¤ Our Bench - One Direction ¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Jeg husker tydeligt den dag, jeg mødte ham. Det var den 2.December. Jeg sad på en tilfældig bænk i Hyde Park, da han kom. Han satte sig ved siden af mig, og så på de legende børn, ligesom jeg. En pige skreg og løb, da hendes bror var lige ved at fange hende. Jeg smilede svagt og gned mine hænder mod hinanden for at holde varmen. "Gid man var barn igen..." Sagde han og jeg så på ham. Han havde brunt krøllet hår og øjne så grønne som græs. "Hvorfor?" Spurgte jeg, og han smilede svagt til mig, hvorefter han kiggede på børnene igen. "Så var der intet, man skulle leve op til, ingen der forventede en masse, som man ikke kunne gøre, og ingen der ville ændre dig.". Jeg så forvirret på ham, og rynkede brynene, da han så på mig. "Er der da nogen, der vil ændre dig?". Han så mig dybt i øjnene og nikkede så. "Og de gør det godt."

48Likes
50Kommentarer
7336Visninger
AA

18. ¤ 20.december ¤ Kendisfest ¤

Yasmins synsvinkel

"Ser jeg okay ud?" Jeg snurrer rundt en omgang, og Harry smiler skævt.

"Du ser mere end okay ud" Han blinker til mig med det ene øje, og jeg kan ikke lade være med at rødme en smule. Han smigrer mig. Nuerh. Han ser også okay ud. Han har en sort t-shit, sorte skinny jeans og nogen sorte sko. Han er helt goth. Lol. Ej, det ser faktisk godt ud til ham. 

"Du smigrer, Styles" Jeg fniser, og han smiler stadig skævt til mig.

"Det ved jeg. Jeg ér bare smigrende." Han blinker med det ene øje igen, og jeg ryster på hovedet af ham. Ja, selvtillid mangler drengen i hvert fald ikke.

"Tror du også, dine venner vil synes, jeg ser okay ud?" Spørger jeg og bider mig nervøst i læben, mens jeg ser ned af kjolen. Den er hvid og går til knæene. Der er t-shitærmer, som er blondede indtil maven, og så er den ellers bare løs og hvid. Jeg er utrolig glad for den, men til en kendisfest, så er jeg ikke helt sikker på, den passer ind...

"For det første, så er drengene altså ligeglad med hvilket tøj, du har på, bare du er sød. For det andet, så ser du skide godt ud, så rolig nu." Han griner lidt, men jeg bider mig bare stadig nervøst i læben. Det er vel ham, der kender dem, så jeg må vel bare tro ham... Desuden så ville han nok heller ikke komme til en fest med en pige, der lignede noget der var løgn, hvis han vidste, at der ville være billeder af det overalt i morgen.

"Okay så... Skal vi gå ud i bilen så?" Spørger jeg med et lille smil, og han nikker. 

"Yes, men skal du ikke have sko på først?" Han ser ned af mig, og jeg fniser.

"Jo selvfølgelig." Fniser jeg, og bukker mig så ned, hvor jeg finder mine hvide Vans på skohylden. Jeg hader stilletter. Virkelig H-A-D-E-R dem. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor at det er et must, at man skal have stilletter på til fest. Hvis man absolut skal have dem på, så skal man da i det mindste være ædru, så man i det mindste ikke falder og brækker benet.

"Vans?" Jeg ser op på Harry og nikker med et lille smil.

"Jeg bryder mig ikke om stilletter og kan for den sags skyld ikke finde ud af at gå i dem... Men det kunne vel egentlig godt være, jeg bør tager nogen på istedet, da det jo ér en ke"

"Stop." Afbryder han mig, og jeg ser forvirret på ham.

"Ikke sig ordet. Du har ikke fablet om andet end hvor meget, du skal gøre ud af dig selv, fordi det er en 'kendisfest', men helt ærligt, du skal bare være dig selv. Behold dine Vans på og alle i hele lokalet vil misunde dig." Jeg kan slet ikke holde mig smil inde, og han smiler tilbage.

