Flakkende lys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2014
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Færdig
Sara så frem til en hyggelig Halloween med gyserfilm og Marks tøsede skrig, men da hun bliver nødt til at tage til et gerningssted tidlig den morgen, sender et rustent rør hende ind på en personlig tur gennem hendes indre helvede, mens Mark ikke kan gøre andet end at se til.

2Likes
0Kommentarer
314Visninger
AA

1. Kapitel 1.

 

Sara trak sin tynde jakke tættere om sig, idet hun trådte ud af bilen. Hun havde allerede fortrudt at hun havde efterladt sin varme jakke hjemme, trods det sene efterårsvejr. Hun begav sig hen mod gernings stedet i håb om at det ville være varmere indenfor selvom den nedlagte svømmehal ikke så ud til at være mere vindtæt end hendes jakke. Adskillige af vinduerne ud mod parkeringspladsen var knuste, taget så flere steder ud til at have set langt bedre dage og selvom murene stod endnu, var hun ikke sikker på de ikke også var ødelagt af fugt.

 

Tanken, om at hun kunne være blevet hjemme i sin seng i mindst en time endnu, nagede hende i det hun skubbede døren op. Marks løfte om en aften i byen, for at rette op på hendes uventede morgenvagt, gjorde ikke meget for hendes humør. I stedet lod hun sig irritere af hun nu sikkert ville falde i søvn halvvejs gennem deres årlige Halloween gyser-maraton den aften.

 

”Godmorgen Sara.” Alex nærmest nynnede idet han talte til hende. Den unge kriminalbetjent var tydeligvis uvidende om den vrede han kunne nedkalde over sig selv, hvis han ikke trådte forsigtigt. ”Jeg troede Mark havde morgenvagten?”

 

”Det gjorde jeg også.” Sagde hun tørt. Lugten af klorin i den gamle svømmehal gjorde hende ør i hovedet, og præcis som hun havde forventet bed kulden stadig i hendes fingerspidser.

 

”Han er i et møde med chefen.” Sagde hun, før hun satte sin taske fra sig og rettede sin opmærksomhed mod liget af en yngre mand, der lå på gulvet kun få meter fra dem. ”Hvad ved vi om ham der?”

 

”Ikke meget.” Sagde Alex. Han havde efterhånden opfanget den trykkede stemning og havde besluttet det var bedst at holde sig til sagen. ”Svømmehallen skal sættes til salg, så en ejendomsmægler der var sendt ud for at vurdere stedet fandt liget.”

 

”Til salg? Hvem skulle dog købe sådan et hul?” Sara så sig omkring, stedet så ud som om det havde været forladt i en menneske alder. Fliserne der engang havde været lyseblå, var falmede og støvede. Flere steder var de faldet ned fra bassinkanten og lå revnede på bunden, andre steder så det ud som om de kunne dratte ned når som helst.

 

”Pas.” Lød det bare fra Alex, før han rakte hende et stykke papir han lige havde hevet ud fra sin notesbog. Lyden af papir, der deltes, havde givet genlyd i hallen og lod ikke til helt at ville give slip på de glatte vægge. ”Ejeren af stedet gik bort for flere år siden, det har fået lov til at falde sammen lige siden.”

 

”Kan offeret have været en anden ejendomsmægler?” Hun var end ikke selv overbevist, om at det var en mulighed. Offeret lignede mest af alt en forvokset teenager, hvis mor ikke længere påtog sig at vaske hans tøj.

 

”Jeg tvivler.” Lise havde vist sig fra rundt om et hjørne. Hun havde haft nattevagten og burde egentligt være på vej hjem, men de manglede altid folk så en nattevagt kunne let fortsætte ud i en morgenvagt. ”Han har ingen visitkort eller papirer, ikke så meget som et kamera eller en kameratelefon.”

 

”Ellers andet?” Sara lod sit blik glide over liget, før hun igen så sig om i det enorme gernings sted, taknemmelig for det tykke lag støv, der lå uforstyrret i det meste af salen. I det mindste kunne de se hvor mennesker havde forstyrret den ellers døende hal, og de ville derfor ikke skulle arbejde sig gennem alle de mange kvadratmeter.

 

”Det ser ud til kampen startede i pumpe-rummet ude bagved.” Sagde Lise. ”Vil du tage dig af det, eller vil du hellere have liget?”

