More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14998Visninger
AA

35. Chapter 29.

 

Harry’s point of view.

Jeg folder stille brevet sammen og ligger det ned i konvolutten igen, i mens jeg bare forholder mig tavs og hører hvordan de andre snotter.
Jeg ved ikke hvad der mest forfærdeligt, at Allison faldt for mig, før jeg vidste det, eller hun rent faktisk vidste at Niall ville bebrejde mig og at alt ville ende i kaos.
En ting ved jeg dog, at vores drenge dag er gået fra god og ned til et trist niveau.
Zayn, Liam’s og mit var ikke nært så slemt, som Louis’s brev var. Faktisk var det okay, det fik Louis til at smile og grine, for Allison havde som vi andre havde sagt, tilgivet ham. Uden hun egentlig kunne vide, hvad der helt præcist ville være sket i mellem dem.
Men Niall’s brev er den værste, for snotteriet er kommet ved os alle og hun har rent faktisk skrevet, at hun ikke følte at han elskede hende, netop fordi han fandt sammen med Barbara så hurtigt.
Bare da jeg læste sætningen, jeg kunne se på Niall hvor dårlig han fik det. Allison forsøgte da at rede den i land, men om det har hjulpet, ved jeg ikke.
Men en ting er sikkert, pigen elskede ham.
Man kan se forskellen fra vores brev og til hans, ved vores er der flere følelser og kærlighed i, end hvad der er ved hans.
Hun forsøgte og skjule følelserne, igen.

Grunden til jeg at jeg ved, at hun faktisk erklærede kærligheden til ham, er pga. de udtværede bogstaver. Ja hun har grædt i vores andres breve, men denne her var helt ulæselig, men jeg fik kæmpet mig i gennem den.
Det er så tydeligt, at hun forsøgte at være hård og gemme sine følelser bort for en stund, men det lykkedes hende ikke.

”Harry, er du okay?” for første gang ser jeg på og kigger på Liam, som ser trist på mig.
”Faktisk ved jeg ikke hvad jeg er…” jeg ved jo at Niall sikkert ikke har tilgivet mig, ikke 100 % i hvert fald og jeg tvivler på han vil gøre det. Jeg tvivler på han kan komme videre og finde en ny kærlighed.
”Harry, tal til mig. Tal til os” jeg kigger igen en smule op og opdager først nu, at det kun er Louis, Liam og jeg her. Hvilket kun kan betyde, at Zayn har taget Niall med ud og få luft.
”Hvad skal jeg sige? Det er ikke mig, som…”
”… Harry, stop med at sige, at det ikke er dig som er forelsket i hende. Det har vi forstået, men du følte stadig noget og mere end du har gjort for nogen anden. Niall skal nok tilgive dig, specielt efter at Allison’s ord er kommet ud”
”Liam, det er netop det. Det vil aldrig ske 100 %. Takket være mig er vi alle splittet, takket være mig er Helene totalt nede i kulkælderen og Niall med. Hvis jeg ikke var så dum at falde for hende og gøre som hun ønskede, bare fordi hun græd i mine arme og jeg havde en svaghed for hende. Så ville hun måske være her. Hvis jeg ikke havde taget i byen, i første omgang og i stedet have været i Danmark fra starten, ville hun måske stadig være her. Jeg svigtede hende der… jeg svigtede hende. Jeg svigtede hende igen… samme blodtype og hvad hjalp det? Intet”

”Harry… det er ikke din skyld, det troede jeg at vi havde fået dig til og indse”
”Louis, I kan ikke få mig til noget, for lige meget hvad, vil alt være min skyld og jeg fortjener ikke engang Quinn. Det skulle have været Niall og hendes… ikke hendes og mit… men jeg ødelagde det”
”Du gjorde som hun bad om”
”Bare bland dig uden om og lev dit totale lykkelige liv…” okay måske jeg bliver iskold nu, men jeg har jo ret. Ikke? Det er jo min fejl. Alt er min fejl og jeg bør vide det. Måske jeg overdriver og bliver overfyldt med følelser, men det gør ondt. På en måde jeg ikke kan forklarer.

 

***

 

De fem dage der er gået, for at denne dag kunne ske, har været forfærdelige. Okay de har faktisk været gode, men drenge aften i aften, er i hvert fald ødelagt og det kan vi takke Allison's brev for.
Ingen af os har snakket sådan rigtigt sammen, vi sidder faktisk i hver sin del af lejligheden og laver hver sin ting. Zayn står udenfor og ryger, i mens Louis ligger i sofaen og læser sit brev, det går jeg ud fra. Niall er inde i sit soveværelse og Liam er i køkkenet.
Jeg selv, jeg er på badeværelset.
Hyggeligt, ikke?
Egentlig ikke.


