More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14972Visninger
AA

34. Chapter 28.

 

Kære Niall.

Det er nok de sværeste ord, som jeg har skrevet ned længe. Egentlig er det noget af det sværeste og skrive til dig. Brevet til mor var slemt nok og måske også det værste. Specielt eftersom hun er min mor og hun mistede min far til denne sygdom, ligesom James mistede sin bror og derfor svært nok at skrive til ham.
De er jo min familie. James er jo som en anden far, han er min onkel og min bedsteven. Min mor er min mor.
Men du.
Du er meget mere end det og jeg hader mig selv for, at skulle skrive et brev til dig og jeg ikke bare havde sagt det ansigt til ansigt.
Jeg har sikkert ændret mange af de andres breve og dit er sikkert det første jeg har skrevet, det her er det første. Om jeg har skrevet flere, det ved jeg ikke. Men jeg tvivler.
Ikke fordi jeg ikke vil forny, ligesom ved de andres og bare rolig, mors er ikke fornyet, det tror jeg ikke.
Men grunden er simpel og jeg tror du kan se den, med de udtværede bogstaver.
Bare at skrive den første sætning, gjorde at mine tårer faldt, da jeg vidste det var et farvel og ikke et ”vi ses når jeg kommer hjem”.

Dette brev er skrevet efter alle andres, fordi det har været så svært. Jeg kunne ikke skrive et brev. For hvordan skulle jeg kunne sige farvel? Ja jeg har allerede gjort det, men ikke inde i mit hjerte.
Brevet er dog skrevet efter din nye kæreste…
Ja du kan allerede hører fornemmelsen og det er meningen.
Fem måneder er gået… men du var hurtigt nok til at finde en ny. Betød jeg virkelig så let? Betød jeg ikke noget? For du betød alverden for mig.
Så meget at jeg ikke kunne fortælle sandheden, jeg måtte lyve om den og bede Harry om hjælp. En ting jeg ikke engang kunne, en ting han ikke kunne og I slog hånden af ham.
Jeg håber I alle ved sandheden og forstår mit valg.
Jeg burde have fortalt sandheden, men hvordan skulle jeg? Når jeg vidste hvad du sikkert ville, du ville droppe alt og være ved min side 24/7, det vil jeg ikke kunne bære. Du vil sikkert også sladder til mor og James.
James ved det dog nu og han tog det ikke just pænt, så hvordan skulle du og mor tage det pænt?

Det værste er, at jeg inderst inde håbede at du kom til Danmark og ville kæmpe for mig, ligesom sidst. Men det skete aldrig og jeg kan kun bebrejde mig selv, jeg knuste dit hjerte. Du troede jo på den løgn, som Harry og jeg havde fundet på, den med Olivia.
Jeg fortryder den hvert eneste sekund og når de andre ikke er der, så græder jeg mig i søvne.
Jeg gav dig direkte til Barbara, men en måned Niall. Var det hvad sorgen skulle være?
Da jeg læste det i medierne og da Harry fik det bekræftet for mig, der gik min verden for alvor i stå. Harry prøvede og sige, at du stadig elskede mig og bare prøve at glemme mig, men du ikke kunne.
Harry er dog ikke så klog og ikke forstår, at det ikke hjælpe.
Jeg var så jaloux og så sur på mig selv, at jeg bare ønskede at kræften tog over og slog mig ihjel.
Tænk jeg skriver det, for når du læser det her, så er jeg jo død.

Jeg har ikke rigtig forstand på følelser og rørende stunder, hvor man egentlig burde holde sin mund.


Harry bør ikke vide det, medmindre han allerede ved det og han behøver ikke at vide, hvornår jeg så ham, som mere end en ven.
Men jeg hader mig aller mest for, at jeg faldt for Harry… hvordan kunne jeg falde for ham? En ting ved jeg, at jeg håbede på at du ville blive jaloux og ja ingen ved det, men det var det jeg så i starten. Det ser jeg stadig. Men jeg ved ikke hvordan det fungerede, for jeg ved ikke om jeg overlevede det her hospitalsbesøg i Danmark? For jeg har sikkert ikke skrevet et nyt brev.


Det er svært og skrive et nyt brev, til en man elsker så inderligt højt.

Jeg ved jeg udnyttede dig, jeg ved jeg var ond fra start og bare var en kælling. Men følelser har aldrig været min stærke side.
Bare da Harry ville presse det ud af mig… jeg benægtede. Men Louis… han… han fik det presset ud af mig. Tænk det egentlig har været så åbenlyst, at to personer har kunnet se, at jeg faktisk forelskede mig i en, som jeg faktisk ville udnytte og være totalt ligeglad med.

Jeg havde denne her fantasi, at vi to ville vokse os gamle sammen og vi ville have mindst 5 børn. Ja det er mange, men jeg kunne forstille mig det.
Jeg havde allerede forstillet mig det perfekte frieri, men det skete aldrig. Du friede til hende.

