Afraid to love again

Pigen der hjælper drengen ud af et dårligt miljø? Det har vi vel alle hørt om? Ella, er pigen der har en lillesøster der lægge på sygehuset med kræft. Hendes far går rundt der hjemme og drikker. Hendes mor arbejde røven ud af bukserne og Ella?.. hun passer bare sine skole, hvor hun har få venner. Liam, starter på skolen og ligger hurtigt mærke til Ella. Liam og Ella begynder så småt at snakke sammen og som alle andre kærligheds historier og film, opstår der kærlighed og drama. Læs med, og se hvordan denne kærligheds historie forgår! :)

12Likes
16Kommentarer
1080Visninger
AA

3. - 2

Ella's synsvinkel

Et suk forlod mine læber ved lyden af det velkendte vækkeur. Irriteret sparkede jeg dynen væk, samt jeg satte mig op i sengen. Det var nu eller aldrig. Og med det mente jeg, at jeg skulle skynde mig at blive færdig før min far stod op for sååå, falde der forskellige ting ned fra himlen!. Ik sjovt! 

Men, som altid, tog jeg et hurtigt bad, fik lagt makeup også tøj på som idag bestod af; Et par stramme militær bukser, hvid stram bluse, hvid uld halstørklæde, en armygrøn jakke og et par hvide Supra. 

 

"Far, kom sent hjem igår aftens, skynd dig nu at komme afsted. Jeg køre først når du er kørt" lød min mors bekymret stemme. "Jaja!" hviskede jeg irriteret samt jeg greb fat i et æble, tog min sorte Eastpak skoletaske, svang om på ryggen, og kyssede så min mor, hvorefter jeg så begyndte at gå imod skolen, samt lyden af sneen nedenunder mine sko knaste. 

 

Et grin forlod mine læber ved tanken om det igår. Han er så mærkelig. Men på en god måde!. Liam .. 

"Nej gud, når man tænker på solen skinner den!" sagde jeg med et stort smil da jeg pludselig duftede den velkendte parfume, og så det velkendte hår. 

Et hæst grin lød, samt duften blev stærkere.

"Hvorfor var du egentlig i den gyde igår?" spurgte jeg pludselig og så undrende på Liam. Pludselig blegnede hans smil fuldstændig, og blev erstattet med et koldt blik. 

"Det rager ik dig"

"Æhm ... undskyld?", roligt lukkede jeg mit skab i og gik med små skridt hen imod Engelsk. 

______

Dagen havde været en del mærkelig? Liam havde de sygeste humørsivninger? Så var han glad, så var han sur og kold, glad, sur og kold .. og sådan blev det ved. Man skulle jo tro at han havde fået rød alarm?... 

Det var så frustrerende! Trangen til at smække ham en, var det hele tiden. 

"Kap 2-3, til i morgen!" lød der fra vores klasselære, samt hun klappede sin bog sammen, og klokken lød. 

Jeg fik roligt mine ting pakket ned i min taske, samt jeg fandt min cigaret pakke frem, fik fat i en cigaret, samt jeg lod den være i hånden indtil jeg nåede udgangen. Da jeg kom ud, tænde jeg hurtigt for cigaretten og en afslappende følelse strøg gennem min krop ved smagen af nikotin, og fik et lille smil placeret på mine læber. 

 

Den velkendte ringetone lyd lød fra min baglomme. Jeg førte min mobil op til øret efter at have besvaret opkaldet. "Skat! Ik komme hjem! Bliv væk! Jeg ringer når du kan komme" lød min mors ekstrem bange stemme, hvilket fik mit smil til at falme. "Hvad mener du?... hvad sker der?" Spurgte jeg bange samt jeg smed min cigaret på jorden og pustede røgen ud. 

"Ik noget okay?, bare ... bliv væk. For dit eget bedste, du skal ikke tænke på mor"

"Hvad snakker du om?.. selvfølgelig skal jeg tænke på dig! MOR HVAD SKER DER?"

"Skat, stop nu. Hvis du elsker mig? så høre du hvad jeg siger. Jeg elsker dig okay-"

"Selvfølgelig elsker jeg dig! Men hvem tror du jeg er?.. er det far?- JEG KOMMER!" Hurtigt lagde jeg på, og nåede lige at skimte den velkendte person -Liam, som gik på den anden side, optaget af sin mobil, eller .. var. Er ikke mere. 

Hurtigt fik jeg placeret mobil i min baglomme, inden jeg begyndte at sætte op i løb, så mit hår fløj rundt til alle side, min jakke som flagrede og mine sko som gav efter med en lyd. 

Et højt skrig lød, i det jeg nærmede mig huset, hvilket fik mig til at løbe stærkere. 

