¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

48Likes
50Kommentarer
7339Visninger
AA

3. ¤ Just not my type ¤ 3.December ¤

 

Yasmins synsvinkel

"Hvad skal du have nu?" Spørger Nina aka min bedste veninde for aaaaaaltid. Undtaget til fester. Der er hun alt for lækker. "Fysik!" Sukker jeg og viser hende mine fysikbøger, som jeg går med. Jeg er SÅ dårlig til det, at det er helt vildt...

"Hvad med dig?" Jeg ser spørgende på hende og hun smiler.

"Jeg har Matematik nu" Forklarer hun og jeg nikker. Jeg forstår virkelig ikke, hun er så glad for matematik, men på den anden side, så giver det også mening, at hun er så god til det, når hun godt kan lide det.

"Nå, men skal vi så ikke bare mødes hér bagefter?" Spørger jeg, og hun nikker, hvorefter hun kaster sig i mine arme.

"Jeg vil saaaaavne dig!" Hviner hun, og jeg griner.

"Jamen i lige måde Nins! Men jeg er altså nødt til at gå nu, eftersom mit lokale er i den modsatte ende end din!" Sukker jeg, og hun griner.

"Vi ses!" Smiler hun, hvorefter hun vender rundt og går, inden jeg kan nå at svare.

Typisk hende egentlig. Nå, jeg går ned ad gangen forbi de mange mennesker, som jeg ikke kender. På en måde er det faktisk en smule trist, at der er så mange her på skolen, men man kender kun ca 7 mennesker af dem sådan ordentligt.

Jeg stopper op foran Fysiklokalet og går så ind og sætter mig ved en ledig plads. De andre sætter sig også, da læreren kommer ind og en dreng, som jeg ikke kan huske hvad hedder, sætter sig ved siden af mig. Jeg ser over på min veninde Avery, der sidder i den anden ende af lokalet. Ind kommer Mr.Roy 

"Goddag alle sammen. I skal lave en rapport om atomer med jeres sidemand. Rapporten skal være fyldig og komme omkring hele emnet. Held og lykke.". Jeg sukker og ser på drengen, der sidder ved siden af mig. Mr.Roy er altid lige på og uinformerende, og nu skal jeg lave en rapport om atomer med en dreng, jeg ikke kender. Dejligt!

"Hej, jeg er Edward." kommer det fra drengen, og jeg smiler til ham. Edward. Sejt navn alligevel. Måske han er den nye Edward Cullen? Han ligner ham faktisk lidt. Waow. Så kan jeg være Bella, og så kan vi får en vampyrdatter. Får dem i Twilllight ikke det? Eller er det en vampyrsøn?

"Hej Edward, mit navn er Yasmin".

"Hej Yasmin..." Svarer han.

"Hej Edward" siger jeg, og vi ser begge akavet på hinanden, inden vi bryder sammen af grin.

"Nå, skal vi bare bruge min computer?" Spørger han, og jeg nikker med et smil.

"Det kan vi godt!". Hans computer som åbenbart står på bordet, åbner han og går ind på word. Han har en macbook. Sejt nok alligevel.

"Såeh... Ved du noget spændende om atomer?" Spørger han og jeg trækker på skuldrene.

"Det eneste jeg faktisk kan huske er, at det er det der, når aberne blev til mennesker og sådan..." Forklarer jeg og smiler til ham. Han griner højt, så alle i lokalet ser på os. Okay, hvorfor var det lige så sjovt?

"Søde, det kaldes Evolution og hører under biologi!" Griner han og tager så min fysikbog fra min plads. Han slår op på side 39, tror jeg vidst, og peger på siden.

"Læs det her, så kan du sikkert huske, hvad atomer er." Smiler han, og jeg kan mærke, jeg rødmer. Ej, hvor pinligt, at jeg ikke ved, hvad atomer er... Åh gud, jeg får helt ondt af ham. Han skal skrive en rapport med en dumpap. Held og lykke til ham, siger jeg bare.

**********

"Hallo?" Lyder Harrys stemme i mobilen, og jeg fniser. 

"Hej! Er du kommet, eller?". Jeg stiller mig op af mit skab, da det er mest behageligt.

"Ja, jeg er her.... Eh.... Jeg holder lige foran døren, du kan bare følge de hvinende piger. Eh... Skynd dig lige, tak...." Lyder det fra ham, inden han lægger på. Jeg ser forvirret på mobilen. Hvinende piger? Jeg stiller mig normalt, åbner mit skab og lægger mine engelskbøger ind.

