¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

48Likes
50Kommentarer
7343Visninger
AA

8. ¤Our Bench ¤ 8.December ¤

 

Yasmins synsvinkel

"Nej! Han gik bare forbi hende og hen til mig... Det er slet ikke min type... Det var som om, han havde et problem med Emma. Hele den time, hun var der, så sagde han ikke et ord til hende! Jeg kan slet ikke klare det... Jeg skal have en kæreste, der fungerer med børn og ikke en der ikke engang kan snakke med dem!" Sukker jeg, og Nina griner. Vi er altså hjemme ved Nina lige nu, da vi har fået fri! Yayyyyy!

"Well... Jamen hvis du ikke tror, det kan blive til noget mellem dig og Edward, så sig det til ham... Måske på en mere mild måde, men alligevel... Han fortjener at vide det." Jeg sukker over Ninas kloge ord og tager så en tår vand.

"Men jeg troede bare et øjeblik, at det kunne blive til noget... Og han er jo sød, det er ikke det, men det fungerer bare ikke rigtigt, for jeg kan bare ikke klare, at han ikke kan tage børn....! Seriøst, det er det mest latterlige problem, jeg nogensinde har haft med en dreng! Nins, fortæl mig, jeg ikke er skør, så er du sød!" Sukker jeg, og hun griner igen.

"Du er ikke skør, du trænger bare til nogle småkageeeer!" Hviner hun og rækker mig en småkage. Jeg smiler til hende, inden jeg tager en vaniljekrans. Hun kender mig så godt. En af de eneste ting, der kan få mig til at tænke klart er småkager eller smoothie.

"Du kender mig alt for godt!" Smiler jeg, og hun griner.

"Selvfølgelig! Vi er jo ikke bedsteveninder for ingenting, vel?" Hun blinker med det ene øje til mig, og jeg fniser.

"Nej, det har du ret i! Hey, jeg var forresten sammen med Harry i lørdags! Det var vildt hyggeligt..:" Forklarer jeg, og Nina smiler.

"Ej, hvor godt! Det er altså ret sejt, at det er selveste Harry Styles... Men han er vel bare normal, ikke? Altså han opfører sig vel bare normalt, ikke?". Jeg nikker og smiler ved tanken om, hvor normal Harry egentlig er. Han er ikke sådan en, der tror han er en helt masse, han ikke er. Udover at være kendt selvfølgelig...

"Jo, han er bare Harry..." Forklarer jeg, og hun smiler.

"Hvad lavede i så lørdag?" Spørger hun og jeg fniser ved 'mindet'.

"Jeg havde tømmermænd og sov halvdelen af dagen... Men han blev, mens jeg sov og passede mig så, og da jeg så fik det fint igen, så lavede vi mad til Amy og hendes kæreste, fordi de skulle spise ved mig, og så blev han og spiste med. Det var super hyggeligt, og Amy er blevet forlovet... HUN ER BLEVET FORLOVET MED EN HUN KUN HAR VÆRET SAMMEN MED I 4 MÅNEDER OG SOM IKKE ENGANG KENDER OS, DER ER HENDES FAMILIE!" Udbryder jeg, og Nina ser chokeret på mig.

"Seriøst? Det er da lidt eh... Jeg ved ikke.... Hurtigt?". Jeg nikker ivrigt, og hun griner.

"Men er han sød så?" Spørger hun interesseret, og jeg nikker.

"Han er meget sød... Han er utrolig høflig, men jeg mener vidst også, at Amy har nævnt noget med, at hans forældre vidst er ret rige, men jeg er ikke helt sikker.... Men han var sød!" Jeg smiler til hende, og hun fniser.

"Det var godt! Og pæn?" Spørger hun interesseret med et glimt i øjet, og jeg sukker af hende. Det er bare typisk, at hun tænker på udseende. Suk... Okay, jeg må indrømme, jeg ikke selv er heeelt uskyldig, men jaja...

"Han var faktisk ret pæn..." Mumler jeg, og tænker over hvordan, han egentlig så ud. 

"Mørkt hår, høj, brune øjne og pænt nok tøj.." Beskriver jeg ham, og Nina lytter interesseret efter mine beskrivelser. 

"Han lyder pæn.... Måske vi kunne blive et godt par?" Hun fniser, og jeg ruller med øjnene af hende.

"Jeg ved ikke om du lagde mærke til det, men han er forlovet. F-O-R-L-O-V-E-T." Jeg griner og sender hende et irriteret blik. Det er bare typisk hende, det der. Suk...

"Jajaaaaaa! Så kommer jeg da bare sammen med hans bror! Hvis han har det?" Hun ser spørgende på mig, og jeg griner. Selvfølgelig mener hun det ikke, hun har et crush på Martin. 

"Jeg aner det ikke"

*******

"Jeg aner det ikke... Det var ligesom bare som om, at selvom det hele virkede perfekt før, så sagde den ene ting bare PUF og så fungerede det bare ikke...." Sukker jeg, og Harry sukker i den anden ende af røret.

"Jeg kender følelsen alt for godt... Ved du hvad?". Jeg sukker, men svarer så.

"Nej, hvad?"

"Jeg var engang helt vildt forelsket i den her pige, Mary. Hun var helt perfekt. Hun var sød, pæn, sjov og havde kærestepotientale. Vi var faktisk på én date, men da vi så sad hjemme ved hende, kom hendes veninde, så jeg gik op for at hente noget kaffe til hendes veninde. Da jeg så kom tilbage, sad de og snavede... Jeg var åbenbart et dække over, hun var lesbisk!" 

Jeg kan slet ikke holde mit grin inde, hvilket Harry heller ikke kan. 

