More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14988Visninger
AA

7. Chapter 5 - part 2.

 

Helen’s point of view.

“…ning and butterfly kisses...” synger jeg stille med og holder mit blik på Allison, inden jeg ruller hen til James og ligger en hånd på hans ryg. Han vender sit hoved kort og mine øjne rammer straks alle hans tårer, som jeg forsigtigt fjerner. Han bør ikke græde og slet ikke med alt hvad han har gjort, det bør være mig som takker ham og mig som bør græde, ikke ham.
”Jeg bør trøste dig og ikke omvendt Helene” græder han stille og jeg sender ham et stille smil.
”James du har gjort så meget og hjulpet så meget, du er en sand bedsteven og den perfekte onkel, hun kunne ikke have haft en bedre” jeg kysser blidt hans kind og ligger mit hoved på hans skulder.
”John elskede den sang”
”Ved jeg, ligesom hun” svarer han mig stille og ligger sit hoved i mod mit. Han fjerner sin ene hånd fra Allisons og jeg ligger min hånd under, så vi begge nu holder Allison’s hånd i mellem vores.
”Jeg svigtede hende, det burde jeg aldrig have gjort”
”Men hvis du ikke rejste, så havde du ikke mødt Paul, du gjorde det rette og det ved hun” han læber rammer mig kort i håret, inden vi begge sukker tungt.
”Jeg husker tydeligt den gang i tivoliet og det er en dag jeg ikke vil glemme, min bror forelskede sig”
”Tænk vi er nået så langt, før var det bare Tanja og jeg, dig og John, så blev det os alle 4”
”Og det vil det altid være”
”Altid”
”Nemlig. John ville være stolt af dig og han smiler ned til dig fra himlen” siger han kort og jeg fjerner mit hoved, inden mine øjne rammer ham.
”James, han hader dig ikke og det ved du, han elsker dig og vil han altid gøre, han vil altid være inde i vore hjerter. Jeg ved du tror han hader dig og han føler du svigtede ham, men det gjorde du ikke, du gjorde som hver broder vil gøre, flygte. Stop med at bebrejde dig selv, det må du ikke. Der var intet vi kunne gøre, og selvom du kom noget oftere, så var der intet der kunne gøres. Han elskede dig og han forstod hvorfor du ikke rigtig kom, for når du gjorde, så smadrede du ting og du smadrede den hånd nu, pga. Allison. Fordi du føler, at du svigter John og ikke beskyttede hans pige, ikke?” jeg ser stille på ham, han bryder bare ud i gråd og slår hovedet i sengen.
”Jeg lovede at passe på Jer! Det gjorde jeg ikke! Se hvor vi er!”
”James, du har passet så godt på os som du kan. Du har passet Allison og været der for hende. Det er ikke din skyld”
”Hvis jeg nu havde sagt det til dig…”
”… så havde jeg udskudt brylluppet og rejst hjem. James, hun gjorde hvad hun synes er bedst, du er ikke skyld i kræften, det kan du ikke være og vil du aldrig være, det må du ikke tro. Stop med at bebrejde dig selv” jeg kysser blidt hans kind og fjerner hans tårer. Jeg kender James og jeg ved hvor meget han fortryder, han besøgte aldrig John og når han endelig gjorde, så endte det med at han smadrede ting, fordi alt blev værre. Han var der den sidste stund, hvor vi alle fik sagt farvel, hvor John var nogen lunde sig selv og han afgav et løfte om at passe på os og jeg ved at James ikke føler han har gjort jobbet godt. Men det har han og han gør alt for os, men nogen gange må han tænke på sig selv og Tanja.
”James, tag hjem og tag dine unger med i tivoli, de kunne godt bruge en glad tur. Du ved hvad det gjorde ved Alli, giv dem det samme” jeg nusser kort hans kind og han drejer sig kort, hvor han slår hovedet i mod min skulder og jeg klemmer bare godt om ham.
”Ssh, du er den perfekte onkel og du var den perfekte bror! Men tag nu hjem og hver den perfekte far” han nikker kort, inden han mimer et tak og kysser mig på kinden, hvor efter han kysser Allison farvel og forsvinder.

Jeg vender mit blik på Allison, inden jeg tager hendes hånd i min og finder hurtigt en ring frem, inden jeg placerer den på hendes finger. Nu gav hun mig Johns halskæde, eller den han gav mig og nu giver jeg hende hans vielsesring, en ring jeg ikke ville give hende, da jeg ikke ville give slip og jeg har også båret den på mig lige siden, men nu skal den bringe hende held.
”Her min lille skat” siger jeg stille, inden jeg klemmer hendes hånd og kysser den blidt. En mors værste øjeblik er det her, jeg kunne miste begge mine piger og gjorde jeg ikke, jeg kan bare vente, vente på min pige vil vågne og jeg ikke mister John igen. Jeg håbede sådan, at Allison slap for denne grimme sygdom kaldet kræft og nu kan jeg så snart kalde mig bedstemor i stedet, hvilket er en underlig følelse, men jeg glæder mig alligevel og jeg vil hjælpe hende og ikke mindst Harry.
Jeg elsker Niall og drengene, jeg ved Niall elsker Allison og jeg er evig taknemlig hvis de kan ende sammen igen, for Allison har aldrig været så lykkelig, ikke som hun var med Niall og jeg ved at meget lort er sket, men jeg kender hende og før eller senere, så tilgiver hun ham, når hun føler for det og det vil ske, det er jeg sikker på.

