More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14970Visninger
AA

9. Chapter 7.

 

*3 dage senere*

 

Paul’s point of view.

Tre dage er gået og drengene har formodet at holde Harry borte, dog har de lukket ham ud og har formodet at få en filmaften.
Jeg ved det ikke var fair for Harry, men han begyndte virkelig at ligne et lig og det gjorde kun os alle sammen mere trist, Helene har blot mere eller mistet håbet endnu mere og ikke mindst blevet mere nervøs for hvad der skulle ske. Faktisk er vi alle bekymrede for Harry. Anne og Des kan ikke engang komme i kontakt med ham, det er som om han bare lukker os alle ude og kun stirrer på Alli hver dag, ikke mindst maven.
Anne er fuldkommen ødelagt og har brugt mange gange på, at fortælle mig hvor bange hun er for, at hendes søn vil skære en blodårer over og er bange for han vil gå tilbage, til den dreng som ikke kan klarer tingene og blot skærer smerterne væk.
Des har det på samme måde og Robin med.
Gemma har derimod droppet uddannelsen og kontaktet med vennerne, da hun ikke kan noget, alt hun fokuserer på er Harry.
Maura og Bobby er så ligeså bekymrede for Niall. Chris og Greg har virkelig problemer med, at trænge i gennem til dem, Greg er skam også knust og Chris med, men de tog lukker det mere inde og tager sig af de andre. Denise har kontaktet mig og sagt til mig hvor bekymret hun er for hendes mand, da Greg ikke andet tænker på hans forældre og hans bror.

Selv er jeg bekymret, jeg er bekymret for mange og for hvilket problem jeg har skabt. Jeg fortryder efterhånden at jeg sagde, at barnet ikke skulle fjernes, for det er det alle bekymrer sig mere eller mindre om og selvfølgelig for Allison’s helbred.
Selv er jeg bange for alt.

Helene vil blive knust, jeg ved ikke hvordan hun vil kunne klarer tabet af sin datter, selvom vi har Willow og alt burde være godt, så vil intet jo være godt. Tabet af ens barn er slemt og tabet af hendes eneste ene’s look a like, er nok endnu mere slemt. James har fortalt hvor meget Allison minder om John og det skræmmer mig blot mere. For hvordan vil James så ikke tage tabet? Hvis hun forsvinder?
Oveni, så har jeg ansvaret for fem drenge og to af dem vil være sønderknust, ligesom de sidste tre vil være og de tre af dem har en kæreste, en af dem venter et barn og den anden har en baby.
Eleanor vil kunne gå så langt ned og det kan skabe problemer for hende, ikke mindst babyen og Ashton kan ende med ikke at ville spise, da han vil kunne mærke en smerte på sin mor og det samme vil Willow.
Ikke for at tale om denne baby!
Ikke mindst hvis drengene går ned, så går familien ned, da deres børn vil være ulykkelige og One Direction vil først være over.
Angående mig selv, så er jeg den der vil kunne se alt og være den som ikke vil kunne sørge, da mit job vil være at beskytte og hjælpe dem alle, så godt jeg nu kan.

 

***

 

Mit blik rammer en smule på Allison, hendes ansigt har fået lidt farve, men der er ikke meget livsglæde at se og det gør mig blot trist.
Vi har været på sygehuset for længe og Helene bør tage vores datter hjem, de begge må forlade sygehuset og har måttet det i nogle måneder. Allison har sovet i 5 måneder og Helene er her stadig, hun bevæger sig stadig rundt i kørestolen, selvom hun godt må forlade hospitalet og gå. Men hun vil intet af det.
Harry og hende er her hver dag, hvilket er ved at være for meget, for bare tanken om at jeg skal tage stilling snart, den er jeg ikke særlig glad for.

Lige meget hvad jeg vælger, så vil jeg sårer en eller anden og det hele er mit valg… jeg lod hende beholde barnet, da jeg ikke ønskede noget af Harry skulle forsvinde og at Allison ikke ville forsvinde helt, men jeg regnede og håbede på hun ville vågne. Men hun sover stadig.
Jeg fortryder efterhånden mit valg, da jeg kan se hvor påvirket alle er blevet og det er trist. Hvorfor skulle Allison også lade mig stå med valget? Jeg holder jo af pigen! Det var jo ikke for sjovt at jeg adopterede hende. Jeg ser hende jo som min egen og jeg elsker hende som min egen.
Suk.

”Allison… du gør intet let for mig. Jeg kan ikke tage sådan en beslutning… lægerne har vurderet dig, de kan fjerne din datter om 2 måneder, selvom det er en måned før… men… suk.” jeg ser stille ned, inden jeg sætter mig på stolen og blidt tager fat i hendes hånd.
”Allison, de siger håbet snart er ude, at jeg snart skal vælge… og de kan fjerne hende om 2 måneder, der er ingen grund til at vente tre, for de mener ikke at du vil vågne. De er begyndt at tro, at du kun er i live, pga. hende og at det er hende som hjælper din vejrtrækning. Altså at du er død og det er hende som lever i gennem dig… kan du ikke godt vågne og bevise det modsatte? Jeg kan ikke slå dig ihjel… din mor er så knust, hvilket jeg har sagt før og hun er her stadig. Harry har ikke været her, drenge har lavet et bagangreb på ham, så han måske kunne blive sig selv. Men sandheden er, ingen af os er okay... alle er knuste og jeg forsøger på ikke at virke knust, da drengene er mit job og din mor er min kone. Men sandheden er, jeg er så knust, jeg er virkelig knust. Jeg adopterede dig… og samme dag… samme dag ryger du i koma! Du skulle blive min irriterende datter… du skulle være storesøster og blive gift med Niall… du skulle så meget og i stedet ender du her”
Jeg mærker godt hvordan gråden slipper ud og hvordan frygten tager over. For jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. For der er intet jeg kan gøre. Intet.
”Jeg er bange Allison, jeg er bange for at slukke dig og se hvordan alle ryger sammen på jorden… jeg er bange for de vil hade mig. Så hvis du ikke vil vågne, kan du så ikke dø normalt og lade mig slippe for det valg? Jeg er bange for Harry og Niall’s måde at komme over dig, jeg hører dagligt deres forældres frygt og jeg kan ikke lide den.
Jeg kan ikke lide fremtiden for din mor og Willow… hun kan faktisk allerede mærke sin mors tristhed, derfor giver din mor ikke bryst mere og Willow får i stedet flaske. Allison, please vågn nu op og ikke lad mig tage et valg”

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Totalt kort kapitel, men det er meningen :P

Men åbenbart er de gode odds, vent om til noget mere dårligt! Oh ikke godt!


Mon Paul's og alle andres bekymringer bliver virkelige? Hvad tror I?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...