¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

48Likes
50Kommentarer
7342Visninger
AA

10. ¤ Marco ¤ 10.december ¤

Yasmins synsvinkel

I dag er det onsdag den 10.December. Spændende fakta, ikke? Det synes jeg også. Hvis du altså syntes det. Gjorde du det? I hope sooooo. Jeg er i godt humør i dag. Kan du fornemme det? I hope soooo. Haha. Jeg er bare sej i dag. Sejereje123. Ej, okay. Vil du vide hvorfor, jeg er glad? 

Vi har juleklippedag i dag! Yay! Faktisk utrolig sært, eftersom jeg går på college, og det er onsdag, men det er der, og det betyder en fridag på skolen med venner og slik. Masser slik. Mums.

"Yas, kommer du?" Lyder Ninas stemme, og jeg nikker med et smil.

"Jeg er lige bag dig, rolig nu." Fniser jeg, og hun ruller med øjnene af mig. Vi går videre ned af den lange gang og stopper så foran lokalet, vi skal pynte sammen med Martin. Feli og Mathias skulle et andet sted. Øv. Jeg græder. Nej, jeg gør ej. Snydt! Hahah. Ej, okay nu styrer jeg mig....

"Hvornår skal dig og Martin egentlig på date?" Spørger jeg, inden vi går ind, og hun rødmer svagt, da hun ser på mig. 

"På fredag... Så du skal hjælpe mig med, at gøre mig klar, og du har intet valg!" Hun peger strengt på mig med sin pegefinger, og jeg griner, mens jeg puffer til mit hår.

"Selvfølgelig! Du vil jo gerne ligne det hér!" Jeg blinker frækt med det ene øje til hende, mens jeg puffer mit hår til siden. Hun griner, og vi går så ind i lokalet, hvor Martin allerede sidder ved et bord sammen med to drenge, en pige og så er der to ledige pladser til os. Jubiii.

Jeg sætter mig på en af de ledige pladser, og Nina sætter sig ved siden af, sjovt nok også på en ledig plads. 

"Hej piger." Siger Martin, og jeg smiler til ham, hvilket Nins også gør.

"Hej" Siger hun genert, og jeg fniser. Jeg ser rundt på menneskerne ved bordet. Den ene dreng har mørkt, en smule pjusket hår, en hvid t-shirt og brune øjne. Han ser godt ud. Den anden dreng rykker så en smule ned på standarden. Han har lyst, lidt gryde-agtigt hår, blå øjne og også en hvid t-shirt. Jaja, men alle kan vel heller ikke være lige pæne. Udover hans ven selvfølgelig. Rauw.

Pigen er køn. Hun brune øjne, nøddebrunt medium langt hår og en blomstertop. Hun ligner lidt hende der disney channel stjernen. Hvad er det nu hun hedder? Det er for dårligt, jeg ikke kan huske det. Jeg elsker disney. Det er det bedste. 

"Hej." Lyder det fra den lækre dreng, og jeg ser igen på ham med et smil.

"Hej" -Hotte. Rauw. Haha ej.... Styr dig, Yas! 

"Hvad hedder du? Jeg mener I!" Jeg kan mærke, jeg rødmer svagt, og Nina griner fra min side.

"Hov, jeg må vist hellere præsentere jer. Marco, Anton og Jessica. Nina og Yasmin." Martin peger på de enkelte, da han nævner deres navn. Så han hedder altså Marco. Lækkert navn. Lækker mand. Kan det blive lækre? Vores shipnavn kunne blive Maysmin. Eller Yarco. Rauw. Haha, vi er et perfekt match.

"Hej." Siger nørden, der hedder Anton, og jeg smiler til ham.

"Hej Anton." Siger jeg. Han kan da ikke selv gøre for, han er grim, det er hans forældres skyld. Seriøst, jeg ringer dem op og klager til dem.

"Nå... Vil i med op og hente karton?" Kommer det fra pigen Jessica, og jeg nikker. 

"Jeg vil gerne."

"Også mig." Kommer det fra den lækre, og jeg kan ikke holde mit smil tilbage. Jeg ser spørgende på Anton, og Nina og Martin.

"Vi skal lige snakke om noget, så kommer vi:" Siger Nina, og jeg smiler.

"Rauw!" Griner jeg, og gør som en kat. Hun ruller med øjnene af mig, mens hendes kinder bliver røde.

"Skrid nu bare med dig." Sukker hun, og jeg tager hånden på hjertet.

"Jeg elsker også dig Nins."  Hun sukker og jeg 'skrider' så op til bordet med alt kartonen, som hun så fint bad mig om. 

"Nå.. Hvilken farve skal du bruge?" Spørger Jessica, og jeg trækker på skulderen. 
"Jeg ved det ikke helt... Hvad med dig?" Hun løfter sin hånd, og peger på det guld papir, hun har i hånden.