Efter fysik, havde jeg samfundsfag, historie og engelsk. Jubiiiii..... Eller noget... Men nu har jeg fri. Yayyyyyy. Jeg lukker skabet og begynder så at gå hen mod den store dør, da en stemme stopper mig. 

"Hey Yasmin! Måske vi kunne mødes en dag efter skole og lave rapporten færdig?". Jeg genkender med det samme Edwards stemme, og vender mig om. Han kommer gående mod mig sammen med en pige, der vidst nok hedder Emma og en eller anden dreng, jeg ikke kender. Da de er henne ved mig, går de andre videre, da Edward stopper op. Jeg smiler til ham.

"Jo, klart, det kan vi godt!". Han smiler også, og vi begynder så begge at gå mod den store udgang.

"Har du tid til det i dag?" Spørger han ved min side, og jeg holder døren.

"Desværre... Jeg har faktisk en aftale i dag, og han burde faktisk være her nu.." Siger jeg og smiler svagt til ham. 

Han nikker og skal lige til at svare, men da jeg ser ned foran trappen, er der en masse hvinende piger rundt om en bil. Var det dét Harry mente? Åh gud... Bilen dytter og jeg halvløber ned til den, mens jeg råber til Edward.

"Der var mit lift, måske i morgen? Vi kan lige aftale det i Fysik!". Da jeg er nede ved bilen, genkender jeg Harry gennem ruden. Jeg har egentlig ikke fysik i morgen... Ikke klogt Yas, ikke klogt...

 Jeg masser mig igennem tre piger, der står foran døren, og Harry er hurtig til at få låst døren op, inden jeg med det samme sætter mig ind i bilen, og han låser døren igen.

Jeg ser overrasket på ham, og kan ikke holde et suk inde.

"Hold da op..." Får jeg ud, og så flækker vi begge af grin.

"Nå, skal vi ikke køre nu, inden der kommer flere?" Spørger han, og jeg fniser, mens jeg tager sele på.

"Jo, bare kør derud af!". Han griner og dytter så, så folk flytter sig fra vejen, og så kører vi. To piger løber efter bilen, men da vi er ude af parkeringspladsen, stopper de forpustede op. Jeg griner lavt af dem, hvilket Harry vist også gør.

"Hvorfor holdt du også helt foran, når du ved, I har fans?" Spørger jeg forvirret og ser på ham. Han ser kort på mig med et smil, inden han ser på vejen igen.

"Jeg ville være sikker på, du kunne finde mig...". Han trækker på skuldrene og drejer så. 

"Du er da også dum!" Fniser jeg. Han griner hæst, og nikker så.

"Jeg troede at solbriller og hue var nok...". Jeg ryster på hovedet af ham, og ser ud af vinduet. Gad vide hvor vi er på vej hen?

"Hvad skal vi egentlig?" Spørger jeg interesseret og ser på ham.

"Jeg tænkte, vi kunne tage på Starbucks og så eventuelt hjem til mig bagefter, og lære hinanden at kende?". Han ser kort spørgende på mig, inden han ser på vejen, og jeg smiler.

"Det lyder som en god plan..." Fastslår jeg. Han griner og nikker så.

"Jeg er fuld af gode planer...". Okay, var det meningen, den skulle misforstås? Ej... Nu får jeg forkerte billeder i hovedet... 

"Ad...." griner jeg, og han ser kort fornærmet på mig.

"Så du siger altså, at det aldrig kunne ske, at vi to havde sex?" Spørger han, og jeg nikker med det samme.

"Aldrig." Konstaterer jeg, og han hæver det ene øjenbryn, mens han ser på vejen.

"Hvorfor ikke?" Spørger han og jeg fniser.

"Du er bare ikke min type." Siger jeg. Okay nej, hans job er ikke min type. Han griner hæst.

"Så jeg er ikke din type?"

"Nej" Svarer jeg kort og præcist. Bam.

"Jamen, du er heller ikke min type." Siger han så bestemt, og jeg ser fornærmet på ham. Hentyder han til, at jeg er grim? 

"Nå, så det er jeg ikke? Og hvorfor så ikke det?". Jeg ser irriteret på ham, og han griner hæst, stadig med blikket rettet mod vejen.

"Det er du bare ikke." Svarer han kort, præcis ligesom jeg gjorde det. Shit han er træls. Argh. Den bæged! Han sidder bare der og hentyder til, jeg er grim, bare fordi hele verden elsker ham. Fuck ham.