Jeg ved at jeg bad Niall om, at holde sine læber fra hende, men han gav mig et chok. Jeg troede jeg havde mistet hende og jeg var ikke den eneste, selv drengen blev knust, men det er Niall og han er et lille fjols, en rigtig klumpe dumpe.
Han er ikke rigtig klog, nej. Har han nu aldrig været, men Niall er så betænksom og en virkelig følsom fyr, ikke mindst har han gjort så meget godt for hende og gjort hende så glad, han har fået hende til at ændre sig og åbne sig.
”Vil du ikke godt åbne dine øjne snart min pige? Jeg savner dig min skat, du har slet ikke set Willow endnu, din smukke lillesøster” jeg kører kort den ene hånd over hendes hår og kærtegner hendes kind blidt.
”Jeg føler mig lidt gammel skat, at jeg allerede skal være bedstemor. Men du skal vide, jeg støtter dig og vil hjælpe dig i gennem det hele, det er jeg sikker på at Harry også vil, han glæder sig faktisk, selvom han er bange for at du ikke vågner og hun aldrig møder sin mor. Drengens karriere er på pause, for ingen af dem magter noget og Niall ødelagde en del, som jo skal rettes op på. Men de holder pause, for alle er knuste og de besøger dig så tit de kan. Perrie og Zayn har selv lidt travlt nu, så Little Mix holder også pause, ikke fra hinanden, men fra fans. Perrie har jo endelig fået sin søn.
Paul er virkelig perfekt skat, så tak fordi du godkendte det og ikke har noget i mod det, det betyder så meget. Jeg er så stolt af dig skat, du sang for mig i kirken, en ting du stoppede med, efter far gik bort. Men tro mig skat, han er stolt af dig og han hader dig ikke, det er jeg sikker på. James bebrejder sig selv så meget og han har virkelig brug for, at du vågner og viser du er okay, fortæller ham at han ikke har gjort noget galt. Jeg har nu bare mest brug for, at se min datters dejlige øjne og hendes fantastiske smil, så vil du ikke snart vågne og kigge på mig min pige?” jeg ser hurtigt i mod døren, da en grød kommer og jeg ser hurtigt at Paul har Willow i armene. Jeg sukker en smule, da jeg godt ved hun er sulten og jeg må desværre forlade Alli.
Jeg læner mig ind over hende, inden jeg planter et kys på hende læber, et moderligt et. Jeg kører hen til Paul og han rækker mig stille vores datter, inden han kysser min pande og beder mig om at gå i seng, så jeg kan hvile mig, men også give hende mad. Hvilket jeg bare gør, da jeg faktisk godt kunne bruge søvnen og min ene datter har jo brug for mig.

 

***

 

Paul’s point of view.

Jeg ser en smule efter min kone, inden blikket lander på Alli og et suk forlader mine læber, inden jeg begiver mig mod hende og sætter mig på stolen, jeg tager roligt fat i hendes hånd og kysser den. Mit blik rammer kort hendes mave og derefter skærmen, inden jeg ser på hende igen.
”Din mor og Willow kunne allerede komme hjem for 2 måneder siden, men du kender din mor, hun er stædig, ligesom du. Hun vil ikke forlade hospitalet, ikke før du vågner, så Allison vågn nu. Hun er så knust! Hun græder hele tiden og det kan Willow mærke, hun er virkelig bange, du er jo hendes datter og det vil knuse mig, hvis hun skal begrave dig, ligesom hun gjorde din far.
Jeg er ikke længere sikker på, at du vil holde af mig, jeg sagde ja til Harry’s lunge og jeg sagde du ikke skulle have en abort. Så undskyld. Men jeg tænkte nu på Harry, for jeg tror ærlig talt ikke, at hans liv vil være okay, hvis du gik bort og du havde fået en abort, for så mistede han noget af sig selv. Selv din mor og James vil ikke ønske det, de bad og tiggede mig, men jeg lyttede nu mere til mig selv, for jeg må sige, at jeg tror du ville fortryde det, hvis du nu fik en abort og man kan jo sige, du sætter jo et menneske mere til livs. Jeg er sikker på den moderlige rolle, vil du klare godt, du elsker din fætter og din kusine, du er så gode i mod dem, det siger James og du er virkelig en fantastisk pige, så du ville klart blive en god mor.
Jeg ved du føler, at du bare ødelægger alt og det gør du ikke, du har ikke ødelagt drengene.
Det var bare en kamp i mellem Niall og Harry, for Niall elsker dig og det ved alle. Du er hans drømme pige. Men jeg vil ikke forsvarer ham, for jeg bør forsvarer min datter og det vil jeg gøre. Jeg nåede at have dig i få timer også endte du her, det var ikke det jeg ønskede og håbede på. Men du er en stærk pige, så mon ikke, at du snart vågner op og giver os alle et smil? Det vil betyde meget”


Mine øjne rammer stille på hende og et suk forlader mine læber, inden jeg ligger hovedet mod sengen og sukker dybt.
”Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, din mor er så knust og jeg kan intet gøre! Selv Harry og Niall er knuste, ingen kan trænge i gennem dem og specielt ikke Harry. Han føler sig så skyldig, Niall føler sig bare som et fjols og ærlig talt, så var han et. Alt falder ud af mine hænder og jeg har ingen magt mere. Hvordan skal jeg beskytte dem, når de intet vil mere eller gøre, de vil intet, ikke før du vågner og ærlig talt, så er jeg bange, bange for du ikke gør. Helene vil aldrig blive sig selv og jeg beder til gud hver aften, i håb om at du vågner op. Allison, please vågn op”
Jeg rejser mig svagt, da jeg ved besøgstiden er ovre og min kone har brug for mig. Jeg læner mig ned over hende, inden et kys rammer hendes pande og jeg langsomt forlader hendes værelse.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...