Afraid to love again

Pigen der hjælper drengen ud af et dårligt miljø? Det har vi vel alle hørt om? Ella, er pigen der har en lillesøster der lægge på sygehuset med kræft. Hendes far går rundt der hjemme og drikker. Hendes mor arbejde røven ud af bukserne og Ella?.. hun passer bare sine skole, hvor hun har få venner. Liam, starter på skolen og ligger hurtigt mærke til Ella. Liam og Ella begynder så småt at snakke sammen og som alle andre kærligheds historier og film, opstår der kærlighed og drama. Læs med, og se hvordan denne kærligheds historie forgår! :)

12Likes
16Kommentarer
1085Visninger
AA

7. - 6

Ella's synsvinkel

Et smil forlod mine læber ved tanken om jeg skulle hjem til Liam idag. 

Jeg havde været i bad, lagt mit sædvandelig lag makeup som bestod af; Mascara og eyeliner. Mit hår havde jeg glattet samt jeg havde sat det op i en løs hestehale. Mit outfit: Sort stramme Jeans, hvid strik-sweater med en sort krave fra min skjorte nedenunder. Et par sorte og hvide vans. 

 

Da klokken var slået 5 begyndte jeg så småt at gøre mig færdig. 

Jeg fik lukket og slukket det hele, fået fat på min sorte læderjakke som jeg havde svunget op over mine arme, samt jeg havde fået mine sko på. 

Jeg lukkede døren efter mig, derefter låste jeg og begyndte at gå hen imod elevatoren for derefter at komme ud på gaderne og forsætte hen imod kvarteret jeg havde fået at vide Liam skulle bo iblandt i. 

______

I et roligt tempo fik jeg bevæget mig op i mod den hvide dør, hvor et glas fulde det meste af døren. 

Nogle lyde af nogle fodspor lød samt synet af Liam kom gående ned af trapperne kunne både høres og ses. 

Et smil kom frem på Liam's læber i det hans så mig stå i døren. Han låste hurtigt døren op og åbnede den, samt han gjorde plads til jeg kunne komme ind. 

Jeg tog et stort skridt så jeg kom indenfor og en varm brise ramte mig, samt en speciel duft og en tryghed. Jeg indåndede den specielle duft, samt jeg træk Liam ind i et kram. 

"Hej" smilte han stille efter at have trukket sig. "Heej" grinede jeg kort. 

"Heeej" lød en ukendt og frisk stemme. Jeg kiggede stille op fra gulvet af, hvor jeg fint havde placeret mine sko. En smuk dame med en krykke stod henne i dørkarmen. 

"Heej" smilte jeg og gik hen imod hende, hvorefter jeg rakte hende min hånd. "Lisette" hilse hun og rystede min hånd. "Ella" svarede jeg med et smil, samt jeg træk min hånd til mig. 

Liam's synvinkel

Min mor og Ella fik hurtigt hilst på hinanden og daaom, de faldt også hurtigt i snak. 

Et velkendt 'Ella' grin fik mig ud af mine tanker. "Skal jeg tage din jakke?" spurgte jeg og så hen på Ella. "Æhm ... hvis du vil" svarede hun usikkert med et smil. 

"Selvfølgelig" svarede jeg, sendte hende et smil inden jeg tog jakken og han den op. "Vil du med op?" spurgte jeg og kiggede op imod trapperne. "Ja" svarede hun smilende og begyndte at gå derop. Jeg nåede lige at skimte min mors overlykkelige blik samt et overraskende blik oven i købet. 

 

"Søde ven, du skal trykke kryds" grinte jeg og pegede på krydset på kontrollerne. "Det vidste jeg da godt" grinte hun, samt hun trykkede og kom endelig videre. 

 

"Liam! HJÆLP MIG!" befalede Ella samt hun drejede kontrollerne rundt til alle sidder. Et højt grin lød fra mig inden jeg satte mig om bag hende, og greb fat i hendes fingrer som sad placeret på kontrollerne. "Du skal bevæge fingerne ikke armende" grinte jeg samt jeg begyndte at trykke på de forskellige knappe på kontrollerne. 

Ella's synsvinkel

En sjov følelse gik igennem min krop da jeg mærkede Liam bag mig, samt hans hænder og fingrer placerede sig oven på mine. 

 

"ELLA OG LIAM! VI SKAL SPISE!" lød Liam's mor's velkendte stemme. Roligt rejste vi os begge op og fik os bevæget nedenunder til Liam's mor. 

"Uff, det dufter godt" sagde jeg glad i det jeg trådte ind i køkkenet. Jeg var faktisk utrolig overrasket over hvordan Liam boede. Jeg troede at han boede i det mest moderne hus ever, men faktisk bor han ... normalt?.. møblerne er godt nok noget at nogle dyre nogle men .. det virker mere .. familie agetigt, hvordan de bor, hvor imod mit hus .. er noget en eller anden designer har designet. 

Liam's synsvinkel

Der scorede Ella lige et mere point. 

Min mor elsker, når man fortælle at hendes madlavning smager godt eller dufter godt, og hun gjorde begge ting. 

"Når Ella, hvad arbejder dine forældre som?" spurgte min mor og så intresseret på Ella. "Æhm .. min mor er advokat og min far .. har intet arbejde" svarede Ella med et smil. "Hmm" lød der forstående fra min mor. 

 

"Tusinde tak for mad. Det smagte fantastisk" smilte Ella. Dog var smilet en smule små falsk. 

