Sommeren på øen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
Teenageren, Ellen, har lige afsluttet folkeskolen og regner med, at hun skal dase sommeren væk i en hængekøje. Men hendes mor har meldt hende til en kristen sommerlejr på en idyllisk, svensk ø sammen med ni andre unge, så hun kan "skabe nye venskaber, mærke den svenske natur og starte på en frisk". Ellen tager modstræbende afsted, og hun bliver hurtigt en del af hverdagen på øen. Særligt danner hun bånd med den impulsive og lunefulde værelseskammerat, Molly. Det bliver dog snart klart for Ellen, at den ellers idylliske sommerlejr gemmer på grusomme hemmeligheder, og hvad med Ellen? Skjuler hun selv noget? Det bliver ikke en almindelig sommer. Det bliver "Sommeren på øen," og da sommeren er slut, er alt forandret.

3Likes
2Kommentarer
1036Visninger
AA

18. ”Du skal virkelig glæde dig! Det bliver så fedt!”

Christer gik uden at sige noget, og jeg måtte løbe gennem sandet.

”Christer, hvad er der?”

Han vendte sig mod mig, og hans blik var såret. ”Hvad er pointen med, at du bruger en time på at fortælle mig om det, hvor du også fortæller om Frida og Tistrup, og du, når du så er færdig, trækker dig tilbage?” Han slog ud med armene. ”Det giver bare ikke mening i min verden… Det gør det ikke.”

Sådan havde jeg ikke set på det.

”Hvordan ville du have, jeg skulle afslutte det? ’Det var så historien om den aften, der gjorde mit liv til et Helvede’? Er det det, du vil have?” Min stemme var skarp, og angrebet ramte ham, så han trådte tilbage.

”Hvorfor? Hvorfor skal du opføre dig sådan? Du behøver ikke være som Molly.”
Igen vendte han sig om. ”Man behøver ikke indlede hvert spørgsmål med et angreb,” råbte han uden at se sig tilbage.

”Som om du selv er bedre!” råbte jeg efter ham med knyttede knoer, der dirrede af vrede.

”Jeg siger ikke, jeg selv er bedre!” råbte han og snurrede rundt. ”Men jeg prøver at forbedre mig, det er forskellen.” Han fortsatte med at gå.

”Og det mener du ikke, at jeg prøver på, hva’?” råbte jeg, og jeg kunne mærke mine kinder blive ildrøde af vrede. ”Så det, at jeg tager ud for at bo på en ø, når jeg er rædselsslagen for vand.. Ih, nej, det er sgu ikke noget særligt, Nellie.”
Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gå hen, men jeg ville ikke blive her på stranden. I stedet valgte jeg at storme frem, mens jeg håbede på at kunne overhæle ham på en måde, der viste, jeg var vred.

Da jeg styrtede frem mod Christer og drejede til venstre for at komme forbi ham, stoppede hans arm mig.
”Må jeg komme forbi?” Min stemme var snerrende, men jeg var ligeglad. Han havde fornærmet mig på det groveste.

”Undskyld.” Hans arm spærrede stadig for min vej. ”Det var ikke fair sagt.” Han kiggede ned på mig med et inderligt udtryk i øjnene, og jeg kunne mærke min vrede dampe væk.

Jeg nikkede. ”Det er ok. Jeg var også tillukket.” I virkeligheden kunne jeg godt se, at jeg havde delt ud af min største hemmelighed, indviet Christer i mit liv, og derefter trukket mig væk så hurtigt som muligt.
”Jeg kan godt se, hvad du mente,” indrømmede jeg, mens vi gik videre op af bakken.
”Gud,” udbrød jeg og slog hånden for munden, ”hvad skal vi sige til Eva? Jeg kan jo ikke svømme.”

Han skævede til mig. ”Vil du… lære det?”
”Det ved jeg ikke,” svarede jeg. Det virkede som det eneste svar, jeg kunne give ham. ”Jeg vil i hvert fald ikke lære det, hvis Eva er læreren,” indskød jeg.
”Hvad hvis jeg er læreren?” Han så ned på mig, tydeligt nervøs over at høre mit svar.

Jeg lod som om, jeg tænkte over det. ”Du er jo ungdomslivredder,” spøgte jeg og tjattede til ham.

”Men,” tilføjede jeg i et mere alvorlig tonefald, ”jeg ved det stadigvæk ikke. Det er en kæmpe ting, og det skal være med en, jeg stoler på…” Min stemme døde hen. Stolede jeg på Christer?”

”Som mig?” Christer sendte det ud som en vittighed, men vi vidste begge to, at svaret ville betyde meget.

”Ja, som dig.” endte jeg med at sige efter en pause. Men jeg mente faktisk, at jo, jeg stolede på Christer. Jeg vidste, han ville kunne holde på min hemmelighed, ligesom jeg ville holde på hans.

Ud af øjenkrogen så jeg et smil brede sig fra mundvig til mundvig, men han fik hurtigt travlt med at gemme det væk.

”Jeg vil bare ikke i vandet sammen med nogen andre, og det vil Eva da tvinge mig til, ikke?”
Christer nikkede eftertænksomt. ”Jo. Jo, det vil hun jo nok.”

