¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

48Likes
50Kommentarer
7336Visninger
AA

4. ¤Everyone knows ¤ 4.December ¤

 

Yasmins synsvinkel

"Ninaaaaa!" Hviner jeg og løber hen til hende og krammer hende. Vi fik snakket det igennem i går, så nu er jeg bare glad for, at hun ikke er sur/skuffet over mig mere.

"Rolig Yas, jeg er altså ikke sur mere, og det har jeg egentlig ikke som sådan været, hvis man kan sige det sådan... Gav det nogen mening?". Jeg trækker mig ud af krammet med et smil og ryster på hovedet af hende.

"Overhovedet ikke, men jeg forstår godt, hvad du mener, bare rolig...". Hun smiler og vi går så mod kantinen, hvor vi sætter os ved det sædvanlige bord, hvor vi altid sidder med Felicité, Mathias, og Martin.

"Hey!" Smiler Feli, da vi sætter os, og jeg smiler tilbage til hende.

"Hej!" Siger jeg og begynder så at spise.

"Såeh... Yas! Hvad sker der lige for, du kender Harry Styles?" Kommer det fra Feli, og jeg trækker på skuldrene og ser på hende. Det irriterer mig stadig, hun sagde det videre til Nina og faktisk er Harry ikke et emne, jeg orker snakke om i dag, fordi alle (også folk jeg aldrig har set før) nærmest har overfaldet mig med spørgsmål om Harry i dag, og jeg gider det ikke rigtigt. 

"Ehm... Jeg har altså kun drukket kaffe med ham to gange..." Forklarer jeg, mens jeg trækker på skuldrene.

"Det er alligevel for vildt!" smiler hun, og jeg smiler svagt for ikke at virke sur.

"Hvordan mødte du ham lige?" Kommer det fra Martin, og jeg sukker.

"Det er altså ikke fordi, jeg vil ødelægge jeres krydsforhør eller sådan noget, men jeg orker virkelig ikke at snakke om Harry... Jeg har ikke gjort andet hele dagen..." Sukker jeg og Mathias smiler.

"Det må da også være mærkelig at komme i skole, og så vil alle bare snakke med dig..." Siger han og jeg nikker. "Præcis!". 

"Nå, Nina du skal have Engelsk nu, ikke?" Spørger Martin, Nina og hun nikker med et smil og en smule rødmen. Nina har et kæmpe crush på Martin, og jeg er næsten sikker på, han også har på hende. Det er ret sødt alligevel.

"Vi kan følges?" Forslår han og hun smiler med det samme stort.

"Det kan vi godt".

"Ehm Yas, jeg tror, der er en, der vil snakke med dig?" Siger Mathias, og jeg sukker med det samme højt.

"Jeg gider ikke flere Harry-spørgsmål, kan du ikke gå?" siger jeg med ryggen til personen, der vil snakke med mig. Jeg magter det ikke, så nu er jeg ond og afvisende.

"Ehm... Jeg ville bare spørge, om vi skal mødes efter skole og lave vores rapport?" Lyder Edwards genkendelige stemme og jeg vender mig overrasket om.

"Ej, undskyld det var altså ikke fordi, jeg ikke ville snakke med dig, jeg troede bare ikke det var dig..." Forklarer jeg, og Edward griner. "Det er okay..." Siger han og jeg nikker.

"Men jo, det lyder som en god ide! Vi kan vel bare mødes her, når vi har fri, og så finde ud af, hvem vi tager hjem til, når vi mødes her?" Forslår jeg, og han nikker.

"Det lyder som en god plan! Men vi ses så!" Smiler han og jeg nikker med et smil.

"Det gør vi!". Jeg vender mig om og ser på de andre igen, som har gang i en samtale.

"Hvem var han?" Spørger Nina og jeg fniser.

"Bare Edward, ham jeg er sammen med til fyssik rapporten." Forklarer jeg, og hun nikker.

"Du skal have Biologi nu, skal du ikke?" Spørger Mathias og jeg nikker.

"Så kan vi følges! Feli, du har da også Biologi, ikke?" Spørger han, og hun nikker med et smil.

"Så kan vi følges alle sammen!" Forslår han og jeg smiler til ham.

"Ja, det kan vi...". Jeg ser på mit ur og sukker. "Men skal vi ikke hente vores ting nu, og så mødes her bagefter? Der er 10min til, og i skal også derhen først.". De nikker og vi rejser os så op.