"Skal vi gå så?" Spørger jeg, da jeg har bundet dem. Han nikker, og vi går så ud af døren. Jeg låser den, og vi tager elevatoren ned. Jeg ser spørgende på Harry, da vi står i lobbyen.

"Hvor holder din bil henne?" Spørger jeg, mens jeg ser ud gennem glasdøren. Der regner. Regner er ikke bare ordet, men det øsregner.

Det er helt vildt, og så dum jeg var, så tog jeg selvfølgelig ikke jakke på. Flot Yasmin, virkelig flot. Haha, jaeh, jeg ér da også bare flot. Lol. Er jeg fuld lige nu? Jeg har en samtale med mig selv i mit hoved. What the fuck. Jeg kan slet ikke holde et lille grin inde, og Harry ser forvirret på mig.

"Ehm... Bare følg efter mig..." Svarer han forvirret, og jeg fniser. Vi går hentil glasdøren, og han ser så spørgende på mig.

"Klar?". Jeg nikker, og han tager så fat i håndtaget.

"Løøøb!" Råber han, og spurter ud. Jeg løber med et grin efter ham. De kolde regndråber rammer mig, men jeg løber bare videre efter ham. Endelig stopper han op foran hans store sorte range rover, og han låser den hurtigt op. Jeg skynder mig at sætte mig på forsædet ved siden af Harry, der allerede sidder ved rattet. Jeg kan slet ikke holde et grineflip tilbage, og jeg læner mig frem mod mine ben, mens jeg griner, som en gal.

"Di... Dit hår.." Griner jeg, og han ser på sig selv gennem bakspejlet. 

"Hey, det er ikke sjovt..." Sukker han barnligt, og jeg griner bare videre, mens jeg forsøger at række tunge til ham. Jeg vil bare gætte på, det ikke gik så godt, for han begynder også at grine. Da jeg har fået taget mig sammen, ser jeg på Harry, der også er stoppet med at grine nu. 

"Nå, lad os køre nu."

********

"Jeg er nervøs, Harry.... Er der fotografer derude?" Spørger jeg nervøst, og Harry tager min hånd, mens han sender mig et beroligende blik. 

"Vi skynder os bare lige igennem dem, okay? Bare hold min hånd hele tiden, så skal vi nok komme igennem uden at skulle svare på spørgsmål...". Jeg nikker, mens jeg smiler svagt til ham.

"Tak Harry..." 

"Jeg vil altid hjælpe dig... Desuden ville du slet ikke skulle igennem det her, hvis det ikke var for mig." Han smiler undskyldende til mig, og jeg ryster på hovedet.

"Det gør mig ikke noget.". Vi sidder lidt i stilhed. Jeg ser på vores hænder, som stadig er flettet sammen. Det er som om at efter kysset, så er det hele blevet lidt mere kærligt mellem os. Stadig som venner, men nærmest som tættere venner, på en måde... Jeg kan overhovedet ikke forklare det... Åh gud, jeg trænger til alkohol.

"Nå.. Er du klar?" Han ser spørgende på mig, og jeg synker en klump.

"Jeg er klar..." Svarer jeg, men jeg slipper hans hånd, og han går ud af bilen. To sekunder efter åbner han døren for mig, tager min hånd, og så går vi. Da vi når hentil den rødeløber, som er indgangen, er der fotografer overalt. Der er mikrofoner, der bliver stukket hentil os og masser kameraer. Jeg klemmer Harrys hånd en smule og fortsætter med at følge efter ham.

"Yasmin Evers! Er du Harrys kæreste?"

"Harry! Du er blevet set meget med Yasmin Evers?"

"Harry!"

"Yasmin!"

Overalt bliver vores navne råbt, og jeg begynder at løbe, så jeg kommer foran Harry. Han løber efter mig, mens han stadig har fat i min hånd, og da vi endelig er inde, stopper jeg forpustet op. 

