Sommeren på øen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
Teenageren, Ellen, har lige afsluttet folkeskolen og regner med, at hun skal dase sommeren væk i en hængekøje. Men hendes mor har meldt hende til en kristen sommerlejr på en idyllisk, svensk ø sammen med ni andre unge, så hun kan "skabe nye venskaber, mærke den svenske natur og starte på en frisk". Ellen tager modstræbende afsted, og hun bliver hurtigt en del af hverdagen på øen. Særligt danner hun bånd med den impulsive og lunefulde værelseskammerat, Molly. Det bliver dog snart klart for Ellen, at den ellers idylliske sommerlejr gemmer på grusomme hemmeligheder, og hvad med Ellen? Skjuler hun selv noget? Det bliver ikke en almindelig sommer. Det bliver "Sommeren på øen," og da sommeren er slut, er alt forandret.

3Likes
2Kommentarer
1045Visninger
AA

13. "Du skal nok ikke spise flere boller, Nellie."

Molly var allerede ved at børste sit hår, da jeg vågnede. Jeg satte mig langsomt op i sengen, gabte længe og gned søvnen ud af øjnene
”Tænkte lige jeg ville gå i bad, før jeg vækkede dig,” smilede Molly.
”Det er fint.” Jeg var aldrig meget værd de første 20 minutter, efter jeg var vågnet.

”Har du vasket hår?”  tilføjede jeg, mens jeg snusede ind. Der manglede noget. Noget, jeg var vant til, manglede.    
Molly nikkede, og jeg fortsatte min indsnusen. Hvad var det dog?
”Åh, ja,” Molly vendte sig mod mig og fortsatte børsteriet. ”Jeg er løbet tør for shampoo, og din lå på gulvet, så jeg lånte din, er det ok?”
”Selvfølgelig,” nikkede jeg, tilfreds med, at mysteriet var opklaret: Mollys kokosduft manglede.
”Men er det ikke kedeligt med sådan en kedelig, parfumefri shampoo fra Ica?” nævnte jeg, da jeg langsomt rejste mig for at strække mig.
”Nej, det er fint nok.” Molly trak på skulderen og tilføjede med et smil ”Jeg kan altid sprøjte lidt parfume i håret.”
Jeg bøjede sig ned foran min kuffert og holdt to toppe op. ”Hvilken en skal jeg tage på i dag?”
Molly kastede et hurtigt blik på dem og erklærede ”Helt klart den med v-halsen. Og så dine shorts – dem der er lyse.”
”Ej, Molly, de er da for korte!” udbrød jeg trodsigt og lod de to toppe falde ned. ”Man kan jo næsten se –”
Hun vendte sig mod mig og afbrød mig resolut. ”Nej, Nellie, de er hotte til dig. Tag dem nu på.”
Jeg gjorde, som hun sagde, og gik derefter over til spejlet, hvor jeg anskuede outfittet. ”Er du nu helt sikker? De er altså ret korte i det.”
Molly stillede sig bag mig og nikkede opmuntrende. ”Nej, Nellie, de sidder skidegodt på dig. Nu tager du dem altså på!”
Før jeg havde mødt Molly, ville jeg aldrig have turdet tage dem på, men med hende ved min side, var alt muligt.

”Let’s go,” skrålede Molly og dansede ud af pigehuset, mens hun nynnede en sang. ”Let’s go to the beach, each / let’s go get away / have a drink, clink.
Mollys gode humør smittede af, og da vi nåede op til hovedhuset, sang vi begge omkvædet. ”Starships were meant to fly / Hands up, and touch the sky / Can't stop, 'cause we're so high / Let's do this one more time.”

“I er i godt humør piger,” kommenterede Matti og kiggede på os, som var vi to rumvæsner, der lige var landet i et blinkende rumskib.

Molly begyndte at fnise og lagde en arm over min skulder. ”Ja, Matti, det er da en skøn dag.”

Fniset kom boblende fra maven, og selvom jeg prøvede at holde det tilbage, trængte det ud gennem de sammenknebne læber.

Matti gik videre med en hovedrysten, og han mumlede noget, der lød som ”Hormoner…”

Molly gloede et øjeblik på mig, før vi begge spruttede af latter, og arm i arm gik vi hen på terrassen.
”Hormoner,” mumlede Molly, og et grin undslap igen min mund.

Da jeg dumpede ned på en stol ved siden af Molly havde jeg ondt i maven af latter, og jeg måtte tørre lattertårer af kinderne.

Eva trådte i næste øjeblik ud på terrassen, og jeg krympede mig ved lyden af hendes klikkende hæle. Jeg havde ikke glemt hendes opførsel i går.