"Seriøst?" Griner jeg, og han mumler

"Mhm...", mens jeg griner videre.

"Ej, det er jeg ked af... Eller faktisk så ikke rigtigt... hele situation er simpelthen for komisk!" Griner jeg, og jeg kan høre Harrys hæse grin i den anden ende. Klokken er 20:30 cirka, og fordi jeg kedede mig, valgte jeg at ringe til Harry for at fortælle ham om min 'date' med Edward, så lige nu ligger jeg i min seng, glor på loftet og snakker med Harry.

"Tja... Jeg glæder mig til i morgen..." Siger Harry, og jeg smiler, mens jeg løfter mit ene ben i luften, inden jeg klasker det ned i sengen igen. Underligt: ja, men lige meget. 

"Også mig... Det er ligesom vores bænk, ikke?" Jeg ser op i loftet med et smil. Ja, mit loft er altså smukt. Ligesom mig jo. Rauw.

"Det er det... Tænk at en bænk kunne give mig en så god veninde..." Sukker han, og jeg fniser.

"Aww, i lige måde Harry..." Siger jeg med et smil ud i luften. Han er skøn. Ligesom Edward... Og så alligevel ikke... Suk...

"Harry?" 

"Mhmm..?" Mumler han, og jeg fniser over hvor hæs hans stemme blev. Ondt alligevel... Men jeg ér bare ond. Muwhahahahahhaaaaa!

"Hvor lang tid har du været single?" Spørger jeg, og jeg hører en brummen fra ham. Jeg sætter min mobil på højtaler og lægger den ved siden af mig.

"Altså jeg tror, det er omkring et år siden, jeg havde et seriøst et..." Lyder det fra røret, og jeg ser på loftet.

"Seriøst? Var du ikke sammen med Taylor Swift dér eller er jeg forkert på den?" Spørger jeg tænkende, og jeg kan høre, han griner.

"Jo, det var jeg... Så du har alligevel fuldt med?" Spørger han drillende, og jeg fniser.

"Søde, det kræver ikke så meget, når det var på ALLE forsider af ALLE blade dengang!" Sukker jeg, og han griner. 

"Njarh, det har du vel ret i..."

"Savner du hende?" Spørger jeg og er lige ved at slå mig selv. Hvad fuck er det for et spørgsmål? Jeg er venner med Harry, ja, men SÅ tætte er vi altså ikke....

"Jeg savner ikke hénde, men mere vores minder sammen... Engang flyttede vi møblerne inde i stuen, så vi kunne danse... Jeg tror bare, jeg savner det at have en kæreste... Du ved, det at dele sin hverdag med den person, man elsker.." Forklarer han, og jeg kan ikke holde mit smil tilbage. Flyttede møblerne så de kunne danse... Ej, hvor sødt...

"Det lyder,...." Gaaaab. "Virkelig sødt...". Harry griner af min latterlige gabelyd, og jeg kan mærke mine kinder blive røde, selvom han ikke er her og kan se mig.

"Du må vidst hellere sove nu! Du skal jo i skole i morgen. Vi ses bare ved bænken i morgen klokken 15?" 

Jeg gaber endnu engang og fniser så.

"Det gør vi ved vores bænk."

"Vores bænk." Gentager han, inden han lægger på. Jeg låser min mobil og ser så op på loftet. Jeg vil bare sove nu.

**********

Harrys synsvinkel

"Hvem var det?" Spørger Louis, og de andre drenges blikke lander på mig. Jeg griner lavt, men trækker så på skuldrene.

"Bare Yasmin..." Forklarer jeg, og Zayn smiler stort til mig.

"I er virkelig blevet gode venner på kort tid, ikke?". Jeg nikker, og ser på Niall, der spiser chips, mens han følger med i samtalen. Jeg forstår virkelig ikke hvordan, han gør det... Hvordan han bare kan spise usunde ting uden, at tænke på andres meninger om det. 

"Jo, det er vi vist.." Svarer jeg og ser på Zayn med et smil. Hans brune perfekte øjne og gyldenbrune hud, får mit smil til at stivne, og jeg ser istedet på gulvet.

"Vi må møde hende en dag!" Kommer det fra Liam, og jeg ser op på ham. Selv i en stor sweatshirt, kan man se hvor muskuløs en krop han har... Jeg synker en klump og nikker så.

"Ja, men måske jeg lige skulle lære hende ordentligt at kende først?" Jeg griner en smule, hvilket de andre drenge også gør.

"Tja, måske det var en ide..." Griner Louis, og jeg nikker, mens jeg ser på ham. Han er kendt som 'den sjove'. Det passer også godt på ham, men alligevel kan jeg ikke lade være med at misunde ham.

Jeg er 'flirteren' og ja, de passede måske for år siden, men nu flirter jeg også ja, men det bliver bare aldrig noget seriøst, og det er det eneste, jeg har lyst til. J

eg har lyst til at have et seriøst forhold, hvor min partner accepterer mit job, men ikke kun elsker mig på grund af One Direction. Louis er så heldig at have Eleanor....

"Jeg går altså i seng nu..." siger jeg uden at se på dem og rejser mig op.

"Er du okay?" Kan jeg høre Liam sige, men jeg lader som om, jeg ikke hører det og går bare ind på mit værelse, hvor jeg smider mig i sengen. 

Jeg ser op i loftet, mens jeg piller ved min korshalskæde. Jeg ville ønske, jeg også kunne være perfekt. Ligesom de andre drenge... En forfærdelig følelse bedre kendt som jalousi kommer frem i mig, og jeg forsøger virkelig at få den væk, men uden held. Jeg ér og forbliver jaloux. Jaloux på mine egne bedstevenner...

********

''''''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...