More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14973Visninger
AA

36. Epilog.

 

*5 år senere*

Årene var fløjet af sted, i mens den lille pige med det brune hår og de blå/grønne øjne, voksede sig større og smukkere. For hver dag der gik, voksede hun sig ligeså skøn som hendes afdøde mor og med et skært af sin fars udseende. Personligheden mindede mere og mere om hendes mor, men der var stadig noget over hende, som mindede om hendes far.
Hun var en lille fræk unge, men opførte sig stadig som en prinsesse og alligevel ikke. Hun var lidt af det hele og en blanding.

Kærligheden til mad havde hun ikke, hun havde ikke arvet det fra ham, selvom han ellers havde forsøgt og give lidt af sig selv til hende. Dog havde hun arvet hans barnlighed og sliksygen.
Selvom hun kun var fem, så forstod hun meget og havde den samme kloghed som hendes mor.
Hun var en pige, som alle allerede elskede og holdte af. Netop fordi hun mindede dem alle, om hendes mor. Kvinden hun aldrig havde mødt, men havde hørt om.

Med hendes små ben, løb hun hele vejen ind i soveværelset og ind til manden hun elskede mere end noget andet, ham hun kaldte far.
”Far, far, far, far!” kaldte hendes ellers så yndige lille stemme, inden hun sprang op i sengen og satte sig på ham med et ben på hver side. Han lå som sædvanligt i venstre side af sengen og på venstre side af kroppen, med hovedet ind i mod den manglende plads.
”Far!” kaldte hun yndigt igen, inden hun valgt og slå med hendes små hænder på ham. Det gav et hurtigt grynt fra ham, inden han lod et grin slippe ud og dreje sig om på ryggen. Han lagde blidt sine hænder på sin datter og åbnede hans grønne øjne, hvor han bare lod dem betragte hende.
”Godmorgen prinsesse” hans stemme lød stadig hæst, en stemme som mange kvinder stadig fandt sexet. Bandet var langtfra slut og eksisterede stadig, på trods af de alle have familie, hver og en, eller næsten.
”Det er i dag far, du skal op!” hendes stemme var ivrig og hun kunne ikke vente, for i dag var det dagen. De skulle besøge hendes mor. Det var dagen hvor alt skulle ændres og hvor kirkeklokker endelig skulle lyde. En ting hun ikke helt forstod.
”Jaja, burde du ikke løbe ned til mormor?” et smil fandt hurtigt frem på hendes læber og straks sprang hun ned af sengen, inden hun susede ud af soveværelset og ned til sin mormor.
Det havde taget Helene en krig om, at se hendes barnebarn og det gjorde ondt på hende, ved bare det første møde. Hun lignede allerede hendes mor, da hun blot blev et år gammelt og det gjorde så ondt på Helene, at hun forlod fødselsdagsfesten. Der var intet der kunne gøres.
Helene havde mistet sin datter, det sidste der var tilbage af hendes første mand og hendes eneste ene. Hendes afdødes mands bror, James. Havde taget alt meget bedre, men havde set hende fra start og nød synet af den lille pige, selvom han savnede sin niece mere end noget andet. Men han var glad.
Glad for at hans niece fik et barn, så hun kunne leve videre og man kunne se hende igen, bare i en anden person.

Harry lod hans fødder ramme jorden, inden han lod fødderne tag vægten af kroppen, så han kunne stå op og gå ud på hans badeværelse.
Hans nat havde ikke været den bedste og han var sikker på at han lignede et lig. De sidste par dage havde været hårde og han havde ikke anet hvordan han skulle takle ting. Det ville have været hans venindes årsdag, hvis han ikke havde ødelagt alt og gået med på hendes idé.
Skyldfølelsen sad stadig over ham, selvom der var gået fem år. De forsvandt aldrig, de voksede sig blot større med hans datters udvikling. Selv hans venner havde bemærket det og de vidste udmærket at han følte noget, som han ikke skulle føle. Men de havde intet kunne gøre.