"Hvem er så din type?" Spørger jeg surt med et hævet øjenbryn. Han griner og ser så tænkende på vejen.

"Hmm... Kim Kardashian. Hún er min type." Siger han drømmende, og jeg får lyst til at slå ham. Sig mig, er han bare ude på at totalt destruere min selvtillid eller hvad?

"Så hvis jeg også får en stor røv, laver nøgenbilleder og får en masse botox, er jeg så også din type?" Spørger jeg irriteret.

Han griner og ryster på hovedet.

"Du mangler at få sort hår." Konstaterer han, og jeg sukker.

"Jeg farver det bare.".

"Store bryster?"

"Jeg får silikone" 

"Blive rig?"

"Jeg røver en bank"

"Brune øjne?"

"Jeg.... Eh... Det ved jeg faktisk ikke... Suk... Fint nok, du vinder, jeg kan ikke ligne Kim Kardashian....." Sukker jeg, og han griner.

"Så du vil gerne have, du er min type?" Spørger han med et skævt smil, og jeg ryster med det samme på hovedet.

"Nej, for du er ikke min type. Du gav mig faktisk bare dårlig selvtillid, ved at sige jeg ikke var din type..." Forklarer jeg, og han hæver igen et øjenbryn.

"Og det gjorde du ikke, da du sagde, jeg ikke var din?" Spørger han, og jeg sukker.

"Luk nu bare numsen Styles, kør din bil og ikke kritiser mig. Halvdelen af verden elsker dig, så du kan ikke få dårlig samvittighed over, du ikke er min type!" Sukker jeg, og han griner.

"Okay så... Men vi er her faktisk nu..". Han stopper bilen, og ja... Sjovt nok er vi overfor Starbucks. Det var da heldigt, eftersom det også var planen.

Jeg går ud af bilen, og det samme gør Harry. Han har faktisk en ret fed bil... Men okay, det har alle verdenskendte vel? Harry kommer hen til mig og giver mig så elevatorblikket, hvilket får mig til at rødme svagt. Jeg har altid hadet, når nogen gør det... Og især tidspunkter som nu, hvor jeg har skoleuniform på...

"Har jeg nævnt, hvor nuttet du ser ud i skoleuniform?" Kommer det fra ham, og jeg ruller med øjnene af ham med et smil. Måske er det træls, han flirter, men det var nu sødt sagt alligevel.

"Du smigrer mig Styles...". Han griner lavt, og vi begynder så at gå over vejen.

"Det var også meningen.." Betror han mig, mens vi er på vej over vejen.

Jeg fniser en smule irriteret, over han ikke stopper med at flirte med mig, selvom jeg har pointeret, han ikke er min type, men det er alligevel også lidt sjovt, han har så meget selvtillid til at blive ved. Endelig er vi indenfor i varmen og vi finder et bord helt inde i et hjørne, så der er ikke er nogen fans, der ser ham. Faktisk er det det samme bord, som det var i går. Sejt nok alligevel.

"Hvad vil du have?" Spørger han og jeg smiler.

"Bare en cappuccino" Siger jeg, og han nikker.

"Så går jeg op og henter det." Smiler han, og jeg gengælder hurtigt hans smil. Da han er gået, tager jeg min mobil op af lommen i min jakke, som hænger på stolen. Det lød en smule mere kompliceret, end det er..... Lige meget!

3 nye beskeder fra 'Ninamusen<3'. Jeg fniser og sukker på samme tid. Kan man egentlig det? Nå, men det er så typisk hende at sende flere beskeder, hvis man ikke svarer efter 10min. Haha! Men okay, det gør jeg også, såeh.... Jeg åbner dem og begynder så at læse.

'Hvorfor har du ikke fortalt, du kender HARRY STYLES?!!! Feli skrev til mig, at du blev hentet af ham?!!!'

Wow rygter bredes hurtigt... Men jeg kender faktisk ikke ligefrem Harry, jeg er bare igang med at lære ham at kende. Måske jeg egentlig burde have sagt til hende, at jeg mødte ham i går, så hun ikke skulle finde ud af det sådan her? Det er bare en smule for sent nu....

'Hallooooo? Jeg er faktisk en smule skuffet over, du ikke har fortalt det? Hvor lang tid, har du kendt ham?'

'YAS dit æsel, svar nu!!! Jeg er faktisk helt i flip, over du som min bedsteveninde kender Harry Styles, og ikke har fortalt mig det!!!!'