Lige pludselig begyndte det at gå ned at bakke. Ella sagde pludselig intet til sidst, men sad i stedet i sin egen verden, hvilket både mig og min mor bemærkede. 

"Vi går op på værelset igen" mumlede jeg til min mor og hun nikkede forstående. "Kom" smilte jeg og så hen imod Ella som var hurtig til at følge mig. 

Da vi kom op på værelset, havde fået lukket døren vendte jeg mig bestemt imod Ella. "Hvad sker der?" spurgte jeg Trist og så hen på Ella. "Hvad mener du?" spurgte hun, hun vidste udmærket hvad jeg mener. "Du ved godt hvad jeg mener Ella" sagde jeg stille og satte mig ned ved siden af hende. 

Et suk forlod Ella's læber samt hun genert og trist så ned i sit skød. "Jeg kom bare pludselig i tanke om noget .." svarede hun kort. "hvad?" spurgte jeg stille samt jeg placerede en arm omkring hende. 

"M-min ... lillesøster" mumlede hun stammende. "Hvad sker der?.." spurgte jeg stille. "Hun lider af neuroblastoma" svarede hun stille samt hun snøftede. 

"Jeg savner hende bare ..." mumlede jeg stille og så hen imod mit skab. "Jeg forstår dig" mumlede jeg stille og træk hende ind til mig. 

"Ville det måske hjælpe hvis vi tog en tur hen og besøgte hende?" spurgte jeg opmuntrende og så sødt ned på hende. Hun så stille op "Sygehuset ligger en smule langt væk herfra" svarede hun overvejende. "Der findes noget som hedder bus og tog?" svarede jeg smilende. Et skævt smil poppede op på hendes læber, samt hun fjernede tårende fra sine kinder. 

______

"Jeg fatter stadig ik du tager med til det her" lød der fra min side hvor Ella sad. "Heeey, hvis det gør dig lykkelig og glad?.. gør det os mig" svarede jeg samt jeg klemte hendes skuldre en ekstra gang. 

"Du så sød. Musik?" spurgte hun og rakte mig hendes ene øreprop. Jeg tog imod den og efter nogle få sekunder havde hun fået den tilsluttet sin mobil, samt hun havde fundet noget musik. 

 

Langsomt og udmattet rejste jeg mig op fra mit sæde, sammen med en frisk Ella. Jeg trykkede på 'STOP' og en kling lyd lød. 

Bussen stoppede op ved busstoppestedet og døren åbnede. 

Jeg lod Ella gå ud først, derefter gik jeg ud efter hende. Vi var stået af nogle få meter fra sygehuset hvilket var okay. 

 

"Heey smukke" lød der henne fra skranken af hvor en 'brun' dame med et par tyndebriller og kort hår sad. "Heeej" smilte Ella stort. 

Jeg elsker Ella's smil! det var så smittende og ... glad! 

 

Ella stoppede op ved en grøn dør, hvor hun stille bankede på og åbnede munden.

"Banke banke på" 

"Hvem der?" lød en sød lille pige stemme. 

"Søster Ella og Liam" lød Ella's søde stemme. "Det ik sjovt Natalie. Går!" lød en hård og skrøbelig stemme. 

"Vil du virkelig gerne have jeg skal gå?" lød Ella's stemme endnu en gang, samt hun havde åbnet døren kort og stukket hovedet ind. "ELLA!" hvinede den lille pige stemme og en høj latter lød fra Ella. 

"AVERY!" hvinede Ella samt hun åbnede døren helt og luntede ind i rummet, roligt gik jeg med, samt jeg lukkede døren bag mig. 

 

Aldrig og jeg siger dig  AAAAAALDRIG! har jeg set sådan et stort smil som det Ella havde på sine læber. 

Hun kunne slet ikke lade vær med at smile. 

Ella's søster var simpelthen så nuttet at det gjorde helt ondt. Jeg fatter ikke hvorfor gud valgte den lille stakkel. Hun er jo gude dejlig, ligesom hendes storesøster. 

Jeg følte mig som er på 5 da jeg var sammen med dem begge 2. Avery grinte bare af alt mig og Ella lavede og jeg kunne seriøst ikke lade vær at lege med hende, selvom det var lidt svært eftersom hun var en smule svag og kun lå i 'sin' seng. Hun var en utrolig energisk pige, hvis hun dog bare kunne få lov til at leve et normalt liv, kunne jeg forstille mig hvordan hun ville hoppe rundt, grine , drille og larme hele dagen.

______

Vi havde været her i godt og vel 3 timer. Avery gjorde alt for at holde sig vågen, fordi at hun var sammen med Ella og ville faktisk kun bruge sin tid på at være sammen med hende når hun kunne. 

"Lig dig til at sove skat, jeg kommer snart igen" smilte Ella samt hun holde Avery's hånd til sig. "Også Liam?" spurgte hun træt. Jeg aede blidt hendes hånd inden jeg svarede sikkert "Selvfølgelig". 

Efter få sekunder blev hendes øjne lukket og hendes vejrtrækninger blev tunge. Hun sov. 

Jeg kunne slet ikke fjerne mit smil når jeg var sammen med Ella, og det blev ikke bedre ved at Avery var der!. Ella fik en specielt følelse frem i en, og Avery var bare ubeskrivelig nuttet, samt hun fik en til at føle sig som en 5 årig. 

Den lille pige fortjente så meget bedre! INGEN! mennesker fortjener at lægge sådan et sted. 

Hun var en livlig lille prinsesse. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...