"Jeg... Det var ikke meninger, jeg ville løbe... Det var bare en smule overvældende..." Mumler jeg, og Harry nikker, mens han tager sin hånd, der var i min, til sig igen.

"Det er okay... Det ér også virkelig overvældende..." Han sender mig et smil, og jeg nikker. Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så lille og dårligt tilpas før. Alle de mennesker, som bare ville have historier ud af mig, og som bare stak mikrofoner ud foran mig (Og Harry). Det... Jeg følte mig virkelig på en eller anden måde. Sådan lidt klemt. 

"Skal vi ikke gå ind til de andre?" Spørger han, og jeg nikker med et svagt smil.

"Jo, lad os det."

Vi går ud af gangen og ind i selve diskoteket. Det er stort. Ikke ligesom det lille med alle de samme mennesker, som jeg plejer at være på.

"Haroooold!" Lyder en genkendelig britisk stemme, og jeg ser Louis foran os.

"Og også hej til dig, Yasmin!" Han smiler, og går så hen og giver mig et lille kram.

"Hej Louis."

"Hej." Siger Harry og jeg på samme tid. Louis griner lidt, men peger så ned i et hjørne.

"De andre sidder derhenne. Jeg skulle bare lige hente Eleanor.". Jeg ser hen i hjørnet. Ganske rigtigt, så sidder superhelten, Zayn og Niall derhenne. Uh og så to piger også. Sikkert nogen de har scoret. De er ret hurtige alligevel, hvis man tænker over hvor lidt tid, diskoteket har været åbent. Men det er vel også en fordel at være kendt, ikke?

"Kommer El?" Spørger Harry, og Louis nikker med et stort smil på læben.

"Lige om lidt, så jeg må hellere gå ud og hente hende." Siger han og smutter så.

"Eleanor?" Spørger jeg og ser spørgende på Harry. Han smiler skævt, tager min hånd og begynder at trække mig med hentil hjørnet, hvor de andre drenge er.

"Det er Louis' kæreste." Forklarer han, og jeg smiler lidt. Det var derfor, han virkede så glad for, hun kom. Sødt nok alligevel. Da vi er henne ved sofaerne ved de andre, stopper vi, og jeg smiler genert til dem.

"Hej Yasmin." Kommer det fra den lyshårede Niall. Jeg smiler og vinker akavet til ham.

"Hej." Siger jeg, inden Zayn og Liam også siger hej. Jeg ser på de to piger. Den ene er helt lyshåret, og den anden er mørkhåret. Harry sætter sig ned i sofaen ved en ledig plads, og jeg tager plads ved siden af ham.

"Hej Yasmin." Kommer det smilende fra den lyshårede pige, og jeg smiler en smule akavet til hende. Hvem er hun, og hvorfor kender hun mit navn? Er det ikke bare en pige, de har mødt i aften?

"Ehm hej, eh....?" Jeg ser spørgende på hende, og hun fniser.

"Jeg er Perrie. Zayns kæreste." Forklarer hun, og jeg kan slet ikke holde mit smil tilbage.

"He"

"Forlovede!" Bryder Liam ind, og jeg ser overrasket på Perrie og Zayn.

"Ej, seriøst? Tillykke!" Hviner jeg, og jeg kan høre, Harry griner.

"Tusind tak, men det er altså ikke noget nyt.." Hun trækker på skuldrene, men kan alligevel ikke skjule sit lykkelige smil. Jeg ser på Zayn, der også bare smiler stolt. Åh gud, hvor er de søde. Jeg ser på den mørkhårdede pige. Hun er smuk. Præcis som Perrie. Hun smiler til mig, og jeg smiler tilbage.

"Uh, og jeg er Sophia. Liams kæreste.". Jeg smiler stort til hende, mens jeg læner mig en smule tilbage i sofaen.

"Hej Sophia!" Siger jeg.

"Nå... Vil i med op i baren, piger?" Spørger Perrie, og jeg smiler stort.

