Sommeren på øen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
Teenageren, Ellen, har lige afsluttet folkeskolen og regner med, at hun skal dase sommeren væk i en hængekøje. Men hendes mor har meldt hende til en kristen sommerlejr på en idyllisk, svensk ø sammen med ni andre unge, så hun kan "skabe nye venskaber, mærke den svenske natur og starte på en frisk". Ellen tager modstræbende afsted, og hun bliver hurtigt en del af hverdagen på øen. Særligt danner hun bånd med den impulsive og lunefulde værelseskammerat, Molly. Det bliver dog snart klart for Ellen, at den ellers idylliske sommerlejr gemmer på grusomme hemmeligheder, og hvad med Ellen? Skjuler hun selv noget? Det bliver ikke en almindelig sommer. Det bliver "Sommeren på øen," og da sommeren er slut, er alt forandret.

3Likes
2Kommentarer
1042Visninger
AA

6. "Jeg er ikke særligt stor fan af havet."

”Jeg troede ikke, du kunne lide Lilly og Wilma?” Jeg satte mig tungt på min seng, mens følelsen af, at jeg fik skældud af Molly kun blev forstærket.
”Hvad snakker du om? Selvfølgelig kan jeg lide dem? De er faktisk nogen af mine bedste veninder.” Mollys stemme var forbavset, og hun kiggede overlegent på mig med hævede øjenbryn på en måde, der fik mig til at føle mig som en fem-årig, der fik skældud.
”Men hvorfor?” begyndte jeg, men min stemme døde hen, da Mollys blik gennemborede mig. Hvorfor snakkede du så om dem på den måde i går, ville jeg have spurgt hende.
Molly satte sig ned overfor mig og gjorde sin stemme blidere, som når man taler til et lille barn. ”Undskyld, Nellie, hvis jeg taler hårdt til dig. Det vil jeg jo ikke. Men… Du må forstå, at traditionerne på øen står mig meget nært. Jeg bryder mig ikke om, at de bliver lavet om.”
”Jeg vil skam heller ikke lave traditionerne om! Men jeg…” Jeg tav og bed mig ubevidst i underlæben, mens jeg prøvede at finde på en plausibel løgn. ”Jeg er ikke særlig stor fan af havet.” Det var ikke engang løgn.
Molly så længe på mig. Så længe jeg frygtede at hun ville skrige af mig.
”Er det grunden til, at du strittede imod? Nellie, tro mig, det er jeg heller ikke. Jeg hader faktisk havet. Men det er heller ikke det, det handler om. Det lyder som en kliché, men det handler om at være med. Jeg vil bare ligge på stranden og sole mig, og det samme vil Lilly og Wilma sikkert også.” Hun lagde hovedet på skrå. ”Kommer du med?”
Jeg sendte et forsigtigt nik til hende. ”Giv mig lige to minutter, jeg vil lige have min bi-bikini på.” Min stemme var hæs, og jeg rømmede mig, mens jeg ledte efter min bikini.
Foran spejlet stoppede jeg op. ”Ellen, nej Nellie, du kan godt gøre det her. Du behøver ikke at være bange. Du behøver ikke at gå i vandet.” Peptalken bredte en smule varme i min kolde krop, men jeg dirrede stadigvæk af nervøsitet. Jeg kunne allerede mærke en begyndende hovedpine, der dundrede som et lokomotiv.

Jeg stillede mig udenfor midt i solen med min taske knuget i hånden og håbede på, at min kolde krop kunne varmes op ved hjælp af solens stråler.
”Er du klar til den første strandtur?” Lilly trådte råbende ud af døren og lavede håndtegn, som Wilma gengældte. De grinede højt, og Wilma tilføjede ”Jeg glæder mig. Så er sommeren bare sparket i gang.” De fik øje på mig, og Lilly hævede et øjenbryn. ”Nå, Molly fik lokket dig med alligevel?”
”Det var ikke, fordi jeg ikke ville med. Men jeg er ikke så vild med vand.” Min stemme var lav, og jeg hviskede næsten.
De godtog den forklaring og kom mig smilende i møde. ”Jeg ville heller ikke turde at gøre andet end at følge Mollys ordre. Hun er vores kaptajn. I medvind og modvind.” Lilly så fnisende på mig.
”Shut up, Lilly, din ko.” Molly stod i døren og satte sine solbriller for øjnene.
Lilly grinede og sagde, henvendt til mig ”Se? Molly er vores boss.” Igen grinede hun højt, og jeg så ud af øjenkrogen Molly smile. Betegnelsen ’boss’ kunne hun vist godt lide.

