¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

49Likes
50Kommentarer
7324Visninger
AA

20. ¤ 22.december ¤ Am i changed? ¤

 

Yasmins synsvinkel

"Nej, Come on Yas! Hvad er der med dig i dag?" Sukker Nina nervøst, og jeg trækker bare på skuldrene. Jeg føler ærlig talt ikke for at fortælle det midt ude på gangen.

"Jeg har ikke lyst til at snakke om det... Men jo, du har nok ret... Det kunne nok være sjovt nok hjemme ved Martin." Jeg trækker på skuldrene, selvom jeg lige snakkede om. Hun forstod heldigvis, at jeg ikke ville snakke om det, for uden at hun svarer, gå vi hen til det sædvanlige bord.

"Hey! Ville i med efter skole?" Spørger Martin, og jeg nikker bare. Jeg sætter mig på en ledig stol, og Nina sætter sig ovenpå Martin. Ad. Alt for blødsøden...

"Hvornår gør i det officielt?" Spørger Mathias, og Nina fniser.

"Tjo... Faktisk såeh... er det allerede officielt..." Forklarer Martin, og jeg kan mærke en sten falde ned i maven. Officielt, som i kærester? Hvorfor har Nina ikke fortalt det...? Harry... Jeg kan mærke tårer presse på, og jeg tager min mobil op af lommen, for at blive holdt beskæftiget. Ingen nye beskeder...

"Ej, seriøst?! Tillykke i to!" kan jeg høre Feli hvine, og jeg sukker bare, mens jeg kigger videre på mobilen. Jeg åbner Kim Kardashian spillet og sukker. Min opgave er at gå på date med Sam. Jeg aner da ikke hvor, Sam er. Desuden så gider jeg ikke date ham, for han er kendt. Okay, det er jeg også i spillet... Kendt... Harry... Jeg skubber hurtigt tanken væk og lukker spillet ned. 

"Smiiiiil!" Griner Mathias, mens han tager et billede af parret. Parret. Hvorfor har Nina ikke fortalt mig det, jeg troede, vi var bedste venner? Jeg overdriver nok bare... Måske det bare var en hemmelighed... Jeg rejser mig fra bordet, og de andre ser spørgende på mig.

"Jeg skal lige noget, men ehm... Vi ses efter skole." Jeg sender dem et troværdigt smil og smutter så. Jeg ser rundt i kantinen. Jeg skal ikke hen til Marco, for jeg har haft sex med Harry, og jeg havde ligesom gang i noget med Marco. De eneste andre, jeg ligesom kendder godt, det er Edward... Hmm... Vi kører jo vennefasen, så måske jeg burde gå hen til ham. Jeg får øje på ham. han sidder ikke langt fra her, hvor jeg står, så jeg går hurtigt over til ham. Han sidder med en anden dreng, jeg ikke ved, hvem er. Da han ser mig, smiler han til mig, og jeg smiler hurtigt igen.

"Hej." Siger jeg, og han smiler.

"Hej. James, det her er Yasmin, Yasmin, det her er James." Siger han, og jeg ser på James. Han har karseklippet hår, men det er egentlig okay til ham.

"Hej James." Siger jeg, og han smiler til mig.

"Hej.". Jeg sætter mig ved siden af Edward med James på den anden side af Edward.

"Nå... Hvorfor er du her? Jeg mener... Du plejer da ikke sidde med os?" Spørger Edward, og jeg sukker lavt.

"Du ved... De andre snakker kun om kærlighed, og det føler jeg ligesom ikke for i dag." Jeg trækker på skuldrene som om, det er ligemeget, og han ser så undrende på mig.

"Hvorfor ikke? Noget du vil snakke om?". På en eller anden måde, har jeg lyst til at fortælle ham om det hele, men på anden måde ikke. Jeg trækker på skuldrene og skal lige til at svare, da James rejser sig.

"Jeg vil lade jer snakke så, så finder jeg Angela" Han smiler til mig, og jeg kan ikke lade være med at gengælde hans smil. Det var pænt af ham.

"Nå?" Edward ser spørgende på mig, og jeg ryster bare på hovedet med et falskt smil.

"Det er no big deal." Siger jeg ligeglad, men han ryster med det samme på hovedet.

"Så let slipper du ikke fra det, kom med det!" Han sender mig et beroligende smil, og jeg kan ikke lade være med at føle mig en smule tryg. 

"Det er bare... Du ved godt, jeg kender Harry Styles, ikke?". Han nikker, og jeg fortsætter så.