Med sig bragte Eva dog den dejligste duft a nybagt brød, og jeg kunne mærke min mund løbe i vand, mens jeg fantaserede om et stykke nybagt brød, hvor man kunne se smørret smelte.

”Som I ved, er det søndag, hvilket betyder søndagskaffe og nybagt brød –”
”Jeg har bagt,” indskød Lotta stolt, og straks spiddede Eva hende.

”Ja, ja,” fortsatte hun og viftede igen med hånden, som om Lotta også var en irriterende flue, der skulle væk fra hendes åsyn.

”Som jeg sagde er der søndagskaffe og nybagt brød, og bagefter vandrer vi. Og må jeg så minde om, at det er en obligatorisk tur.” Hendes blik gled undersøgende over hele flokken. ”Denne gang leder jeg udflugten, så at gemme i hyggerummet,” hendes blik standsede et sekund ved Christer og Alex. ”Det er heller ikke i orden at snakke om musisk inspiration,” denne gang blev Noah stukket til, og endelig kørte blikket videre til Molly. ”At have mavesmerter er heller ikke en acceptabel undskyldning, for hvis jeg må minde dig om det, kære Molly, er motion særdeles fremragende for smerter af alle former. Men lad os spise nu.”

Molly rullede øjne til mig og mimede Evas ansigtsudtryk, og jeg måtte bide mig i læben for ikke at grine – så ville Evas sikkert grille mig.

 

Morgenmaden forløb strålende. Alle var i enestående humør, og vi nød alle sammen bollerne. Jeg havde accepteret en kop kaffe – det var jo en tradition – og det anerkendende blik, Molly havde sendt mig, fik mig til at stråle af stolthed. Og kaffe var heller ikke slemt, hvis man pøsede fire teske sukker i og en ordentligt sjat mælk.

Jeg havde lige sat tænderne i min fjerde bolle, da jeg fik øjenkontakt med Christer, som sad overfor mig – hvorfor endte vi altid med at sidde overfor hinanden? – og han åbnede munden.
”Du skal nok ikke spise flere boller, Nellie. De kan ligge ret tungt i maven, når man skal svømme.”

Jeg tabte bollen, og den landede på min tallerken med en bump. Jeg kunne kun stirre på Christer med hule øjne. Jeg havde fuldstændigt glemt, at Christer skulle lære mig at svømme!
Al den glæde og den varme fornemmelse efter Mollys og mit latterudbrud var forsvundet fra min krop, og alt, jeg kunne tænke på, var at jeg om en time skulle ned i vandet igen. Jeg skulle mærke vandet på min krop og føle det omslutte mig. Saltvandet ville flyde i mine årer, og så ville jeg synke til bunds.

I det fjerne hørte jeg Mollys stemme, men hun gled langsomt ud af min bevidsthed som min vejrtrækning blev hastigere og hastigere. En blød, varm hånd blev lagt på min arm, og langsomt kunne jeg mærke varmen fra hånden strømme over i min krop. Langsomt tøede jeg op.

 

”Er du nu helt sikker på, du er ok?” Mollys stemme var tydeligvis bekymret. Jeg sad sammenkrøbet på min seng med armene rundt om mine lår og så på Molly, mens hun lavede en høj hestehale og fandt sine sneakers frem.
”Det er helt underligt at se dig med opsat hår,” nævnte jeg i et overlagt forsøg på at få Molly til at tænke på noget andet.
Molly kiggede sig sidelæns i spejlet og svingede med håret. ”Ja, det er rigtigt. Jeg er ikke så meget til opsat hår, men… det sidder vel ok? Gør det ikke?” Hun sendte et usikkert blik til mig og bed sig let i underlæben.

”Det ser super sødt ud. Meget sporty.”

Molly smilede over skulderen, men smilet stivnede snart. ”Er du sikker på, du vil det her, Nellie?”

Jeg kunne ikke sige sandheden til hende. Jeg kunne ikke fortælle hende, hvor bange jeg stadig var for vandet, for jeg vidste, at Molly så ville gøre alt for at hjælpe mig, og det ville skabe problemer for hende.

”Det er ok. Jeg… Det er ok.” Jeg kunne ikke sige andet, og lige præcis de tre ord var det, jeg havde gentaget som et mantra siden morgenmaden.

”Er du helt sikker?” Molly var tydeligvis ikke overbevidst, og hendes sammenknebne øjne var undersøgende. ”Vi kunne også bare gemme os her og barrikadere døren, så Eva ikke kan komme ind.”
Jeg satte pris på Mollys forslag og på hendes forsøg på at muntre mig op, men jeg rystede alligevel på hovedet.
”Hun sender os bare hjem. Den gimpe.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...