Boarding School

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 12 nov. 2014
  • Status: Igang
16 årige Cataleya har lige afsluttet 8.klasse og skal til at starte på efterskole i England. Hvad hun ikke ved er der venter 5 drenge hende på skolen. I starten bliver de hendes værste mareridt men da der er gået en uge eller to begynder hun langsomt og beundrer dem mere og mere, hun bliver fanget i et dilemma med to af drengene. Hvad gør man når man er dybt forelsket i to og man ikke vil gøre nogen af dem ondt. Man forlader dem. (drengene er ikke kendte og jeg er ikke directioner, tværtimod)

5Likes
0Kommentarer
181Visninger

2. Farvel

"Du sikker på han kommer og henter dig ikke?" Jeg kiggede nikkende på min sårede mor. Tårene trillede vildt ned af hendes ildrøde kinder. "Kom Marilyn hun er 16 hun skal nok klare sig," kom det trøstende fra min far. Jeg kunne se på ham han var ved og knække sammen, men han blev nødt til og være stærk, stærk for min familie. Min lillesøster Rose græd også sine øjne ud mens hun hårdt pressede om min tajle, det gjorde ikke så meget. Men mig?

Jeg kunne ikke græde, jeg kan ikke græde i sådan nogen her situationer. Ligesom da den person der havde mest betydning for mig døde. Min mormor. Jeg kunne ikke få en eneste tårer ud. Jeg var mundlam. Et hulk kom hostende ud fra min mor Marilyn. Jeg kiggede følelseløs på hende mens jeg omfavnede hende stramt. "Det skal nok gå, jeg er hjemme før du ved af det," sagde jeg med et smil på læberne.

"Du skal afsted nu Cataleya." Ordene kom fra min grædende storebror Jace. Jeg vendte mig om og kiggede på klokken. Jeg nikkede svagt og trak mig ud af krammet. "Cataleya pas på dig selv!" Hulkede min mor. Jeg gav dem alle et sidste farvel kram før jeg kørte mine tre kufferter over mod receptionen. Inden jeg vidste af det sad jeg på flyet, tankerne fór gennem hovedet på mig.

Jeg savnede dem allerede og kunne ikke få dem ud af mit hovede. "Er du okay?" Jeg kiggede op på stewardessen og nikkede svagt. "Du ser ikke så godt ud, vent lige her jeg kommer tilbage med en kop vand." "Tak," var det eneste jeg kunne få mumlet ud. Piloten begyndte og tale og da jeg vidste hvad jeg skulle gøre proppede jeg hørertelefonerne ind i ørene, lagde mig tilbage og kiggede ud af vinduet hvor det støvregnede. Sangen 'The heart wants what it wants' kørte.

Hvorfor downloadede jeg overhovedet den sang? Den sagde mig ikke rigtig noget, jeg trykkede hurtigt på en anden sang og lukkede mine øjne. "Shit du har lange øjenvipper!" Jeg kiggede forskrækket til siden hvor en pige med en meget speciel stil sad. Hendes hår var kulsort, øjne limegrønne, læber matt røde, hud ligbleg. Jeg tog den ene høretelefon ud og kiggede stift på hende. "Tak," sagde jeg venligt. "Blair," hostede hun mens hun stak en hånd frem.

Hendes negle var blod røde lange og skarpe. Hendes hånd var druknet i armbånd og ringe. Jeg rystede hendes hånd og kiggede ud af vinduet igen. "Flot ring, betyder det ikke evighed?" Jeg kiggede ned på min ring, et 8 tal liggende ned. "Jo noget i den stil," svarede jeg. Hun nikkede og klikkede selen. "Shit den er kold, jeg skulle måske have taget en længere trøje på," grinede hun.

Jeg kiggede på hendes grønne mavetop. Hun havde en lyserød navlepiercing hvor der stod et eller andet utydeligt. Efter 11 timer var jeg endelig ankommet. Jeg kunne ikke lade være med og smile selvom jeg var svedig og træt. "Cataleya!" Jeg kiggede ned i den anden ende af lufthavnen hvor min onkel stod med hatten og brillerne skævt. Jeg stillede mine kufferter og løb over til ham.