Nogle naboer stod udenfor og gloede dumt på huset, samt deres blik røg over på mig. "Der er ikke noget at kigge på, bare forsæt med det i var igang med" råbte jeg, dog med et smil som de hurtigt gengælde. 

Jeg smed hurtigt min taske i indkørslen, inden jeg begyndte at liste, jeg så stille op i det første vindue som var ind til køkkenet, derefter gik jeg rundt om hjørnet, og så ind i det 4 vindue, som så førte til stuen ... HVOR MIN MOR SAD GRÆDENDE?. 

Hurtigt løb jeg om til hoveddøren, som jeg hurtigt åbnede, og en stræk lugt af alkohol ramte mine næseborde. Listende gik jeg ind i stuen til hvor min mor sad. 

Jeg tog stille en flaske med sprut i op i hånden. Den var halv fuld. Min mors blik blev hurtigt placeret på mig, et skræmt men stadig et lettet blik var i hendes øjne. 

Pludselig blev hendes øjne fjernet fra mig af, og blev erstattet med et skræmt blik, noget bag mig. Uden jeg selv nåede at reagere havde jeg vendt mig rundt og smækket flaksen med sprut i hovedet på min far og pludselig var der kommet en masse flere glasstykker på gulvet. 

Et skrig lød fra min mor da jeg havde ramt ham med flasken.

"Skynd dig op og pakke dine ting!" lød der pludselig fra min mor, som var kommet til sig selv igen, jeg gjorde som hun sagde.

Fandt en kuffert frem, proppede alt mit tøj, makeup glattejern, og hvad der nu ikke alt kunne komme der ned i. 

Til sidst stod jeg med 2 kufferter og det eneste som var tilbage, var min seng, dyne pude, spejl og skrivebord. Ellers intet andet. 

"Skynd dig!" lød der fra min mor, samt hun hjalp mig ind i bilen med mine ting. Der var gået godt og vel 2 timer, og han var ik vågnet. 

 

"Gider du godt at fortælle mig hvad der skete?" spurgte jeg og så irriteret hen på hende, eftersom hun nægtede. "ELLA! DET KAN VÆRE LIGEMEGET OKAY?" råbte hun pludselig. "GIDER DU GODT AT LADE VÆR MED AT RÅBE AF MIG OG SVARE MIG SOM ET ALMINDELIGT MENNESKE?!" råbte jeg irriteret tilbage. 

"Sæt mig af her!" mumlede jeg mod ruden. "Hvad?- Nej-" "SÆT MIG AF HEEEER!" råbte jeg bestemt, og hun gjorde som jeg sagde. "Ella gider du ik godt at-" jeg afbrød min mor ved at smække bildøren og gå min vej. 

______

Jeg sad ude i 'the middle of nowhere' på en eller anden bænk, med min cigaret mellem mine fingre. 

Der var stille, afslappende og mørkt. Den eneste lyd er blæsten og vandet fra søen. 

 

Forsigtigt fjernede jeg mit blik fra vandet for derefter at kigge hen på min side hvor en eller anden fagget havde valgt at placere sig.

"Sur?" lød en velkendte stemme, som fik en tryghed drysset hen over mig. "En smule?" svarede jeg kort samt jeg smed cigaretten væk og pustede røgen ud gennem mine læber. 

"Jeg hørte dig og din mor skændes i bilen .." lød der stille fra ham, hvilket fik mig til at kigge kort op på ham. "Fedt" mumlede jeg sarkastisk og så endnu en gang ned i jorden, samt jeg krydsede mine ben og tog mine hænder ind under min armygrønne sommerjakke.

"Er du okay?" spurgte han, samt jeg kunne mærke hans øjne på mig. "Ser jeg okay ud?" spurgte jeg ligegyldigt. "Ik rigtig?" grinte han svagt "Godt så, der fik du også svaret" svarede jeg irriteret. 

"Heey, jeg har ik gjordt dig noget, så spar på det der" lød der en smule irriteret fra ham. Et suk lød fra mig, hvilket Liam åbenbart lagde meget mærke til. 

Pludselig mærkede jeg en arm rundt omkring mig og inden der var gået 20 sekunder havde han trukket mig ind til ham, hvilket fik nogle små sommerfugle til at blive en smule vildere. 

______

"Du skriver eller ringer bare hvis der er noget, okay?" lød der omsorgfuldt fra Liam. 

"Jaja, rolig nu" grinte jeg kyssede ham på kinden samt jeg træk ham ind i et kram. Hans hånd kørte op og ned af min ryg 2 gange, inden han træk sig. "Vi ses" smilte han, og forlod så indkørslen. 

Håbløst vendte jeg mig om mod det gule hus, som tydeligvis tilhørte min dejlige mormor. 

Et suk forlod mine læber inden jeg begyndte at bevægede mig hen imod døren.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...