Bitch fight!

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2014
  • Opdateret: 24 nov. 2014
  • Status: Igang
Nancy og Tamara er to bedste veninder. De har flere år snakket om at flytte sammen, og de beslutter sig for at det skulle være nu! Men Danmark er alt for kedeligt så de flytter til New York. I New York sker der de mest pinlige ting. Men det er jo ikke altid en dårlig ting. Da Nancy vælter ind i en dreng (mega lækker) falder hun for ham. Men han er jo lækker og sød... og sjov så Tamara for også noget for ham. De havde altid lovet hinanden at de aldrig mådte skilles ad pga en dreng eller noget anden, men det kommer på prøve da de begge bliver helt forelsket i den samme fyr!

13Likes
14Kommentarer
1006Visninger
AA

5. Kisses and pancakes

Nancy's synsvinkel

Tamara og jeg var på vej hjem, men vi fulgtes ikke. Der var ca. 10 meter fra hinanden. Vi var alle gået hjem efter vi var blevet smidt ud af restaurantens ejer. Jeg forstod hende ikke. Hun prøvede at sjæle mit dips lige foran mig. Og hun kaldte mig en bitch. Hvis hun ville se en bitch, kunne hun bare finde et spejl.

Vi kom hjem og ingen af os sagde et ord til hinanden. Jeg tog min pyjamas på. jeg ville ikke snakke med hende. Jeg savnede Danmark, hvor jeg havde mine venner. Her havde jeg kun Tamara og hotte Jason. Jeg vil ikke skændes for hun var jo min veninde, men hun skal lærer af sine fejl i morgen.

 

#Næste morgen#

Jeg sad nede ved morgen-brunchen. De var begyndt at tage tingene af bordet. Jeg havde slukket for Tamaras vækkeur, sådan at hun ikke kunne nå at få noget mad. Tamara kom truende ud ad elevatoren i sin lyserøde pyjamas. Hendes hunde-hjemmesko sagde en gøende lyd, når hun gik. Hun havde sit vækkeur i hånden.

Hun bankede sit ur ned i bordet, hvor jeg sad, så min juice røg over glassets kant.

"Hey! Hvad laver du?" sagde jeg surt.

"Hvad.er.dit.problem!!!" råbte hun.

"Jeg sagde dips! Du prøver at stjæle Jason fra mig" svarede jeg og tog en bid fra min lune pandekage.

"Gi mig den!" sagde hun og tog min pandekage fra mig.

Hun tog en bid.

"Dejligt!" sagde hun og smilede flabet til mig.

Hun havde allerede stjålet Jason fra mig. Nu skulle hun ikke også stjæle min pandekage. Jeg rev den ud ad hendes hånd og gav hende en snasket lussing med den.

Hun tørte syltetøjet væk fra hendes kind.

"Det her er først lige begyndt!" sagde Tamara og pegede anklagende på mig.

Hun begyndte at gå hen mod elevatoren.

"Pas på!" råbte jeg, da jeg så, at hun var ved at glide i noget vand. 

Hun vende sig om, så vi stod face-to-face.

"Jeg har ikke brug for din hjælp" svarede hun koldt.

 

Tamaras synsvinkel

Jeg havde lyst til at flå hovedet af hende. Den måde hun smilede flabet til mig. Den måde hun stirrede mig ned. Den måde hun snakkede propokerende. Jeg måtte bide tænderne sammen for ikke at smide hele buffeten på hende. 

Hun spiste sit pandekage våben og smilede til mig. "Du skulle jo nødig slå dig", sagde hun og gumlede på sin pandekage. Jeg smilede og sagde: "Tak." Hun kiggede forbavset på mig og jeg vendte mig om og gik.

Man kunne høre hendes smasken fra lang afstand. Hun har altid fået af vide, at hun smaskede for klamt. Mest af mig, men andre havde altså også kommenteret det. 

Jeg havde virkelig lyst til at give hende et dis, men jeg bed det i mig og spillede kostbar. Jeg gjorde nemlig lige præcis det, hun hadet mest af alt i verden.... Jeg ignorerede hende. 