Jeg sukker og går ud af beskederne. Jo, jeg skulle helt klart have fortalt hende det... Jeg finder hendes nummer og ringer hende så op.

Biiib. Biiiiiib. Biiiiiiiiiiii "Nina her!" Lyder hendes stemme i røret og jeg sukker lettet. Det er da altid noget, hun ikke virker sur eller noget.

"Nina... Undskyld, jeg ikke sagde noget i dag, men faktisk så mødte jeg ham først i går, så jeg kender ham ikke helt...." Forklarer jeg og der lyder et suk fra hende.

"Alligevel! Jeg troede bare, at vi fortalte hinanden sådan noget?". Jeg sukker en smule skuffet over mig selv, da Harry kommer med to kopper kaffe. Den ene sætter han foran mig, inden han sætter sig på sin plads.

"Det gør vi også, jeg...". Harry ser spørgende på mig, og jeg ryster på hovedet til ham.

"Kan jeg ikke ringe senere? Det passer ikke så godt lige nu..." Spørger jeg, Nina, og hun sukker endnu en gang.

"Jo, ring når du har tid så... Vi ses.". Inden jeg når at svare, bliver der lagt på og jeg ser en smule skuffet på min mobil.

"Hvad så?" Spørger Harry og jeg ser på ham. Han drikker lidt af sin kaffe, og jeg sukker.

"Jeg havde bare ikke fortalt min bedste veninde, jeg mødte dig i går, og nu er hun skuffet over mig, fordi hun troede vi fortalte hinanden sådan nogen ting, og det gør vi også, men jeg glemte det bare... Eller jeg glemte det ikke, jeg gad bare ikke lyde specielt eller sådan noget, jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg ikke fortalte hende det, men det gjorde jeg ikke...." Forklarer jeg, og han nikker forstående.

"Det er jeg altså ked af Yasmin... " Sukker han og jeg nikker.

"Også mig...". Jeg drikker lidt af min kaffe og han følger så mit eksempel.

"Hvad med at vi spørger hinanden om 10 spørgsmål, som man skal svare ærligt på, så vi kan lære hinanden at kende?" Forslår han, og jeg kan ikke holde mit smil tilbage.

"Okay... Du starter!". Siger jeg og han smiler til mig.

"Livret?" Spørger han og jeg ser tænkende ud i luften. Hmm.... Den var svær...

"Pizza!" Smiler jeg og han griner.

"Er det så mig til at spørge dig om et spørgsmål?" Spørger jeg og han nikker.

"Vi skiftes.".

"Hmm... Bedste minde?" Spørger jeg og han ser tænkende ud i luften.

"Da jeg blev sat sammen med drengene under xfactor! Ehm... Yndlings kæledyr?".

"En hund. Yndlings film?" spørger jeg og fniser lidt, da han ser skuffet på mig. Hvorfor er han det? Jeg har da ikke sagt noget forkert, har jeg?

"Love actually! Hvorfor ikke en kat?". Han ser på mig med store øjne, og jeg griner. Er det ikke lige meget, om mit yndlings dyr er en hund eller en kat?

"Fordi de er uhyggelige... Yndlings sang?".

"Lige nu, tror jeg det er Thinking Out Loud af Ed Sheeran, men det skifter lidt dag til dag... Kæreste?". Han blinker med det ene øje til mig og jeg ryster på hovedet.

"Nope, nyder singlelivet! Værste oplevelse nogensinde?". 

Han ser tænkende på mig og jeg smiler svagt til ham.

"Jeg tror, det var engang, hvor vi skulle synge What Makes You Beautiful live første gang og jeg glemte at tage en dyb indånding, så jeg ikke ramte min høje tone i min solo... Det var virkelig et nederlag...." Forklarer han og jeg nikker forstående.

"Det forstår jeg godt... Men hvis du gjorde dit bedste, så kunne det vel ikke gøres bedre, vel?" Siger jeg opmuntrende, da han virker en smule trist ved mindet.

"Nej, det har du ret i....". Han sender mig et smil, som jeg hurtigt gengælder.

"Nå, men skal vi ikke tage hjem til mig nu? Medmindre du ikke er færdig med din kaffe selvfølgelig!". Jeg smiler til ham og rejser mig så op.

"Det er jeg, bare rolig.". Han smiler, og vi går så ud og sætter os i hans bil og kører hjem til ham. Hold da op... Jeg sidder rent faktisk i en bil med en fyr, jeg ikke kender.... Mine forældre vil være skuffet over mig.

*********

''''''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...