"Vi skal vel også til at gå nu?" Spørger Nina, og Martin nikker. Nina trækker mig ind i et kram, og jeg griner.

"Farveeeel Nins! Vi ses om to timer!". Hun griner også, hvorefter hun trækker sig ud af krammet.

"Nå, jeg går lige hen og henter mine ting, så kan vi bare mødes her bagefter, ikke?" Spørger jeg endnu engang Feli og Mathias. Feli griner og nikker så

"Jo, som vi aftalte før, så jo...". Jeg fniser og går så ud af kantinen, ud på den store gang, mens jeg føler de mange blikke på mig. Jeg ser ned i jorden, og da jeg endelig er ved mit skab, taster jeg hurtigt koden.

0207. Dét er koden til mit skab, og den dag jeg mødte Nina. Hehe. Jeg åbner skabet og tager så mine Biologibøger. Jeg tjekker min mobil og sukker en smule irriteret. 1 ny besked fra Harry. Ikke fordi jeg ikke gider skrive med ham, jeg gider ham bare ikke mere i dag...

Alligevel åbner jeg beskeden og begynder at læse. Han kan jo ikke gøre for, at folk ikke har andet at snakke om. Eller jo egentlig ér det hans skyld.... Altså han kunne måske have holdt et lidt mere passende sted. Men lige meget! Jeg er ikke ond, og Harry er sød, så det vil være ondt af mig, hvis jeg ikke svarer ham. Gav det mening? Nej, okay....

"Hey Yasmin... Ville bare lige sige undskyld for det i går, hvis det har gjort noget i dag? Jeg håber ikke, det irriterer dig alt for meget, at folk sikkert går og snakker om dig, til at du ikke vil se mig igen. Tak for en hyggelig dag i går! Jeg indrømmer at The Fault In Our Stars var okay:) -Harry!" 

Jeg smiler svagt og begynder så at skrive. Ja, vi så altså The Fault In Our Stars i går hjemme ved ham, fordi jeg jo havde citeret filmen, da vi mødtes i parken. 

"Hey Harry! Det er okay, det er jo ikke din skyld, at folk ikke kan lade mig være! Jeg ér jo bare uimodståelig, ikke?:D Ej, faktisk er det din skyld, for du kunne have holdt et liiiiiiidt mere passende sted, men lige meget!:) Men ja, det har gjort meget, og jeg blev nærmest overfaldet med spørgsmål fra en masse, jeg ikke kender, da jeg kom, så det er faktisk skide trælst!:/ Men selvfølgelig skal vi mødes igen, vi har det jo super hyggeligt sammen!:) Jeg er nødt til at gå nu, da jeg har Biologi om lidt! Vi ses:) -Yas"

Jeg lægger min mobil i skabet, lukker det og går så hen til kantinen igen, hvor Feli og Mathias allerede står og venter på mig. Jeg halvløber hentil dem, og Mathias griner. Jeg laver nogen sjove armfægter imens og hoppe/løber så videre til jeg er henne ved dem.

"Charmerende." Kommenterer han og jeg nikker, mens jeg smiler til ham.

"Jeg ved det godt." Jeg blinker med det ene øje til ham, så han griner igen.

"Skal vi gå?" Kommer det fra Feli og jeg nikker. Vi går alle ud på den store gang, og Feli og Mathias snakker om et eller andet, jeg ikke hører efter. En eller anden prikker mig på ryggen, og jeg vender mig forvirret om.

"Ehm... Hej?" Siger jeg akavet og sender pigen et smil, der prikkede mig på ryggen. "Kender jeg dig?" Spørger jeg undrende og hun ryster på hovedet, så hendes hestehale svinger fra side til side. Hun ligner en på ca.16/17 år, tror jeg.

"Nej eh... Jeg tænkte bare på, om du måske kunne få fat i Harrys autograf til mig?". Hun smiler til mig, og jeg vender mig irriteret om og ser på Feli og Mathias.

"Har i et hæfte med?" Spørger jeg, og Feli ryster spørgende på hovedet. Jeg ser håbefuldt på Mathias og smiler med det samme stort, da han giver mig et hæfte.

"Hold lige det her." Siger jeg og dynger mine bøger ovenpå hans. 

Jeg river et stykke papir ud, krøller det sammen, river det i stykker og kaster ned på gulvet, hvor jeg hopper på det. Jeg kan ikke holde et lettet smil tilbage, da jeg vender mig om og ser på pigen.

