¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

49Likes
50Kommentarer
7322Visninger
AA

11. ¤ How to save a life ¤ 11.December ¤

 

Yasmins synsvinkel

Harry ringede faktisk aldrig til mig i går. Og jeg holdt mig endda vågen. Onde dreng. Ej, han var nok træt efter koncerten. Det kan jeg godt forstå. Han skal stå og synge i flere timer foran en masse skrigende teenagepiger, der skriger så højt, han faktisk slet ikke behøver at synge, for man kan alligevel ikke høre det.

Ej okay, det er nogen onde fordomme, jeg har nu... Undskyld... Kan man overhovedet kalde det fordomme? Det gør vi i hvert fald nu, ikke? Gæt, hvad der skete i går. Du får to gæt. Men jeg kan alligevel ikke høre dem, så du får bare svaret.

Jessica.spurgt.om.jeg.ikke.er.hende.der.pigen.alle.snakker.om.blev.hentet.af.Harry.Styles.

Thanks for ruin my day girl. Ej, okay hun var faktisk sød nok... Det var de alle tre faktisk, men Marco var pænest. Og måske også en smule sødest. Ikke meget, men bare en smule. Eller også var det hans lækkerhed, der gjorde hans sødme lidt sødere, end det var. Tihi.

Jeg går videre ned af den lange gang, men stopper da jeg når mit skab. Jeg låser det op og lægger så mine tysk bøger ind og tager mine fysikbøger. Fysik.... Edward.... Jeg har stadig ikke fortalt ham, at jeg ikke kan se os sammen, for han er jo sød, og jeg er dum nok til ikke at gide ham, fordi han ikke kan lide børn...

Men jeg må vel bare snakke med ham efter timen og fortælle, at 'jeg bare ikke er klar til kærlighed'. Så ved han ikke, det er fordi, jeg ikke bryder mig om, at han ikke kan lide børn. Det lyder også så sippet og faktisk også en smule bitchet. Øv.... Jeg er ikke bitchet....

"Yas! Du kommer med mig hjem efter skole i morgen og hjælper med at gøre mig klar, ikke?" Lyder den dejligste stemme på jorden. Aka Nina. Jeg vender mig om og sender hende et smil.

"Jo, selvfølgelig! Jeg skal jo give dig lidt af dén her lækre stil, når du skal på date med prins Charming!" Jeg blinker med det ene øje til hende, og hun rødmer svag. Hihi. Jeg eeelsker, når hun rødmer. Det er så sødt. Især når det er på grund af, vi snakker om Martin.

"Stop nu, Yas..." Sukker hun, og jeg fniser.

"Jaja... Skal vi ikke gå hentil de andre?" Spørger jeg, og Nina ryster med det samme ivrigt på hovedet. Hvad?

"Jeg virker bare ivrig, hvis jeg altid sidder ved ham, og vi skal på date i morgen...." Hun smiler genert til mig, og jeg begynder med det samme at flække af grin. Åh gud... Tænk at skulle undgå én, man plejer gå med, fordi man skal på date med ham... Nogengange forstår jeg ikke den tøs....

"Nå? Hvad skal vi så?" Griner jeg, og hun trækker på skuldrene.

"Det ved jeg ikke, vi kun"

"Hey!" Lyder en sexettttt stemme bag os, og vi vender os om og ser Marco. Marcoooo. Ih, han ser godt ud i dag. Igen. Han har en sort t-shirt og sorte bukser på. Det lyder kedeligt, men intet er kedeligt med ham. Rauw.

"Hej!" Siger Nina og smiler sødt til ham. Hvorfor har hun sådan et sødt smil? Suk... Det er unfair mod mig. Jeg forsøger også at smile sødt til ham, mens jeg også siger hej. Jeg tror bare ikke, det virkede... Men det var sikkert nuttet. Tihi.

"Hvor er I på vej hen?" Han ser spørgende på os, og jeg rømmer mig.

