeg fortalte hende det tøvende, og Molly begyndte straks at fnise.
”Hvor er det sødt, Nellie, at du bliver ked af sådan noget.” Hun satte sig ved siden af mig på sengen og så mere alvorligt på mig. ”Du må ikke blive ked af så lidt igen, Nellie. Du må vise lidt modstand... Være lidt hårdere. Eller også må du lade være med at vise verden det. Skjule det bag en facade.”
Hun rejste sig igen og gik tilbage til spejlet. Efter et par børst drejede hun dog om igen og grinede. ”Dog er det noget af en bedrift, at du fik Christer til at grine. Det sker cirka en gang hver sommer. Det snakkede vi også om, da I var gået,” tilføjede hun henkastet og smed sin hårbørste på sin seng.
”Hvad? Gik Christer også?” Jeg tørrede søvn ud af mine øjenkroge, mens jeg ventede på Mollys svar.
”Åbenbart ja. Jeg ved ikke hvorfor.” Molly trak på skulderen. ”Men, Christer er nu også lidt underlig. Han bærer ligesom på mere end Felix eller Robin gør, ikke? Man kan mærke, at der er et eller andet.. ” Hun holdt en pause og stirrede ud i luften med åben mund. ”Ellers har han bare mange personligheder, I don’t know.”
Hun rodede i et net, der hang på dørhåndtaget, smurte et lag lipgloss på læberne og stak fødderne i sine sandaler. ”Nå, jeg smutter, der er morgenmad om ti. Du må da vist også hellere skynde dig, Nellie, du har ikke engang tøj på.” Det sidste tilføjede hun i en drillende bemærkning. Jeg havde lige åbnet munden for at spørge, om hun ville vente på mig, men da havde hun allerede smækket døren, og sekundet efter hørte jeg yderdøren smække.
Jeg trak hurtigt i en top og et par shorts og satte mit hår op i en knold. Da jeg gik forbi spejlet, skar jeg en grimasse. Mit ansigt var træt, og min krop var bleg. Efter en hurtig indskydelse fandt jeg dog min solcreme i tasken, som jeg pligtskyldigt smurte i ansigtet, mens jeg i mit indre allerede kunne høre mors reprimander om, hvor vigtigt solcreme var.
Jeg børstede tænder og begav mig op til huset, mens jeg overvejede, hvordan jeg skulle opføre mig… Og hvordan ville de andre nu reagere på min pludselige flugt i går?
Igen var der dækket op på terrassen, og den store parasol var slået ud. De fleste sad allerede parate omkring bordet, og jeg var på vippen til at vende om igen, men Mollys råb tvang mig til at fortsætte med at gå.
”Hey, Nellie, jeg har spærret en plads!”

Jeg sendte Molly et kort smil og lod mig glide ned på stolen ved siden af hende.
”Har du sovet godt, Nellie?” spurgte Lilly og lænede sig frem, så Molly ikke skyggede. ”Du gik tidligt i seng. Næste gang skal du med ned på stranden om aftenen.”
Molly blandede sig. ”Ellers kan du glæde dig til Grillaften, Nellie.”
”Har du allerede sagt det?” Lilly sænkede stemmen og snakkede så lavt, at det kun var henvendt til Molly. ”Hvad med..” Hun lænede sig ind mod Molly og hviskede ”Hvad med eden? Skal hun ikke-?”
”Hold så mund, Lilly!” sagde Molly skarpt, og det fik alle omkring bordet til at stoppe midt i deres bevægelser, mens de stirrede på Molly.
Molly smilede straks, selvom smilet ikke nåede op til øjnene, og hun hviskede udglattende til Lilly ”Det snakker vi om senere.” Den hvasse undertone var ikke til at tage fejl af.
Molly drejede hovedet og smilede til mig, og straks fik jeg travlt med at kigge væk og vise, at jeg bestemt ikke havde lyttet.

”Vil du række mig et glas, søde Nellie?” spurgte Molly, mens Wilma rullede med øjnene bag hendes ryg.

I det samme sekund kom Lotta og Matti bærende på bakker med morgenmad, og stemningen blev straks lettere.
”Skal jeg skænke te til dig, Nellie?” spurgte Molly på en overfrisk måde, efter hun havde skænket til alle omkring bordet.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg bryder mig ikke om te.” Der lød et gisp, og Molly satte tekanden tungt fra sig. Jeg kiggede mig omkring. Igen blev der helt stille omkring bordet.
”Ej, ligesom Sa –” begyndte Lilly, men jeg kunne se Wilma give hende en arm i siden, og Lilly klappede i som en østers.
”Er der noget galt?” spurgte jeg. Alle opførte sig underligt, og der var slet ikke den samme afslappede stemning mere.
Molly smilede igen. ”Nej, da. Men alle plejer bare at drikke te her på øen. I hvert fald til morgenmad. Det er bare en tradition.” Hun trak på skulderen for at vise, at det ikke var nogen stor ting, men jeg havde en idé om, at det i virkeligheden var.

”Det er ikke noget særligt.” Noah blandede sig i samtalen og tog derefter en slurk af sin tekop. ”Vi drikker bare te.”