"Nej, det kan jeg ikke, og du må godt sige til hele skolen, at jeg ikke får ham til at skrive nogen til jer.". Jeg smiler sarkatisk til hende, og hun ser ærlig talt en smule skræmt på mig.

"Eh.... Okay..." Mumler hun og går så hurtigt væk. Jeg ser på Mathias og Felicité, som begge er helt i chok over min handling.

"Hvad skete der lige der?" Spørger Mathias overrasket og jeg rækker ham sit hæfte og tager mine ting.

"Intet. Jeg gider bare ikke høre på Harry mere i dag.". Jeg trækker på skuldrene, og Feli griner.

"Du er speciel..." Mumler Mathias og jeg ser fornærmet på ham, men trækker så på skuldrene.

"Tja... Det er jeg vel... Holder du ikke snart fest igen Feli? Jeg har virkelig brug for at drikke mig helt væk og glemme alt om Harry Styles bare for en enkelt aften!" Sukker jeg og ser spørgende på Felicié. Hun fniser af mig og svarer så

"Jo... Jeg kunne vel godt holde en på Fredag..." Forslår hun, og jeg kaster mig i hendes arme, mens jeg kysser hende overalt i ansigtet. Ja, altså undtaget læben, det er bare en smule mærkeligt, synes jeg....

"Du er min skat!" Hviner jeg, og slipper hende så, så vi kan gå videre. Mathias griner, og jeg smiler til ham. Mathias er faktisk en pæn fyr. Han har mørkt, tykt hår, brune øjne og så er han høj og muskuløs. Han er lækker.

Dog, skal mig og Mathias aldrig blive andet en venner, for vi har faktisk haft vores overgang, hvor vi datede, men det fungerer bare ikke, så sådan her er det bedst. Desuden er han en god ven, så det ville også bare føles mærkeligt, hvis det blev til mere.

Han har vidst også et godt øje for en et år under os. Hun hedder vidst Emma, men jeg er ikke sikker. Men hun er meget pæn. Jeg kender hende ikke, så jeg ved ikke om, hun er sød.

"Søde, du går for langt nu.." Lyder Felis grindende stemme, og jeg stopper forvirret op og ser på Mathias og Feli.

"Hov...." Mumler jeg og stopper akavet op, vender mig rundt og går efter dem ind i Biologilokalet. Jeg sætter mig ved et frit bord og ser på Felicité og Mathias, der sidder sammen helt foran. Jeg sidder på bagerste række i hjørnet. Haha. Tja, jeg er ikke typen, der bryder mig om at sige noget i klassen.

En pige med langt, krøllet, mørkt hår sætter sig ved siden af mig, og jeg sender hende et smil. 

"Hej" Siger jeg, og hun lægger sine bøger på bordet, inden hun smiler til mig. 

"Hej! Jeg hedder Kristin"

Jeg nikker og åbner så min bog, hvor jeg slår op på siden, vi er nået til. Kristin er et pænt navn faktisk. Hun er også ret pæn, så det undrer mig ikke, hun har et pænt navn. 

"Ehm... Hvad hedder du?". Hun griner akavet og jeg ser overrasket på hende med en smule røde kinder. Jeg.Glemte.At.Sige.Mit.Navn. Hvor  pinligt bliver det ikke lige? 

"Ej undskyld! Mit navn er Yasmin!". Jeg griner akavet over mig selv til hende, og hun fniser af mig. 

"Heyy... Er det ikke dig, der er venner med Harry Styles?" Spørger hun undrende, og jeg sukker højt, hvilket hun hører, for hun griner højt af mig. Nogen drenge foran os vender sig om og ser irriterede på os. Nørder, læreren er ikke engang kommet endnu. Suk...

"Jo, det kan man vel godt sige, det er... Ehm... Men kan vi ikke snakke om noget andet? Det er faktisk pisse træls, at folk hele tiden spørger indtil det!" Sukker jeg, og hun sender mig et smil. 

"Jo selvfølgelig! Det må virkelig også være frustrende at være kendt somme tider... Alle de mennesker, der dømmer en hele tiden, og følger en 24/7. Ja, det må faktisk også være træls for dig at blive overfaldet hele dagen!" Hun sukker, og jeg kan ikke holde et kæmpe smil tilbage. 

"Omg! Du er jo min gu". "Goddag Mr. Smith." 

Jeg holder mig for munden, da jeg opdager vores lærer er kommet. Jeg ser på Kristin, der bare fniser af mig. Jeg rødmer svagt og koncentrerer mig så om Mr. Smith, som han så fint hedder.