"Sære Nina hér, ville ikke have, vi skulle sætte os ved dem, vi plejer sidde ved, altså Martin og nogen andre, fordi det vil virke 'desperat', når nu de skal på date i morgen, så vi ledte faktisk bare efter et andet sted at være." Jeg fniser, da jeg ser på Nina, hvis kinder er tomatrød. Marco griner lidt, men svarer mig så med sin lækre stemme.

"I kan sidde ved os?". Jeg ser med julelys i øjnene på ham. JA. JA. JAAAAAA! Okay, ikke være desperat Yas, ikke vær desperat.

"Det lyder da fint nok." 

Jeg får lyst til at stikke mig selv en lussing. Seriøst? Det lyder bare som om, jeg slet ikke gider... Jesus Kristus, jeg beder til, at han tog det som, at jeg vildt gerne vil sidde ved dem! Men det kommer 100% ikke til at ske, at han tog det sådan... Øv også...

"Jamen eftersom, I lyder til at, I virkelig gerne vil, så kom med." Han griner, og vi går så med ham. Han sidder helt henne i den anden ende end os. Så er det vel klart, vi aldrig har mødt ham før i går. Han stopper foran bordet, og jeg ser rundt på dem, der sidder rundt om.

En pige med lyst hår, en pige fra Kina, vil jeg gætte på, og så tre andre drenge end Marco. Anton er én af de tre drenge. 

"Janice." Marco peger på piger med det lyse hår og går så videre.

"Vanessa, Zac, Marc og Anton, som i jo kender. Alle sammen, det her er Nina og Yasmin." Han peger også på os, og alles blikke falder på os. Akavet... Hende Vanessa er virkelig pæn. Hun har (Sjovt nok fordi hun er fra Kina) en virkelig smuk brun hud og virkelig fed stil.

Janice er også virkelig flot. Hun har lyst kort hår til skuldrene, der er glat og så blå øjne.

Zac og Marc ser også ret pæne ud, men ved siden af Marco, så er det ingenting. Desværre drenge, I må vælge jeres omgangskreds bedre.

Og Anton.. Ja, Anton, han ser sød ud, ligesom han gjorde i går. Han ér også sød, så det passer meget godt sammen.

"Hej." Siger Nina, og sætter sig ned ved en ledig stol. Jeg følger hendes eksempel og sætter mig ved siden af hende. Marco tager en stol fra et andet bord og Janice rykker sig lidt, så der er plads til ham mellem Nina og Janice. Jeg sidder mellem Anton og Nina.

"Sandhed eller konsekvens Vanessa." Kommer det fra drengen, Marc, og jeg fniser. Seriøst... Sandhed eller konsekvens...? 

"Mener I det seriøst?" Ryger det ud af mig, og Nina griner højt. Hvor er det bare typisk mig at snakke før, jeg tænker... Suk... Lad os kalde det et talent.

"Vi gør det på den sjove måde." Marco smiler skævt til mig, og jeg nikker bare. Hvad skal jeg ellers? Hvis de mener, at 'sandhed eller konsekvens' er sjovt, så må de vel det...

"Nå, men jeg tager konsekvens...?" Hun ser spørgende på drengen, Marc, og jeg kan ikke holde et fnis inde. Dét her havde jeg aldrig troet, jeg skulle opleve på College. Sandhed eller konsekvens....

"Stil dig på bordet og syng." Siger Marc. Jeg ser overrasket på ham, og Nina fniser ved min side. Vanessa trækker på skuldrene, hiver hendes stol ud, så hun kan træde op på bordet. Jeg ser med en smule åben mund på hende, hvilket Nina også gør. Seriøst? Vil hun gøre det?

Hun stiller sig ordentligt og begynder så at synge 'happy birthday to you'. Hvad fuck har hun gang i? Jeg kan slet ikke holde mit grin inde, og Marco hujer, Janice og Anton klapper, og Zac er lige ved at falde ned ad stolen af grin. Jeg ser grinende på Nina, der sidder med fuldstændig åben mund, helt i chok....