"Jeg mødte ham i Hyde Park. Allerede første gang, jeg mødte ham, gjorde jeg det klart for ham, at der ikke ville blive noget 'os' ud af det her, men kun et venskab. Han forstod det godt, sagde han. Men så begyndte vi at blive tættere og tættere, og en dag kyssede vi og sov sammen, men vi ville ikke have, det ødelagde vores venskab, så vi snakkede om det, og valgte så at lægge emnet lidt væk.

Jeg var så til fest med ham og hans venner i lørdags, og jeg fik virkelig meget at drikke, så jeg var helt væk. Næste morgen vågnede jeg nøgen i hans hus. Vi havde haft sex, og som minderne kom frem, kunne jeg huske én ting. Ham, der sagde, han var forelsket i mig...." Jeg synker en klump og fortsætter så.

"Jeg blev så sur, for det var den eneste ting, der bare ikke måtte ske... Vi kom op og skændtes, og han sagde i ædrutilstand, han var forelsket i mig... Jeg sagde, jeg ikke vil se ham igen, og nu sidder jeg her... Selvom der kun er gået en dag, så har jeg det forfærdeligt og savner ham allerede. Det er ikke fordi, det er længe siden, jeg har set ham, men fordi jeg ved, jeg ikke kommer til at se ham igen." En tåre triller ned ad min kind, og Edward fjerner den roligt med sin pegefinger.

"Han var så såret, da jeg sagde det... Man kunne se det i hans øjne. Det lå så dybt inde. Jeg har det forfærdeligt... Jeg kyssede ham ædru og havde sex med ham som fuld, men han lagde noget i det, så jeg føler på en måde, jeg udnyttede ham. Jeg har det hæsligt... Han kan ikke bare forelske sig i mig, de"

"Shh..." Afbryder Edward mig, og fjerner endnu en tåre fra min kind.

"Har du ingen ide om, hvorfor, du gjorde de ting? Fuld eller ej, så må der vel være en grund?" Han ser spørgende på mig, og jeg ryster frustreret på hovedet.

"Det skete bare..." Forklarer jeg, og han nikker.

"Det skete bare, siger du? Er du sikker på, du ikke føler noget for ham? Du var ædru, da i kyssede, du måtte da føle dig en smule tiltrukket af ham?". Jeg skærer en grimasse, da endnu en tåre løber ned af min kind.

"Jeg ved det ikke... Jeg ved det ikke, okay?... Og jeg ved slet ikke hvorfor, jeg fortæller dig alt det her..." Sukker jeg frustreret, og Edward kan ikke holde et lille smil tilbage.

"Hør... Måske blev det ikke til noget mellem os, men jeg vil gerne være din ven, og dét at du fortæller mig alt det her, er virkelig rart. Jeg vil gerne lytte til dig." 

"Tak Edward..." Jeg smiler svagt til ham.

*********

"Neeeeeej!" Hviner Nina, og Martin løfter hende op i luften. Han snurrer rundt med hende, og hun griner højt. Jeg ser væk og istedet hen på Mathias, der er ved siden af mig.

"De er meget glade for hinanden, var?". Jeg nikker og sender ham et svagt smil.

"Er i uvenner?" Spørger han, og jeg trækker på skuldrene. 

"Jeg ved det ikke helt..." Mumler jeg, og han nikker så. 

"Jeg synes da, I skal finde ud af tingene, jeg tror ikke, I fungerer uden hinanden.". Jeg ser forvirret på ham. Ikke fungerer uden hinanden?

"Hvad mener du?" spørger jeg, og han sender mig et lille smil.

"Du ved... Der er nogen mennesker, der bare fuldkommer én. SÅ hvis man ikke havde dem, så var man et andet menneske. Jeg tror, det er sådan i har det. Det er ligesom det der citat, som vist er sådan her 'Ikke brug livet på dem, du kan leve med, men brug dem på dem, du ikke kan leve uden'. Noget alla dét i hvert fald... Du ved... Hvis du mistede Nina, så ville du ligesom gå rundt og være trist hele tiden og slet ikke være dig selv."

Jeg ser undrende på ham. Det var dybt. På en eller anden måde får hans tale mig til at tænke på Harry. Men sådan ved jeg jo godt, det ikke er. SÅ tætte er Harry og jeg ikke.

"Er jeg anderledes og trist nu?" Spørger jeg usikkert, og han nikker.

"Meget."

***********

'''''

Uuuuh! Nu er det snart juleaften! Yay!! Org, jeg kan ikke vente!!!

Hvad ønsker I jer mest i julegave? 

Tak for det hele!!
Xoxo Emi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...