"Jeg skal bare bruge det her, så jeg går ned nu." Hun sender mig et smil, og sætter sig så hentil vores bord. Jeg ser igen på de mange farvede kartoner foran mig og sukker. Hvorfor skal der være så mange farver? Man kan jo ikke vælge så...

"Hvad vil du lave?" Spørger en stemme, og jeg drejer mig og opdager Marco stå ved siden af mig. 

"Jeg ved det ikke helt... Måske et julehjerte... Jeg ved bare ikke hvilke farver, jeg vil bruge... Hvad med dig?" Jeg ser spørgende på ham, og han smiler til mig.

"Jeg tror bare, jeg klipper en stjerne... Jeg kan ikke rigtigt finde ud af andet..." Han griner, mens han trækker på skuldrene.

"Ej, det er da ikke så svært... Jeg kan lære dig at flette et hjerte?" Jeg ser spørgende på ham, og han smiler skævt.

"Det må du meget gerne."

"Skal vi så ikke tage en hvid og en rød?" Spørger jeg, og han nikker. 

"Det kan vi godt."

*********

Harrys synsvinkel

"Nej, er du gal? Han er SÅ sød og SÅ lækker! Og han elsker børn, Harry det er jo perfekt!" Yasmins hvinende stemme er så høj, at jeg kniber mine øjne sammen. Hun mødte en eller anden Marco i dag, som vist var ret spændende.

"Det er godt Yas, jeg håber virkelig i finder ud af det! Har du egentlig snakket med Edward?" Spørger jeg, og der lyder et suk i den anden ende af røret.

"Nope... Men han ringer vel på et tidspunkt, ikke?"

"Tjo, det gør han nok... Hvad laver du?" Spørger jeg.

"Lektier... Eller det burde jeg, men du er mere spændende..." Jeg forestiller mig hendes skæve smil, mens hun blinker med det ene øje. Jeg smiler og skal lige til at svare, da Louis træder ind i rummet.

"Harry, du skal ind til Lou nu, det er din tur." Han sender mig et smil, som jeg hurtigt gengælder.

"Yas, jeg er nødt til at gå nu, vi har koncert om en time, og jeg mangler stadig og blive klar, men kan vi ikke snakkes ved i morgen?" Jeg sætter mobilen på højtaler og lægger den på sofabordet, der er heromme backstage.

"Jo, selvfølgelig! God koncert!" Siger hun, og jeg smiler ud i luften. Sært egentlig....

"Tak, Yasmiiiiiin!" Hviner Louis, og jeg ser overrasket på ham.

"Ehm... Hvem taler jeg med?" Lyder hendes nervøse stemme, og jeg griner.

"Det var bare Louis, men vi ses!" Siger jeg, og Louis smiler til mig, mens han også siger farvel til Yasmin.

"Farveeeel!" Råber han, og hun griner.

"Vi ses! Ring lige i aften, når koncerten er slut, hvis du ikke er for træt, og jeg sover!". Jeg griner, mens jeg hiver min t-shirt over hovedet.

"Skal jeg nok." Siger jeg, og går så hentil min mobil på bordet og lægger røret på. 

"Hun virkede sød..." Kommer det fra Louis, og jeg ser kort på ham, inden jeg begynder at spænde mit bælte op. Ja, det lyder som et stripshow, men jeg skal bare hurtigt have det andet tøj på, inden jeg går ind til Lou.

"Det er hun også." Svarer jeg og hiver bæltet ud. Jeg ser på ham, men ser hurtigt væk igen. Hans hår sidder, som directioners ville kalde 'perfekt', og han har en sort t-shit og sorte bukser på, der passer ham 'perfekt'. Han mave er hverken for stor eller lille i den trøje. Ja, faktisk gør den aldrig det.

"Er du okay?" Lyder Louis' stemme, og jeg smider mine bukser og begynder at tage de andre på.

"Det er fint." Siger jeg afvisende og knapper bukserne. Jeg tager den hvide t-shirt, der ligger på sofaen og trækker den over hovedet. 

"Er du sikker? Harry, du har virket så afvisende på det sidste, har vi gjort noget? De andre drenge har også lagt mærke til det, og hvis vi har gjort noget, så vil vi eller jeg gerne vide det... Du er vores bed"

"Det er fint." Afbryder jeg ham og går ud af rummet og indtil Lou, der sidder og gør Liam klar. Hvad har jeg gang i? Jeg kan ikke bare afbryde Louis og gå. Louis, min bedste ven gennem 4 år... Hvad sker der med mig? Jeg spørger tit mig selv om lige netop dét spørgsmål, og jeg vil gerne vide det, men inderst inde ved jeg det allerede.

Berømmelse

********

''''''

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...