Vanessa træder ned fra bordet med et selvtilfreds smil, og jeg fniser. Det hér er en speciel gruppe, må jeg indrømme... Men jeg kan lide det... De bryder grænser, er vilde og anderledes.

"Sandhed eller konsekvens Nina? Var det ikke det, du hed?" Vanessa ser spørgende på Nina, der nikker en smule nervøst. HA, det kan jeg godt forstå! Om lidt så skal hun sikkert op på bordet og strippe for halvdelen af skolen. Lol, ej okay...

"Så tager jeg sandhed..." Siger Nina tøvende, og jeg ser spændt på Vanessa.

"Hvem er din kæreste? Nej, vent, jeg ved ikke engang, om du har en... Hmm.... Hvem er du forelsket i?" Alle rundt om bordet ser spændt på hende, og jeg fniser. 

"Øhm... Ikke nogen.." Mumler Nina, og jeg ser overrasket på hende. Hun lyver. Hun lyver aldrig. Wow... Og det værste er, at hun er god til det...

"Jo! Hun er forelsker i Martiiiiiin!" Jeg hviner, mens jeg blinker med det ene øje til hende. De andre ved bordet ser med et smil på hende.

"Hvem er Martiiiiiin?" Efterligner Marco mig, og jeg fniser.

"Hendes forelskelseeee!" Fniser jeg, og de andre omkring bordet griner. Jeg ser på Nina, der har fuldstændig tomatrøde kinder.

"De skal faktisk på deres første date i morgeeeeen!" Hviner jeg, og Janice hviner.

"Uhhh!"

******

Jeg lægger mine bøger på bordet og sætter mig ned. Der er en fri plads ved siden. Ind kommer Mr. Roy, og jeg sukker. Fysik er virkelig det sidste fag, jeg har lyst til... Suk... 

"Hej..." Siger han med en høj og præcis stemme, og alle bliver helt stille. 

"I skal lave videre på je"

"Undskyld jeg kommer for sent." Afbryder en genkendelig stemme og ind af døren kommer Edward... Edward... Jeg har stadig ikke fået snakket med ham, om hvad jeg synes om daten... Det lyder bare så åndssvagt. 

"Ja, hr. er de sød og sætte dig ved en ledig plads?" Mr. Roy giver Edward et anstrengt smil, og Edward ser rundt i rummet. Hans øjne stopper ved mig, og han sender mig et smil. Han går med bestemte skridt hen til mig, og da han er helt herhenne, lægger han sine bøger på bordet og sætter sig ned.

"Nå, som jeg var ved at sige, så skal I lave videre på jeres rapport, og jeg forventer, at"

"Hej..." Bliver der hvisket fra min side. Jeg smiler anstrengt til Edward og hvisker så tilbage.

"Hej." Jeg ser igen på Mr. Roy. 

"Den skal være fyldig og gennemarbejdet. Held og lykke.". Han sætter sig ned ved kateteret, og jeg kan ikke holde et lavt suk inde. Så er det nu... Nu jeg skal fortælle Edward, at vi ikke kan blive til noget udover venner... Ej, måske ikke lige NU, men når timen er slut...

"Nå... Skal vi ikke bare komme igang?" Edward ser med et smil på mig, og jeg nikker. 

"Jo, lad os det..."

*****

"Nårh, nej.... Det var mere sådan... 'Jeg er ked af det, men jeg tror bare, vi skal forblive venner... Du ved... Droppe dates og bare være venner...'. Sådan cirka, sådan sagde jeg det..." Harry griner i den anden ende af røret, og jeg kan ikke holde et lille smil tilbage.

"Og hvad sagde han så?"