”Ja,” Molly smilede og gentog ”Vi drikker bare te.”’ Med unaturlige bevægelser satte Molly tekanden fra sig og fandt sin plads. 
Jeg fattede ikke, hvorfor de alle sammen opførte sig underligt. Dog besluttede jeg at lade som ingenting. Jeg hældte æblejuice i et glas og drak den, mens jeg lod som om, jeg ikke så, at alle de andre nærstuderede mine bevægelser. Jeg skubbede hurtigt min yoghurt væk. Det var umuligt for mig at spise, når de overvågede mig. Yoghurten satte sig fast i halsen og gav mig opkastfornemmelser.
”Du er ikke så sulten i dag,” bemærkede Christer og bed i et rundstykke.
Jeg så undrende på ham, men han svarede igen ved at kigge uskyldigt på ham, mens han tyggede.
”Nej.” Jeg vidste ikke, om det var Christers måde at sige undskyld på, men jeg ville bestemt ikke kvaje mig igen ved at sprøjte æblejuice ud af næsen. Så var det bedre at snakke så lidt som muligt.
Ud af øjenkrogen så jeg Christer åbne munden til et nyt spørgsmål, men Molly kom ham i forkøbet. ”Lad hende nu være, Christer.”
Han slog afværgende ud med hænderne. ”Molly, du er sgu da ikke hendes bodyguard. Gider du slappe af?”
Molly stirrede bare på ham. ”Har du ikke allerede gjort nok skade?” påpegede hun og pegede på ham med en ske.
Christer rullede med øjnene, og efter et øjeblik rejste han sig.
”Hvad er der med Christer?” spurgte Lotta halvbekymret nede fra enden.
”Han har nok bare en dårlig dag,” mente Molly, og Lilly nikkede forsikrende. Lotta gemte næsen i avisen igen, og Molly kiggede glædestrålende på mig. ”Nu får du ikke flere problemer med ham, Nellie. Det lover jeg.”

En halv time senere trådte jeg nynnende ud fra toilettet iført min badekåbe og satte mit nyvaskede hår op i en turban med mit håndklæde. Jeg fortsatte ind på værelset og var lige ved at falde over Molly, der sad på gulvet foran sin gigantiske kuffert i færd med at lede energisk efter noget.
”Hvad laver du?”
”Leder efter min sommerkjole – den hvide med blomsterne – har du set den?” Hun stoppede med at lede et øjeblik og så intenst på mig, men da jeg straks rystede på hovedet, rejste hun sig ærgerlig. ”Så stikker jeg lige ind til Lilly og Wilma. Ja, det kan faktisk godt være, at Lilly har den. Den bitch.” Med den svada var hun ude af døren, og jeg så mig omkring på værelset. Det så ud som om, der var sprunget en tøjbombe. På alle overflader, undtagen min seng, lå Mollys tøj og flød.

Langsomt begyndte jeg at skrabe Mollys tøj sammen i bunker, så jeg kunne lede efter mine shorts. Så vidt jeg huskede, havde jeg vist lagt dem på gulvet, da jeg var gået ud for at bade. Ganske rigtigt lå shortsne under en bunke af tøjet.

Jeg havde lige taget tøj på og var ved at rede mit hår foran spejlet, da Molly trådte ind igen.
”Havde de kjolen?”
Hun rystede på hovedet og trak på skulderen. ”Så må jeg tage noget andet på. Men når man skal på strandtur, skal tøjet jo bare helst være praktisk, men også flot – det er det, der gør det til et dilemma, ikke?”

Molly begyndte metodisk at gennemgå alle sine tøjbunker ved at holde et tøjstykke op foran sig og derefter smide det i en anden bunke. Men mit smil var fastfrosset i en mellemting mellem rædsel og forbløffelse. Strandtur?
”Hvad… hvad er det, vi skal?” Min mund føltes så tør, at jeg havde svært ved at snakke, og jeg måtte synke flere gange, før jeg kunne stille mit spørgsmål.
”På strandtur.” Molly var stadig i gang med at finde det perfekte tøj og havde indtil videre dannet dobbelt så mange bunker.
”Gider… gider vi virkelig det?” Jeg prøvede at gøre min stemme ligeglad, men Mollys reaktion var en ganske anden, end hvad jeg forventede.

Hun snurrede rundt og stirrede på mig, som om hun ikke kunne kende mig. ”Om vi gider? Ja, selvfølgelig gider vi!” svarede hun og slog ud med armene. Straks vendte hun om og begyndte på en mere aggressiv sortering af tøj.

”Ej, undskyld, jeg glemmer hele tiden, at det er din første gang her, og at du derfor ikke kender til vores traditioner,” sagde hun efter et øjeblik med en lavere stemme.
”Men det er en tradition, at vi alle to dage efter, vi er kommet, tager til vandet. Det er første dag, man går i vandet,” forklarede hun.

Jeg kunne straks mærke, hvordan mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og jeg kunne allerede mærke skumsprøjtende på min hud og høre havets susen i mine ører.

”Skal man deltage?” spurgte jeg stille, og straks hørte jeg Molly sukke højt, og hun smed en kjole fra sig.
”Nellie. Jeg tror, du har misforstået, hvad man laver på en koloni,” begyndte hun giftigt. ”På en koloni er det faktisk meningen, at man laver ting sammen med de andre, og det er også meningen, at man følger deres traditioner. Jeg kan acceptere, at du ikke drikker te, men du skal deltage i den første strandtur.” Irriteret samlede hun en kjole op, begyndte at glatte den, men krøllede den derefter sammen og kylede den ind i væggen.
”Har du måske lyst til at ende som Josefin, som aldrig deltager i noget? Hun er der bare altid. Vil du måske være som hende?” Hun stirrede indædt på mig, indtil jeg rystede på hovedet og blinkede tårerne væk.
”Wilma og Lilly har jo slet ikke snakket med dig. De tror, du er sådan en kedelig én – som Josefin – og selvom jeg prøver at forklare, at du ikke er kedelig, tror de ikke på mig. Hvordan vil du nogensinde få et godt forhold til dem, hvis du ikke kommer til de sociale arrangementer? Det er det, koloni handler om!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...