”Er vi klar til den første strandtur, piger?” Molly stillede sig foran os, og straks stillede Wilma og Lilly sig på en række og gjorde honnør. De kiggede alle tre på mig, indtil jeg også lavede en tam hilsen med hånden.
Vi gik ned gennem engen på den nedtrampede sti. Wilma og Lilly gik foran os med armene om hinanden. De pjattede og slingrede rundt, mens de sang en Rihanna-sang.
”Skulle vi egentligt ikke have haft Josefin med?” spurgte jeg Molly, mens vi gik igennem valmuer, forglemmigej og brombærkrat. ”Og hvad med drengene?”
”Josefin gider sikkert ikke,” sagde Molly, ”drengene kommer senere…” Hun slingrede et øjeblik og tilføjede ”Eller også er de allerede på stranden.”
”Har I ikke engang spurgt Josefin?” Svaret forbavsede mig, da Molly ellers virkede som om, det allervigtigste for hende var fællesskabet.
Molly greb fat i min arm for ikke at falde. ”Hun plejer ikke at gide med. Hun er ligeglad med traditionerne. Så er vi også ligeglade med hende.”
Hun slingrede igen, og jeg stirrede på hende. Pludselig forstod jeg det. ”Har I drukket?”
Molly stirrede uskyldigt tilbage på mig. ”Ja, vi har drukket juice… med et lille pift.” Hun fnisede og løb efter Lilly og Wilma.

Jeg fulgte efter pigerne og så på, hvordan de flere gange var ved at falde, mens de løb gennem blomsterne og prøvede at fange sommerfuglene med deres hænder. De måtte have drukket ret meget, siden de slingrede på den måde.

Stranden lå lige forenden af stien, og jeg forestillede mig, hvordan kolonibørn i flere hundrede år havde gået den vej, når de skulle ned for at bade. Stranden bestod af groft sand, der mindede mig om rørsukker. I den ene ende af stranden ved en bunke store sten stor et par træer, som bøjede sig ind over stranden og skabte skøn skygge. Pigerne styrede straks derhen og pakkede deres håndklæder ud. Jeg lagde mit ved siden af Mollys.
Molly rystede med sin bærepose, og den klirrende lyd af flasker fik Lilly og Wilma til at klappe i hænderne af begejstring. De fik hver stukket en dåseøl i hånden, og da Molly også smed en hen til mig, så de ventende på mig, indtil jeg samlede den op.
”Godt, Nellie, det er en del af traditionen,” Molly smed sig på sit håndklæde og sendte en ’thumbs up’ til mig.

”Jeg kender faktisk et ordsprog om øl.” Lilly lukkede sin øl op, mens vi så spændt på hende. ”En øl i hånden er bedre end ti i butikken” afsluttede hun, og Molly fniste.
”Hedder det ikke ’En øl i hånden er bedre end ti på taget?” Wilma blandede sig og inkasserede et vredt blik fra Lilly. ”Nej, din ko!”
”Der kommer drengene!” råbte Molly og vinkede overivrigt. Hurtigt trak hun sin kjole over hovedet og satte sig til rette på tæppet. Wilma og Lilly så på hende og grinede.
”Hvad?” Molly rettede fornærmet på sine solbriller.
Drengene kom hen til os og smed sig foran os i sandet. ”Har I været her længe?” Noah så på mig.
”Nej, vi er lige kommet, Noah.” Molly svarede, før jeg havde nået Molly svarede, før jeg havde nået Molly svarede, før jeg havde nået at åbne munden. Hun kastede med håret og fangede Noahs blik.

”Hvad så piger, skal I med i vandet, eller vil I bare være kedelige?” Alex så afventende på os. Jeg knugede min øl og håbede, at han ikke ville spørge mig. Men hvorfor skulle han også det? Han havde trods alt endnu ikke snakket til mig.
”Alex, vi har alt, hvad vi behøver,” meddelte Lilly og løftede sin dåseøl som en skål. Wilma fnisede og slog sin øl sammen med Lillys.
”Noah, du kommer vel?” Alex vendte blikket mod Noah, der lå på siden i det varme sand.