”Hvorfor gør hun overhovedet det?” spurgte jeg. ”Hvorfor opførte hun sig som en militærleder? Og hvorfor skal man overhovedet i vandet og svømme rundt på den måde, mens hun holder øje?” Endelig kunne jeg spørge uden, at nogen ville syntes, at jeg stillede underlige spørgsmål.

Christer tænkte længe, før han åbnede munden. ”Eva var vist elitesvømmer, da hun var ung. Det mener jeg, jeg enten har læst eller fået fortalt… Hun havde en strålende fremtid foran sig, men så skete der noget – og jeg ved virkelig ikke hvad – men hun mistede sin status og svømningen. Jeg tror, badeturene er hendes måde at tænke tilbage på det på, og hun opfører sig måske som sine gamle trænere?” Christer holdt en lang tænkepause og afsluttede i et alvorligt tonefald. ”Eller er hun bare skør.”
Jeg kunne ikke lade være med at fnise, og Christer sendte et lille smil mod mig.

”Men tror du, jeg kan blive fritaget fra det svømmetræning, hvis jeg siger, du skal træne mig? Hvis jeg nu er meget, meget længe om at lære at svømme?” Min stemme var håbefuld, da jeg så på ham.
”Hvis jeg siger det til hende, så ja.”

Jeg stirrede undrende på ham, og han trak på skulderen. ”Jeg er hendes yndlings.”

Et fnis undslap igen min mor, og resten af vejen lod vi emnet ’vand’ ligge.

 

”Nellie!” Molly kom løbende imod mig og kastede sin i mine arme, så hestehalen svingede rundt.
”Gik det ok? Kan du svømme nu?” Hun var som en lille hund, der ivrigt ventede på, nogen ville kaste pinden.

Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Nej, vi skal mødes igen næste gang, I skal til med Eva ud at bade.”
”Men Christer er en ok lærer eller?” Molly fortsatte sin spørgerunden, da vi gik hen til pigehuset. Og når nu vi talte om Christer, havde han forladt mig så snart jeg kunne se Molly. Han var gået uden et ord, og jeg følte ærligt talt en smule skuffelse.

”Hallo?” spurgte Molly uden at skjule sin irritation.
”Undskyld, hvad?” spurgte jeg, da Molly vækkede mig fra mine tanker.

Hun gentog utålmodigt sit spørgsmål, og jeg smilede. ”Ja, han er ret god. Han virker meget professionel, hvis du forstår?”

Molly smilede. ”Snakkede I sammen?”
Jeg lod mig dumpe ned på sengen. ”Ja, selvfølgelig? Vi var jo sammen i, hvad, to-tre timer?”

Molly satte sig ned ved siden af mig og lænede sig ind mod mig. ”Han gider ikke snakke med mig.” Hun satte igen en sur mine op, hvor hun skød underlæben frem.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre, så jeg trak på skulderen.

Molly livede hurtigt op igen. ”Nellie, jeg har noget megafedt at fortælle dig… Er du klar?” Hendes øjne var store og lysende som månen, og jeg kunne se, hvor meget hun skulle anstrenge sig for ikke at fortælle det lige nu.

Jeg nikkede. ”Ja, selvfølgelig, Mol – hvad er der?”

”Det var noget, pigerne og jeg kom til at snakke om, da vi gik den kedelige tur i skoven i dag. I dag er det søndag, og du har været her en hel uge!” Hun holdt en glædestrålende pause.
”Om tre dage er det onsdag, og ved du, hvilken begivenhed, vi altid afholder den anden onsdag i ferien?” Hendes øjne var ved at sprænges og glæde, og hun hoppede op og ned.

Jeg skulle lige til at sige, at jeg var blank, da Molly eksploderede. ”Det er Grillaften på onsdag! Du skal opleve din første grillaften nogensinde! Glæder du dig ikke?” Hun hoppede op og ned i sengen, og hendes overgirede ansigtsudtryk fik mig til at grine.

”Jo, det bliver sjovt!” udbrød jeg med ægte entusiasme.

”Jeg glæder mig i hvert fald til at feste med dig, søde Nellie.” råbte Molly og gav mig et hurtigt kram. ”Du skal virkelig glæde dig! Det bliver så fedt!”

Molly rejste sig og fortsatte med at hoppe op og ned. ”Du, jeg smutter lige ind til pigerne og fortæller dem det. Vi ses!”

”Fint,” svarede jeg, ”jeg skal også i bad.” Min krop kløede efter saltvandet, og mit hår var tørt. Dog var det ikke ubehageligt, som det før havde været, og jeg følte mig faktisk ikke så plaget af det.

Dog ville jeg stadig gerne i bad og skylle saltet af kroppen.

Jeg havde ikke kunnet fortæller Molly om de ting, Christer og jeg havde talt om. Og det med at han faktisk havde reddet efter, jeg var faldet i vandet på den mest kiksede måde? Det ville jeg holde for mig selv. Faktisk var det en hemmelighed, der aldrig ville slippe over mine læber.

Det var min og Christers hemmelighed.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...