"Jeg er på!" Siger Sophia, og begge piger ser spørgende på mig.

"Jeg siger aldrig nej til en tur i baren."

***********

Mig og pigerne har nu sat i baren i lang tid. Eleanor er også kommet og hun er bare søøøøød. Det er de alle. Hvis jeg bliver lesbisk, så bliver det 100% med en af dem. Mums.

"Je... Jeg tror, jeg eh... Skal tisse!" Fniser jeg, og pigerne griner af mig. Jeg hopper ned fra barstolen, og begynder at gå den vej, jeg tror er toilettet. Faktisk kan jeg slet ikke huske hvor, det er... Hmm...

"Oh, Harryyyy!" Hviner jeg, og slynger mig i armene på ham, da han går ind i mig.

"Eh.... Hej Yas... Tror du ikke, du skal til at komme hjem nu?" Spørger han nervøst, og jeg fniser.

"Nej daaa! Jeg skal bare tisse. Tiiiisseee!" Hviner jeg, og han griner af mig, men det tager jeg mig ikke af.

"Så gå på toilet, så tager vi hjem bagefter, okay?". Jeg nikker, mens jeg fniser.

"Men hvor er toitoilettet henneeeee?" Fniser jeg helt væk, og han griner endnu en gang. Han tager min hånd og trækker mig med sig ud i gangen, som vi kom ind fra. Eller var det dén gang? Det kan også bare være, den har en tvilling... Hmm.... Jeg ,å hellere spørge dens forældre... Hvem er de overhovedet? Hmm.... GISP! Er gangene forældreløse? Omg, jeg vil adoptere dem!

"Det er her." Siger han, og stopper op foran en dør med en dame på. Jeg  kan mærke en masse følelser komme frem i mig. Jeg har ikke lyst til, at gå på toilettet med låst dør til en fremmed fest. Hvad nu hvis, jeg bliver voldtaget?

"Harry....?" Jeg blinker med søde bambiøjne til ham, og han griner. 

"Hvaaaaad?" 

"Kan jeg ikke lade døren stå ulåst, og så kan du stå herude og holde vagt? Jeg vil ikke blive voldtaget... Shh..." Det sidste hvisker jeg med en finger foran munden. 

"Det skal jeg nok." Griner han, og jeg går så ind på toilettet og lukker døren. Ikke låser, nej. Nej. Ad. Der kan være en voldtægtsmand herinde, man ved aldrig. Måske han gemmer sig i toilettet? Jeg ser tøvende ned i toilettet, men ser hurtigt væk igen. Hvad nu hvis han er dernede?

"Harry....." Råber jeg bange, og lidt efter ´kommer han ind med et nervøst blik i øjnene. Jeg kan mærke tårerne presse på, og han lukker og låser døren, inden han går hentil mig. Han holder mig tæt indtil mig, mens han spørger hvad, der er galt.

"Hvad nu... Hvad nu hvis han gemmer sig i toilettet?" Hulker jeg, og Harry aer mig på ryggen.

"Hvem?" Spørger han forvirrer, og jeg græder endnu mere. Jeg gemmer mit ansigt i hans skulder, så den bliver helt våd. Åh gud, lige om lidt drukner vi sikkert i tårer. Nej. Nej, hjælp. Jeg er nødt til at stoppe.

"Voldtægtsmanden." Svarer jeg dramatisk, men jeg hulker. Han trækker sig ud af krammet, og ser på mig med et smil, som han prøver at skjule. Det går bare ikke så godt.

"Yasmin, jeg er sikker på, der ikke kan være en mand i toilettet, du kan være he"

Jeg afbryder ham ved at presse mine læber mod hans. Hvorfor ved jeg ikke, men det passede bare perfekt ind. Han er så kærlig mod mig, ved at trøste mig. Det er så smukt. Han udvikler kysset til snav, og jeg gør intet for at stoppe det. Han presser mig op af muren, og jeg stønner højt.

**********

''''''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...