"Pedro!" Jeg hoppede op på ham som et lille barn mens jeg grinede forlegent. Han fællede et par tårer af glæde før han hjalp mig med mine kufferter. "Nå hvordan har dine forældre det så?" Spurgte han fokuseret på vejen. Jeg lænede mig tilbage i det hvide læder sæde. "De har det ret godt... Hvad med dig?" "Godt," svarede han koncentreret."Cataleya du skal huske når du kommer at du skal finde en dame kaldt Wendy Mirchoff," mumlede han nervøst. Jeg nikkede fast og hev en pakke animal crackers op fra min sorte håndtaske.

"Ikke spild vel?" Jeg grinede lydløst og svarede: "Ja selvføgelig." Vi ankom til skolen og Pedro satte mig af, sagde pænt farvel og gav min en gave jeg først måtte åbne når jeg kom ind på mit værelse. Jeg gik ind på skolen med mine kufferter da en lyshåret dreng kom over for at hjælpe mig. "Her lad mig," sagde han mens han tog de tre kufferter ud af min hånd.

"Tak men jeg kan godt selv," sagde jeg og skulle til og tage dem tilbage da han gik over mod kontoret. Jeg svingede forvirret mit hår da jeg gik efter ham. "En dame iført sort buisness tøj kiggede skævt på mig. "Hvem har du brug for?" Spurgte hun med sin lyse mussestemme. "Wendy Mirchoff," svarede jeg sikkert. Hun smilede stort så et par kridhvide sæt lige tænder blev synlige.

"Det er mig, Cataleya Colombiana fra Canada er det dig?" Jeg nikkede smilende og betragtede hvordan den lyshårede dreng stod og iaggtog samtalen. "Velkommen til lad mig vise dig dit værelse, sikke en gentleman du er var Niall." Hun kiggede koldt på ham før hun maste sig forbi ham og gik så hendes hæle fik gulvet til og klirre. "Niall," sagde jeg for mig selv, men uheldigvis hørte han det.

'Han vendte sig om og kiggede smilende på mig. "Tak," smilede jeg. Han smil blev større og han trak kuffertne efter Wendy. Vi nåede værelset og Wendy gav mig en stak papirer og min skoleuniform. "Læs dem her og kom ned til mig," sagde hun før hun gik med et koldt blik rettet mod Niall. "Nå værs'go," sagde Niall og stillede kuffertne op ad væggen på mit værelse.

"Tak Niall." Han nikkede venligt og gik ud på gangen da en masse drenge overfaldede ham. "ÅÅh Niall scorer og det hele!" Råbte en sorthåret fyr med de flotteste lysebrune øjne. "Haha, har du endelig fundet en der skal tage din jomfru?" Grinede en krølhåret fyr med krystalgrønne øjne og smilehuller.

Jeg stod med åben mund mens jeg fonærmet krydsede mine arme. "Hvem er du så?" Jeg kiggede på fyren der lige havde snakket til mig. Han havde en halskæde på med et L siddende i midten.

Alle drengene rettede deres blik på mig. "Hvad kommer det dig ved?" Svarede jeg koldt. Alle drengene udstødte et "OOoorh Liam." "Hvaså smukke, har du dit røde?" Jeg knibede hårdt min mund sammen før jeg trådte ud af mine stiletter. Alle drengene var flade af grin, eller næsten alle. Den sorthårede dreng kiggede nysgerrigt på mig. Jeg kiggede koldt på ham.

"Hvad?" Han smilede bare og lænede sig op af dørkammen. "Skatterh din lynlås er åben," svarede han kækt. Jeg lod et skrig forlade mine læber før jeg kiggede ned hvor min lynlås var lukket. "Sødt," svarede jeg ironisk før jeg smækkede døren i. Jeg hørte skridt nede af gangen så jeg regnede med de nok var gået men pludselig bankede det på døren. Jeg åbnede hårdt og skulle til sige noget da den krølhårede fyr kiggede mystisk på mig.

Jeg rynkede panden og kiggede ind i hans krystal grønne øjne. "Cataleya som blomsten," sagde han og rækte mig en cataleya blomst. Jeg tog imod den og nærstuderede den let. Jeg skulle til og sige noget men før jeg nåede og kigge op igen var han gået. "Cataleya som blomsten..." Ordene kørte replay for mig. 

Hey dejlige mennesker, det her var mit første kapitel og håber i kan lide det. Det er meget rodet og hurtigt men skulle lige sætte den i gang hvilket jeg er virkelig dårlig til. Unskyld stavefejl osv. - Oreoh

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...