Jeg har denne smerte i brystet, som jeg ikke helt kan tyde og om det er jalousi, eller skyldfølelse. Det kan jeg faktisk ikke sige. Men ondt gør det.
Den der faderlige beskyttelse og trang, er dukket op for længst og Eleanor tager ikke telefonen. Sikkert fordi Louis allerede har ringet, faktisk alt for mange gange og jeg selv har gjort det samme. Selv har Zayn og Liam gjort det, så derfor fryser pigerne os nok ude.
Men det er forskel, de har en mand og jeg er en alene far, så burde man ikke tage telefonen ved mig? Jo det burde man nok.

Allison havde forstillet sig hele sit liv, en ting jeg ikke var en del af og nej jeg ikke forelsket i hende. Det har jeg vist allerede fortalt, at jeg så noget helt andet, end hvad jeg troede jeg så.
Men jeg får det dårligt.

Hvis jeg nu bare… jeg kan alligevel ikke ændre noget.
Men hvis jeg ikke have hjulpet Allison, så ville Niall havde friet til hende og Quinn ville have været deres, ligesom hun ønskede.

”Harry?” igen bliver jeg revet ud af min verden og denne gang overraskende nok af Niall.
”Hvis du vil slå mig, så er det okay. Bare ikke min næse”
”Jeg vil ikke slå dig… jeg vil bare, må jeg komme ind?” okay, jeg glemmer helt at jeg er i vejen for døren og derfor rykker jeg mig også kun forsigtigt, så Niall kan komme ind af en smal reven.
Han glider stille ned på jorden ved min side og jeg mærker hvordan hans blå øjne kigger på mig.
”Hvorfor?” jeg drejer langsomt hovedet, hvor mine øjne kigger forvirret og uforstående på ham.

”Hvorfor lige Allison?” der går det op for mig, at han egentlig spørger mig om, hvorfor at jeg faldt for hende og ikke en anden pige.
”Jeg ved det ikke… jeg tror bare at det var et moment. For jeg var ikke decideret forelsket i hende. Jeg ville aldrig kunne forelske mig i en pige, som tilhører mine bedstevenner”
”Men I blev alligevel kærester?”

”Jeg ved ikke Niall… måske blev jeg jaloux over Jeres andres forhold og måske var det frygten for hun skulle dø. Jeg ved det ikke. Men sådan rigtigt forelsket, har jeg aldrig været og det har hun heller ikke, hun ville gøre dig jaloux”
”I havde sex…” okay den dreng kan da også bare, virke som et barn der intet fatter.

”I know… men derfor behøver man ikke at være forelsket. Du var jo heller ikke forelsket i Barbara.”
”Jeg ville nok bare drukne sårene væk…”

”Ved jeg… men du dummede dig ved det”
”Det ved jeg, men jeg kan ikke ændre det og hun tvivlede på jeg elskede hende” et suk lyder hurtigt fra ham, inden han åbner munden igen.
”Der var intet kærlighed i brevet… kun belæring om tilgivelse… og nogle få sølle ’jeg elsker dig’. Hun skrev mig ikke et nyt, ligesom I andre fik” jeg vender hurtigt mig helt i mod ham og tager fat i hans ene hånd, i mens jeg forsøger at kigge ham dybt i øjnene.


”Niall, der var masser af kærlighed i det brev. Hvad var noget af det første der stod? Hun ikke har været god til følelser og hvad gjorde hun i mod os? Hun spillede hård, for at skjule dem. Du læste Louis’s brev højt og bogstaverne der var ikke særlig udtværede, som de var ved dit.
Hun forsøgte og skjule følelserne i brevet, for at gøre det nemmer for hende at skrive. Men det gjorde det langt fra, bogstaverne er næsten helt udtværede og jeg kunne næsten ikke læse det. Hun elskede dig Niall. Brevet blev skrevet i Danmark, da hun modtog kemo.