"Bare at hvis jeg havde det sådan, så var det vel sådan, det skal være..." Jeg sukker ved tanken om hans skuffede øjne. Jeg sagde altså til Edward, jeg bar ville være venner, efter fysiktimen... Det var SÅ akavet...

"Jeg synes, du gjorde det rigtige... Hvis du ikke mente, at det var hám, du havde lyst til at være sammen med, så er det jo sådan, det er..." Jeg smiler, mens jeg nikker ud i luften. Jeg ligger altså i min seng, fordi jeg ville sove, men så ringede Harry, og nu snakker jeg med ham istedet for at sove... Det lød mere kompliceret end det er... Sorry...

"Tja... Hvad med dig? Skal du ikke snart se nogen igen? Jeg mener, du har da ikke set nogen siden Taylor, har du?" Spørger jeg.

"Joeh... Altså jeg datede Kendall Jenner, men hun boede så langt væk, og vi vidste begge godt, det ikke ville gå, så det var bare lidt tid..." Forklarer han, og jeg smiler svagt op til loftet. Kendall Jenner er smuk. Er hun egentlig ikke søster til de der Kardashians? Det mener jeg.... Underligt de ikke har samme efternavn.... Kardashian.... Mindet om Harry og jeg, der sad i hans bil og diskuterede, om jeg kunne blive som Kim Kardashian, kommer frem.... 

"Du ved.... Hendes søster er Kim Kardashian, ikke?" Spørger jeg, og der lyder en anerkendende mumlen i den anden ende.

"Du sagde, at Kim Kardashian var din type! Og så var du sammen med hendes søster?!" Udbryder jeg, og jeg kan høre, Harry griner.

"Rolig nu Yas.... Da jeg sagde Kim Kardashian var min type, sagde jeg det, fordi at det er svært at blive som hende... Du ved, at få hendes former og sådan..." Forklarer han, og jeg ånder lettet ud. Ja, jeg var altså nervøs for søde Kendall...

"Tja... Det har du ret i..." Jeg gaber og ser i loftet.

"Du skal sove nu..." Kommer det faderligt fra Harry, og jeg fniser.

"Det kan jeg ikke..." Sukker jeg, og der lyder et grin i den anden ende.

"Den bedste måde, at prøve at sove på, er måske heller ikke at snakke i telefon... Hvad plejer du at gøre, når du ikke kan sove?" Jeg ser tænkende ud i luften, da det slår mig.

"Altså, da jeg var lille, så sang min mor og søster altid for mig..." Forklarer jeg og smiler en smule. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg lå under dynen og ventede spændt på, de kom ind og sang. Selvom det skete hver aften, var jeg lige så spændt hver gang.

"Så syng en sang..." 

"DU kan også synge en sang for mig?" Forslår jeg. Wow, det var egentlig en god ide, jeg fik... Han er jo ikke sanger for ingenting, vel?

"Ej, det gør jeg altså ikke..." Lyder hans tøvende stemme, og jeg sukker.

"Kom nu, Harry! Pleeeeeeeease." Tigger jeg.

"Jeg ved ikke helt..."
"Kom nuuuuuuuuu!".
Okay, jeg indrømmer, at jeg lyder som et trælst barn lige nu, men jeg vil virkelig gerne have, han gør det.... Jeg vil for det første gerne høre hans stemme, og så vil jeg også have en godnatsang.... Okay, måske jeg rent faktisk ér et lille barn stadig...

"Okay så.... Hvad skal jeg synge?". Jeg hviner og ruller mig så, så jeg lægger på siden. Jeg lægger mobilen på den ene pude og lægger mig til rette på den anden.

"How to save a life med the fray...." Siger jeg og ser ud i mørket. Hans stemme kommer frem, og det lyder som en engel. Hans stemme er fantastisk... Den er så afslappet og unik... Jeg lukker mine øjne, mens jeg lytter. Det lyder smukt. Ikke mærkeligt at halvdelen af alle teenagepiger på jorden er forelsket i ham.

**********

''''''''


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...