”Selvfølgelig, Al.” Noah var allerede på benene og på vej med Alex, da Molly spurgte ”Kan du ikke lige smøre solcreme på min ryg, Noah?”

Med uskyldige øjne så hun på Noah og holdt solcremen frem.
”Kan du ikke bare få en af pigerne til det?”

”Kan du ikke bare gøre det?” Mollys stemme havde en stædig klang, og Noah vidste vist allerede, at det var umuligt at diskutere imod hende. Han sendte et opgivende blik til Alex og lod sig dumpe ned på Mollys håndklæde.
”Tak, Noah.” Mollys kiggede sig over skulderen og blændede ham med sit smil.
Noah klemte en klat, på størrelse med en blomme, ud i hånden og begyndte indsmøre Mollys ryg. Imens fangede ham mine øjne og rullede med øjnene. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle kigge hen, så jeg åbnede min øl og tog en slurk. Smagen af metallisk, varm øl fik mig automatisk til at vrænge næsen. Noah fnyste, og straks var Molly over ham. ”Hvad griner du af, Noah?”
”Ikke noget. Så er din ryg smurt ind. Hvad skal jeg gøre med resten af solcremen?” Han holdt sine hænder op, og ganske rigtigt var de dækket af et hvidt lag solcreme.
”Hvad ved jeg? Smør det ind i en eller anden?” Molly havde allerede mistet interessen, som hun satte sine solbriller for øjnene og tog en slurk af en Cola-flaske, som, at dømme efter lugten, indeholdt mere end sodavand.
Noah så sig fortumlet rundt med hænderne foran sig som et solcreme-skjold. Det var en helt ny side af den ellers altid selvsikre Noah, at han nu havde hænderne fuld af solcreme.

Jeg strakte hænderne frem mede et lille suk. ”Bare giv mine arme solcreme på.”

Noah sendte mig et taknemmeligheds-smil og begyndte at indsmøre min venstre arm.
”Hvorfor smiler du?”
”Jeg smiler ikke.” Selvom det netop var, hvad jeg gjort, og hurtigt tørrede jeg smilet af. Han så ventende på mig, og jeg overgav mig. ”Det var bare sjovt at se Selvsikre-Noah blive til Jeg-har-for-meget-solcreme-Noah.”

”Synes du, jeg er selvsikker?” Noah sendte et smil til mig og rettede straks ryggen. Jeg rullede med øjnene. 

Han ventede tydeligvis på et svar, men da jeg ikke svarede, tørrede han den sidste rest solcreme af på sin overkrop og rejste sig. Straks forsvandt den behagelige varme, som Noahs hænder havde givet mig.
”Uf, jeg hader virkelig solcreme.”
Jeg nikkede. ”Det gør jeg også.”

Mine øjne fulgte Noah, som han løb ned til drengene.  Han joggede ud på den gamle badebro og vendte sig om mod os, piger. Han gjorde honnør, hvilket straks fik Molly til at fnise, og så hoppede han ned til de andre drenge. De dykkede, svømmede og prøvede at dukke de andre ned under vandet. Jeg kunne næsten mærke vandet smyge sig om min krop, og det føltes som om, min næse og mund blev fyldt med vand. Et vindpust løftede mit hår og hjalp mig med at trække vejret roligt igen.

”Piger!” råbte Lilly og åbnede en dåseøl. ”Så bunder vi! Er I klar?” Molly og Wilma hævede straks deres øl, og de var klar.
”Nellie?” De så alle tre afventende på mig og hujede, da jeg også løftede min øl. ”En, to, tre, nu!”
Pligtskyldigt drak jeg øllen, selvom det mest af alt føltes som en varm, metallisk væske.
”Færdig!” skreg Lilly og knaldede øllen ned i sandet. Hun så triumferende på Molly. ”Nå, du er ved vist at falde af på den, Mols.”
”Du er også en ko, Lilly.” Molly og Lilly stirrede på hinanden, indtil de begge begyndte at fnise, og de faldt hinanden om halsen.
”Kom, Nellie, vi tager et billede. Ryk dig nu lidt, Lilly!”
Vi tog flere striber med billeder og fik det største grineflip over vores ansigtsudtryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...