Selvmorderiske Julekugler - Julekalender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
Nogle gange behøver man slet ikke en drillenisse eller en skurk for, at julen bliver et helvede. Nogle gange behøver man ikke en helt til at bringe julestjernen tilbage eller redde Sankt Nicolaus. Til tider er juleglæden forklædt i vodka, knuste hjerter og pludselige indskydelser.

20Likes
52Kommentarer
974Visninger
AA

6. 7. December

Det var sjældent at alkoholens små djævle fulgte ham så længe, men når man var i byen med Liam, så var der ikke noget der hed tidligt hjem. Det føltes som om, at der var en klods med fem kilo ekstra inde i kraniet på ham. Noget der gjorde det svært at virke oplagt og velfungerende foran resten af familien, som var samlet over en and. Der sad en klump bagerst i hans hals, som en prop for hans appetit. Alligevel fik Alex da kørt både første og anden portion ned, selvom det havde været lidt af en udfordring. Nu var klumpen bare røget længere op, hvor den sad og fyldte lige bagved hans tunge. De sidste to kartofler, skulle han måske have undværet.

Smagen af tyk sovs hang stadig i hans tænder. I det han slikkede sig hen over læberne og tilfreds lænede sig tilbage, ramte en salt smag hans tunge. En smag der indbød til endnu en håndfuld chips, men hvis han ville gøre sig forhåbninger om at holde det hele inde, så var det langt fra en god idé.

De brune øjne var helt matte, og mørke render dominerede hans ansigt. For at kvikke lidt op tog han en dyb indånding. Sådan en indånding, der fik maden til at falde bedre på plads i mavesækken, hvorefter man kunne synke sammen i sofaen med en kop kaffe og chokolade. Hvilket da også var, hvad resten af familien gjorde inde i stuen. Alex behøvede ikke engang være derinde, for at se scenariet for sig. Det var det samme hvert år. Hver jul og hver fødselsdag.

Hans farfar ville sidde i den sorte læderstol og falde lidt hen. Farmoderen ville sidde i sofaen overfor og skænde på hans dårlige manere. Den fint påklædte Fru. Johansen ville sidde ved siden af og nikke genkendende til den ældre kvindes beklagelser. Ved siden af ville den 26 år ældre version af ham selv, sidde og forsvare sin fars ret til at sove, da han trods alt var ved at være oppe i alderen. Imens dette stod på, så sad han højst sandsynligt og tørrede hænderne af i sine slidte shorts, som han havde på året rundt. De ville snakke om onklen, arbejde, skole og kritiserer politikere, hvis parti de ikke engang var sikre på.

Selv var han flygtet udenfor, for at få noget frisk luft. Kulden begyndte dog at snige sig ind på ham, da den åbne terrasse ikke skærmede synderligt for vinden. Det var kun et spørgsmål om tid inden det også begyndte at sne, så koldt som det havde været de sidste par dage.

Med lyden af klingende service, kun afbrudt at højlydte anfald af latter, så var det svært at nyde roen. Det var blevet mørkt udenfor imens det havde siddet og spist. Langt de fleste haver var dog ikke helt væk. Lyset fra stuerne blev kastet ud på de velholdte græsplæner. Hyggen havde opbakning fra lysende træer og buske, så det var svært for mørket at tage helt over. Det var vel også meget fint alt sammen, men julestemningen kunne ikke rigtig lægge sig over ham.

Hver gang den med sine kærlige arme prøvede at omfavne ham, så stødte de på en usynlig mur af dårligt humør. Der var kun gået en uge siden Marie og ham gik fra hinanden, men alligevel følte han, at han burde være kommet over det på nuværende tidspunkt. Alex havde altid bebrejdet Liam en smule for at springe så hurtigt fra den ene til den anden, men lige på den her front, ville han ønske, at de var mere ens. Det var ikke fair, at hun havde haft så let ved at gå fra ham. Det var svært at håndtere tanken om, at hun måske havde en anden. At han ikke var god nok til hende længere.

Billedet af en fremmed med armene omkring hende og tungen dybt i hendes hals, var nok til at give ham yderligere kvalme. Med hænderne på rækværket lænede han sig frem bare i tilfælde af, at han bukkede under. Efter nogle sekunder, kunne han dog mere roligt læne sig tilbage. Hænderne hvilede dog stadig på det velholdte træværk. For at have noget at lave med hænderne, borede han neglene ned i materialet, hvilket resulterede i et ujævnt mønster af halvmåner.

Under andre forhold så hadede han søndage. Efter dem kom der altid en mandag, og mandage betød at man var nødt til at stå op og lave noget produktivt. Af samme årsag kunne de heller ikke blive hængende ret længe endnu. ”Folk skulle jo op og på arbejde næste dag,” som de fornuftige altid sagde. For Alex var det dog ikke lige det, der trak. Det var tanken om at komme hjem i seng og sove savnet væk.

 

Som han lå der i komplet mørke og i fuldkommen stilhed under dynen, så fik tankerne bare endnu mere plads at danse på. Det var ikke bare en enkelt dans, der efterfølgende ville overlade ham til søvnen. Det var en helt opvisning, der syntes uden ende, som viserne nærmede sig midnat. Tankerne cirkulerede omkring Marie. Lavede piruetter omkring hendes ansigt, og bukkede dybt for hendes fødder. Efter et stående bifald blev han endelig givet fri og faldt i en let søvn.

Da han vågnede næste morgen, var det ikke veludhvilet eller oplagt. For selv ikke i drømmen havde han kunne finde ro. Hvis julen var hjerternes tid, så ville han gerne vide, hvor de ødelagte sjæle blev smidt hen. For det føltes bestemt ikke som om, at han hørte til blandt bjældeklang og gran.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...