Louis’s egen skyldfølelse var kommet tilbage, den kom altid tilbage når man kom til denne dag og han ville stadig ønske, at alt havde set anderledes ud. Han var dog tilfreds med hans kone og hans tre døtre. Ham og Eleanor have fået et sæt tvillinger, Hannah og Savannah.
Liam var stadig den voksende i gruppen og han nød den grad livet som far, han elskede Nathaniel mere end noget andet og selvfølgelig hans kone Sophia.
Perrie og Zayn havde haft deres kampe, de var begge stadig meget kendte og det gav tit problemer. Men de havde alligevel formodet at klarer det. De havde to dejlige unger, Ashton og Claudia.


Harry tog det sidste kig i spejlet, inden han valgte og gå ned i stuen, hvor de andre sikkert ville vente. En ting han sandelig havde ret i. Harry’s forældre stod der, samt hendes forældre og hans forældre.
Hendes små spinkle ben, løb hurtigt hen i mod sin far og han tog hende straks op i armene, inden han blidt kyssede hende i panden.
”Skal vi komme afsted?” Paul’s stemme var svag og med en snært af tristhed i sig. Denne dag var ligeså hård for ham, som den var for alle andre. De skulle nu alle hen til kirken og besøge hende. James ville møde dem ved kirken og følges ned til graven, så de var sikker på han ville være der.

 

***

 

De alle ankom til kirken, som virkede meget stille og tomt. Der var ingen lyde i luften og det var som om alt var fredfyldt, som om at der intet liv var. Kun det liv de selv lavede.

Harry trådte langsomt ind i kirken, med hans datter i hånden og med sin søster ved siden. De begge så hvor fyldt kirken var og hvor fint den var pyntet op.
Der var hvide blomster alle veje og alt sammen noget hun elskede. Alt var som hun ville have ønsket og det var alt hvad han ønskede, at det var som hun ville have.

Harry lod hans grønne øjne ramme den hvide kiste, i mens sorgen og skyldfølelsen tog over. Han blev aldrig sig selv, det gik godt de første to år, men de sidste tre år gik ned af bakke og der var intet der kunne gøres. Jo mere hans på hans elskedes’s datter vokse op og ligne sin mor, jo mere sønderknust blev han.
Alle havde forventet det store bryllup, da han faldt på knæ for en pige. Han var endelig kommet videre og alligevel tyngede sorgen ham.
Han savnede hende og ville bare være ved hende. Hans nye kærlighed forstod det og derfor endte de forholdet, men som venner. Hun vidste godt at hun aldrig ville kunne tage pladsen og aldrig ville kunne blive hans eneste ene, ikke ligesom hun var.

Niall kunne ikke klare det mere, sorgen var for meget for ham og med en bestemt beslutning, skrev han hans sidste ønsker. Begravelsen skulle forgå på deres årsdag og sådan som deres bryllup ville se ud.
De skulle forenes på den bedste måde.
Han havde lagt brevet på køkkenbordet, så han var sikker på at Harry ville se det og opdage det når han kom hjem fra at have hentet hans datter.
Da brevet ramte Harry’s øjne, vidste han allerede hvad det var. Der var en boks ved siden af, en og samme boks som hun havde brugt, han vidste hvad det betød og åbnede alligevel brevet.

Han var taget ned på kirkegården og havde slugt et glas piller, inden han havde lagt sig på graven og bare ventet på at luften forsvandt.
Det var allerede for sent, inden Harry var nået frem og der var intet der kunne gøres. Niall var forsvundet.

Niall forsvandt fra verden, før han vidste at han skulle være far og historien kunne nu gentage sig på ny.
Men en ting var sikkert, Niall var endelig sammen med Allison og de kunne forhåbentligt leve lykkeligt sammen.


Selvom det knuste alles hjerter, så var alle alligevel lettede og forstående overfor valget. De vidste jo at Niall aldrig ville komme sig og aldrig ville kunne give hundrede procent slip.
Han elskede Allison.

Han skulle have været Harry’s forlover og han skulle have været far.
Men nu fik han i stedet freden og hans elskede Allison.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...