******

"Hey!" Jeg smiler, idet Edward kommer gående hen mod mig med sin computer under armen. Vi havde jo aftalt at mødes ved kantinen, når vi havde fri, så vi kan få lavet den fyssikrapport. 

"Hej!" Han gengælder mit smil, og  trækker mig så ind i et kort, en smule akavet kram, men det er fint nok. 

"Nå... Jeg tænkte, om vi ikke kan tage hjem til dig og lave den? Jeg roder heeelt vildt lige nu!". Jeg griner og han nikker. 

"Jo, selvfølgelig! Skal vi så ikke bare gå nu?" Spørger han, og jeg nikker. Vi går ned af den store gang og udenfor. 

"Har du bil med eller skal vi bare køre sammen i min?" Spørger han, og jeg smiler til ham.

"Jeg bor kun 5min herfra, så jeg går bare i skole! Så hvis du vil have din bil med hjem, og jeg gerne må sidde i den, så synes jeg, vi skal tage din!" Griner jeg, og han griner også. 

"Så lad os tage min!"

*********
''''''

"Edwardoooooo!" Hviner jeg og smiler sødt til Edward, der ser op fra opgaven om atomer, som vi er igang med og har været igang med i ca.2 timer nu. Det er dødkedeligt faktisk, men Edward er sød, så det går. Og så er han heller ikke det værste syn her på kloden.

"Må jeg ikke godt få en kop kakao mere?" Spørger jeg, og han griner. 

"Du kan bare hente noget... Har du egentlig ikke drukket 3 kopper nu?". Han ser overrasket på mig, da det går op for ham, hvor meget varm kakao, jeg egentlig har drukket. Jeg fniser, og nikker så. Ingen grund til at lyve jo.

"Men jeg ved ikke hvor det eeeer!" Sukker jeg, og han rykker hans computer over til mig med et smil, som ser en smuuuuuule sarkatisk ud. Tihi. 

"Fint! Så henter jeg det, men så kan du skrive på rapporten imens!" Han smiler til mig, og jeg nikker. Alt i Verdenen består af atomer. Atomer består af protoner, neuetroner og elektroner. Der findes intet mindre end atomer bla bla bla bla bla.

Lyder spændende, ikke? Det er det ikke! Jeg låser min mobil (iphone 6! Tihi) op og smiler, da jeg har fået en besked fra Harry.

"Lyder som en sjov opgave! haha! Godt jeg droppede ud af skolen:P Ej, det er godt, du har en sød makker så! Måske han bliver den nye flirt?;) Hvad siger du til at mødes i morgen? Vi kan eventuelt gå en tur eller tage hjem til en af os?:) -Harry"

Jeg smiler af beskeden og begynder så selv at skrive. Harry er sød, ingen tvivl om det, men jeg vil aldrig date Harry, fordi han er kendt, men Edward kan jeg faktisk godt forestille mig mig selv med. Han er sød, pæn, høj og så er han bare venlig. Måske det rent faktisk kunne blive til noget.

"Den er også heeeeelt vildt sjov. Mærk ironien!;) Well, vi er jo ikke alle så heldige, at blive født med en englestemme, godt udseende, hvilket giver massere penge, så man ikke behøver en uddanelse!:) Du er heldig!:) Men ja, han ér faktisk rigtig sød, og hvem ved? Måske engang i fremtiden:) Endnu engang er du heldig, da jeg faktisk er fri i morgen! Dog skal jeg se Nina cheerleade om aftenen, men jeg regner vel heller ikke med, vi er sammen til om aftenen?:) En gåtur lyder godt! -Yasmin"

"Jeg tog altså ikke noget fløde i, da du ikke havde det i de andre..." Lyder Edwards stemme, og jeg ser op fra mobilen. Sødt han har lagt mærke til det.

"Det er helt fint. Tusind tak!" Jeg smiler til ham, da han stiller koppen foran mig. Han gengælder mit smil og ser så på computeren. 

"Har du skrevet noget?" Spørger han, og jeg peger på det, jeg har skrevet. 

"Super...! Skal vi ikke bare se en film eller sådan noget nu? Det begynder virkeligt at være kedelig, og vi kan jo bare lave den færdig en anden dag?" Spørger han, og ser på mig. Jeg bryder ud i et smil, og klapper så ham computer i.

"Dén er jeg helt med på!"

********

''''''

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...