Hun elskede dig mere end noget andet, selvom hende og jeg var kærester ligefrem til hun røg i koma, så var det tydeligt at hun var jaloux og hun hadet dig for de ord du kaldte hende. Ikke fordi ordende sårede hende, men fordi det sårede hende at se dig så vred.
Hun fik sandheden at vide om ringen og hun blev sur på mig. Hun ville have jeg skulle fortælle hende det, for så havde hun ikke dummet sig, som hun rent faktisk gjorde og hun ville være blevet ved dig.
Hvorfor tror du at jeg bebrejder mig for det? Hun ville have sagt ja til dit frieri og jeg valgte ikke at sige noget, fordi hun ville væk og skåne dig. Men vidste det og hun var blevet. Jeg var så dum og følge hendes ord. Men at se hende græde i mine arme, jeg kunne ikke gøre noget og jeg ved at jeg burde have tænkt mig om.
Men fordi jeg ikke tænkte mig om og faktisk så på, hvad der rigtigt ville ske, hvis du fik givet hende ringen. Så kunne hun måske være i live. Det er min fejl det hele… min alene”


”Det er ikke din fejl… jeg burde ikke have skubbet dig væk. Jeg burde have set det på dig og set i gennem dig, set du løj. Jeg burde ikke have givet slip og lade hende rejse. Jeg burde slet ikke få alle i mod dig. Jeg er ked af det Harry. Kan du nogle sinde tilgive mig? For jeg kan ikke undvære vores venskab” jeg ser overrasket på Niall og ser hvordan tårerne er på hans kinder, ligesom de er på mine kinder. Det burde ikke være ham som skulle undskylde, men derimod mig. Det er mig som har ødelagt alt.
”Det er mig der skal undskylde og bede om din tilgivelse”
”Nej det er ej, du gjorde hvad Allison bad om og jeg var en idiot… det er okay du er Quinn’s far, bare jeg er hendes onkel og vi flytter sammen, opdrager hende sammen. Selvfølgelig er det dit valg, du er jo hendes far…”

”Niall, jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Det ville være sådan Allison ville ønske det og ærlig talt, kan jeg ikke undvære vores venskab heller. Quinn fortjener at vokse op, med den mand der slog benene væk under hendes mor”

 

***

 

”Okay, kan I to ikke bare kysse og kramme hinanden… det her er lidt for gay for mig og jeg vil gerne på toilet.” Niall og jeg drejer hurtigt vores hoved til siden, eller faktisk bag os og på døren, hvor Zayn’s stemme lyder. Niall rejser sig langsomt op og rækker hånden ned i mod mig, som jeg langsomt tager i mod. Der går ikke langtid før døren går op og Zayn kommer ind, men går direkte i mod toilettet og lyner bukserne ned, så han kan tisse.
”Hallo! Vi står lige her”
”Jaer det rager mig… kys nu bare hinanden og bliv gift”

”Du er så god til at ødelægge stemninger” siger jeg en smule drillende, hvilket får ham til at dreje hovedet og smile drillende til os.
”I know, men nogle skal være drillende, når nogle har stjålet Bad Boy rollen”
”Så skal du bare stjæle Player rollen!”

”Niall, jeg har Perrie og er totalt lykkelig, jeg har en baby. Så nej, den rolle kan Harry beholde og give mig min rolle igen”
”Sorry to say Guys… men ingen af os er Bad boys mere. Vi er alle blevet fædre og Niall forbliver altid blød”
”Sig mig, er det vores nye hit? At vi alle er på et toilet sammen, i mens en af os tisser?” jeg ser hurtigt på Louis som lige snakkede og på Liam som også lige er kommet ind.
”Åbenbart, men jeg er okay med det. Så længe vi er sammen og ikke er uvenner!” Zayn lyner hurtigt sine bukser i, inden han går over og vasker sine hænder.
”Nøj jeg elsker Jer drenge og hvor har jeg savnet det her!” denne gang snakker Louis igen og Niall slår hurtigt ind.
”Jeg har savnet Jer alle sammen og jeg lover Jer, at jeg ikke vil ødelægge Jeres humør og gøre Jer bekymret mere!”

”Vi elsker også dig Bro!” siger jeg hurtigt og giver ham et kæmpe kram, som han hurtigt gengælder.
”And Narry Storan is back!” kommer der smilende fra Liam og det gør kun at vi andre smiler, specielt Niall og jeg.
”Kom her One Direction!” griner Niall og spreder armene ud, hvor han spørger efter det velkendte gruppe kram. En ting vi alle hurtigt går med til og straks krammer vi alle, inden vi hurtigt alle sammen griner.

Så blev denne aften alligevel ikke så tosset.

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Nuurh! De blev venner og aften forløb sig fint!
Hvad mener I om brevet til Niall?
Mon han han komme videre i livet og Harry med? Eller har drengene det fint med, at de bare er de to og Quinn?

Det her er det sidste rigtige kapitel og der vil kun være en epilog tilbage:).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...