Hele dagen havde jeg vendt om, hvis jeg havde set hende, eller ladet som om jeg snakkede i telefon når hun snakkede til mig. Jeg kunne mærke hun blev mere og mere irriteret. Jeg frydedet mig indeni.

 

Jeg kunne ikke få Jasons ord ude af hovedet. Jeg er mindst lige så smuk. Betyder det jeg er mere smuk eller lige så smuk? Det spørgsmål havde tortureret mig hele dagen. Jeg blev jo nødt til at få det ud af hovedet på en eller anden måde... 

Jeg listede ud af døren i håb om, at Nancy ikke ville se det. Solen bagte ned, og luften var tyk og hed. Hvor boede Jason overhoved? Jeg havde ingen ide, men jeg vidste dog, at han befandt sig på stranden, da Nancy spildte cider ud over ham... Gode tider.

Sandet brændte og jeg trippede hurtigt over, så det gjorde knap så ondt. Jeg gik ned til baren igen og spejdede efter ham. Han var ikke til at få øje på. Jeg satte mig på barstolen og bestilte en margarita. Den var den samme bartender som i går, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det ikke var bare lidt akavet mellem os.

Der var ikke det store show med ham. Han hældte bare noget op i et glas og rakte mig det. Jeg takkede og tog imod den. Den smagte nu ganske udemærket. 

Jeg havde drukket næsten det hele da nogle arme omfavnede mig bagfra. Jeg fik et chok, men spildte dog ikke ud over nogen. Jeg kiggede tilbage og så til min store overraskelse... Min mor. 

Ej joker bare. Min mor stod ikke bag mig (Heldigvis), men det gjorde Jason til gengæld. Jeg smilede over hele ansigtet. "Jeg tænkte nok, du ville komme for at lede efter mig", viskede Jason i mit øre, og jeg fik kuldegysninger... på den ganske gode måde. 

Jeg vendte mig helt om, så jeg havde benene på hver sin side af ham. "Hvordan vidste du det", spurgte jeg og så forlegent væk. Han grinede og tog min hagen, så jeg kiggede ham i øjnene. "Du er nysgerrig selvfølgelig. Du vil vide, om jeg mente det, jeg sagde til dig forleden", sagde han og strøg en tot af mit hår tilbage. 

Jeg kiggede forbløffet på ham, og jeg kunne se, han talte sandt. Han smilede. "Og hvad hvis jeg er nysgerrig?", spurgte jeg og så på ham. Han rykkede tættere på mig og strejfede mine læber. "Så må vi jo se, hvad der sker", sagde han og kyssede mig. Jeg kyssede ham igen. 

Jeg trak mig straks væk fra kysset igen og mærkede et stik af... skyldfølelse. Jeg mærkede på mine læber med min pegefinger og så ham i øjnene. "Undskyld mig" sagde jeg rejste mig op for at gå. 

Da jeg kiggede op, stod Nancy og betragtede os. Hendes blik var koldt og hendes poker face var skruet godt op. Skyldfølelsen blev mere og mere ekstrem. Jeg kiggede bebrejdende på Jason. Han vendte hovedet som for at sige Bland mig uden om det her! 

Nancy virkede ikke den miste smule overrasket. Eller den mindste smule såret. Det skræmte mig helt vildt. Hun marcherede koldt hen mod mig og stillede sig rank foran mig. "Det må du virkelig undskylde! Jeg ved, jeg har været en kæmpe...", jeg nåede ikke længere, før jeg fik en syngende lussing lige på kinden. Jeg tog min hånd op til ansigtet og stirrede på hende.

Raseriret boblede i mig. Hver gang den gjorde det, gik det galt. Jeg blev nødt til at bide det i mig, for jeg kunne jo godt se, at jeg havde været en bitch! En kæmpe en! Vi havde været venner siden, jeg ved ikke hvor lang tid. Skulle vi virkelig skilles pga. en fyr? NEVER! og jeg blev nødt til, at blive tilgivet på den ene eller anden måde. Lige meget hvad der skulle til!

++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Kan Nancy nogensinde tilgive Tamara? Hvem kan Jason overhoved lide? Vil de overhoved blive sammen i New York? find ud af det i næste afsnit af Bitch fight!

-Smileyme & Cisse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...