 

”Jeg tager pumpe-rummet.” Sara havde ondt af sin yngre kollega, men det var simpelthen for tidligt på dagen til at håndtere stanken af et lig sammen med den kvalmende lugt af klor i luften. Selvom Lise mumlede noget, for Sara, uforståeligt, greb Sara sin taske og fulgte efter Alex ud bagved.

 

”Hyg dig.” Sagde han, idet han åbnede døren for hende og en endnu stærkere dunst af klor ramte dem begge. Alex dækkede hurtigt sin næse og lod Sara passere, før han selv forsvandt tilbage, hvor han var kommet fra.

 

Sara satte sin taske ned og så sig om i det lille lokale. Udover de åbenlyse tegn på kamp, var der ikke meget at se. Den rustne pumpe fyldte det meste af rummet, og med den også det system, der i tidernes morgen havde sørget for at vedligeholde klor balancen i vandet.  Det var sandsynligvis også det sidstnævnte system, der var skyld i den værre stank af klorin derinde.

 

Et gammel udluftningssystem, som lod til ikke at have virket i mange år var det eneste andet i rummet.

 

Hun begyndte sit arbejde, og bevægede sig rundt i rummet, mens hendes tanker for længst var smuttet tilbage til den gyser-maraton, der ventede hende. Hun var ikke selv meget for Halloween og alt, hvad der ellers hørte til, men en kæreste-aften med gyserfilm og adskillige tøsede skrig fra Mark, var lige hvad hun havde brug for. Især tanken om hendes kærestes indgroede frygt for gyserfilm frydede hende, efter hun havde måttet tage hans vagt.

 

Hun knælede på jorden for at studere, hvad der lignede trækmærker, nærmere, men da hendes fodtrin ikke længere gav genlyd omkring hende, blev hun opmærksom på en stille, raslende lyd. Den lød til at komme fra klor-systemet.

 

Hun rejste sig, men da et strejf af svimmelhed ramte hende, fortrød hun at hun havde sprunget morgenmaden over. Hun måtte blinke et par gange før hun igen var i stand til at se klart, og kunne bevæge sig over for at finde ud af, hvad der var skyld i lyden.

 

Tanken om at det kunne være en rotte eller noget lige så modbydeligt, fik hende til at sænke farten og i stedet nærme sig systemet forsigtigt. Da hun endelig lænede sig over maskineriet for at finde kilden til lyden, ønskede hun inderligt at det hun så bare havde været en rotte, der smuttede ind under apparatet.

 

”Fuck.” Mumlede hun til sig selv, da hun så de små tåger af grønlig gas, der vred sig ud fra en utæt ventil, før de forsvandt ud i luften.

 

Hun vendte sig hurtigt for at løbe ind og advare de andre, men mistede balancen og tog flere snublende skridt for at genvinde balancen. Hun indså for sent at den mængde gas hun allerede havde været udsat for, uden tvivl var skyld i den hurtigt tiltagende svimmelhed.

 

I et forsøg på ikke at falde, greb hun ud efter hvad som helst, der kunne hjælpe hende med at genvinde balancen. Hendes fingre lukkede sig om et stykke af et rør, men før lettelsen ramte, mærkede hun røret give sig under hendes hånd.  Hun havde ikke ventet at metallet ville være så gammelt og rustent at det ville knække under hendes vægt, og smide hende ind mod klor-systemet, før hun gled og landede på det hårde gulv.

 

Som hun lå der, ude af stand til at bevæge sig, blinkede hun i et forsøg på at genvinde kontrollen over sit snurrende syn. Hendes hoved føltes tungt, nærmest hult som hun lå på sin side og forsøgte at beslutte om den grønlige tåge, der lukkede sig om hende var skabt af slaget til hendes hoved, eller om røret hun havde knækket havde medført et endnu større udslip.

 

Et enkelt åndedræt, og hun vidste at det ikke bare var et harmløst synsbedrag. Gassen bevægede sig ned gennem hendes hals og ned i hendes lunger, fuldt af en næsten ubærlig brændende fornemmelse, som havde var det gløder, der bevægede sig gennem hendes luftrør. Hendes brystkasse strammedes hurtigt og holdt den skadelige gas fanget i hendes luftveje i det hun frugtesløst kæmpede for at komme op og slippe ud. Hver gang uden at opnå andet end at falde tilbage på cementgulvet med et brag.

 

Salte tårer gled ned ad hendes svedne kinder. Hun hostede krampagtigt uden at fri hendes lunger for den luftbårne gift. De fjerne stemmer fra bekymrede kolleger falmede hurtigere end hendes greb på virkeligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...