Jeg havde forstillet mig denne lille dreng, som bare skulle ligne sin far på en prik og bære navnet James, efter min onkel. Men som stadig vil have en sammenhæng, med sin far og sin onkel Liam.
Jeg har altid ønsket mig et sæt tvillinger, ja det er mange. Men jeg har altid ønsket mig det, det kunne være så fedt. Har altid været misundelig på det bånd, som et sæt tvillinger havde.
Jeg kendte en gang et sæt tvillinger… de var mine venner. Hun var en sæk og han var en fyr jeg kunne lide.
Okay måske ikke det som jeg skal sige, til den fyr jeg elsker af hele mit hjerte.

Men du fortjener at vide alt du ikke vidste.

Jeg faldt en gang ned af træet i haven, en af mine mange dumheder. Jeg slog hul i knæet. Jeg var vel omkring de syv år og hjemme ved James.
James var helt ude af den, for hvad skulle han fortælle sin storebror og min mor? Far var jo meget overbeskyttende. Så hvad skulle James sige?

Jeg kan huske at han gjorde alt for, at finde de ødelagte bukser ude i byen. Han ville bare finde dem og skjule skaden. Han fandt dem skam også.
Det næste problem var bare såret på benet.
James var ikke specielt klog, han panikkede bare endnu mere.
Så han satte mig på køkkenbordet og forsøgte at rense såret, dog kom han til at tage det forkerte rensemiddel og gjorde kun såret værre. Han kom ved et uheld til at tage Ajax, spørger mig ikke om hvor blind han var. Men James panikkede bare virkelig.

Men han kunne ikke skjule det og da Tanja kom hjem, måtte hun overtage mig og mit knæ. Men far opdagede det stadig og mor med.
Far blev faktisk virkelig sur og sagde at James ikke måtte passe mig mere. Nøj jeg græd da far sagde det og jeg gjorde alt for at overtale far. Men han sagde nej.
Så jeg gjorde som jeg plejede at gøre, at give ham mine hundehvalpe øjne. Men de hjalp ikke den dag, far var virkelig i det røde felt. Har aldrig set ham sådan.
James og far talte ikke i en hel måned sammen, James forsøgte, men far skubbede ham bort. De to bedstevenner, de var uvenner og virkelig uvenner.
Det var også der, at farmor blev syg for første gang, altså alvorligt syg. Det fik dem til at snakke, for James var færdig og far måtte trøste ham.

Hvad vil jeg med den historie?

Jo ser du, man kan putte dig og Harry ind i den.
I var bedstevenner og blev uvenner… nu snakker I sikkert kun sammen, fordi jeg er syg, eller også snakker I ikke sammen.
Men er det virkelig det værd? At hade sin bedsteven så meget? Skubbe ham bort? Harry gjorde bare som jeg bad om, selvom han langtfra ville. Han gjorde som jeg bad om Niall.

Harry var modstander af det. Han var bare en idiot, som var faldet for mig og som jeg tvang til at gøre som jeg sagde, fordi jeg græd til ham. Hvor tit græder jeg lige? Ikke tit.


Jeg ville ikke blande nogle ind i det, før jeg vidste hvor slemt det var og jeg ved jeg dummede mig. Men I skulle ikke se på mig, med andre øjne og kigge på mig som om jeg var en zoombie.
Mor skulle ikke opleve det igen.
Jeg ville bare få det hele overstået og blive rask, uden nogle vidste noget.

Men den ting gik ikke og jeg har sikkert såret en masse.


Jeg ved Louis sikkert bebrejder ham selv, fordi han blev sur på mig og cuttede mig, uden min forklaring på at slå op med dig. Hvad der er sket efterfølgende ved jeg ikke. Men jeg er sikker på han bebrejder sig selv og jeg tror næsten også du bebrejder dig selv.
Hvis det passer hvad Harry siger og du virkelig elskede mig, så bebrejder du sikkert også dig selv.
Det ønsker jeg ikke du skal.

Tilgiv Harry, lev livet Niall og find dig en du kan få en familie med. Ikke stop livet bare pga. mig.
Jeg klarer mig.
Jeg er sammen med min far nu.

Jeg elsker dig Niall, men kom videre i livet. For min skyld?
jeg vil have du får en kæreste, en der bliver din kone en dag, jeg vil have du får nogle børn og flytter i hus. Jeg vil have du lever livet og finder en du kan elske. Du skal ikke bare gå i stå, bare fordi jeg gik hen og døde.
Mand dig op.


Det håber jeg du gør og du vil være der for min mor, få hende på benene igen. For det er hun sikkert langtfra og hun er sikkert helt nede i kulkælderen. Please få hende på benene.
James lyver sikkert med, at han er okay og jeg tvivler på det. Så hjælp ham.
Hjælp Harry… jeg sikker på han hader sig selv og bebrejder sig selv så meget, at han er gået tilbage, til sin dårlige vane og drikker.
Hjælp ham Niall, han har behov for din tilgivelse og du har behov for hans venskab!

Ingen kan komme videre, hvis du går ned med flaget. For alle drengene elsker dig og hvis du virkelig er gået ned med flaget, så sårer det dem først og det vil jeg ikke kunne bærer.

Please, ikke drop det hele og lade dig sove dagene væk.

Jeg er okay, jeg er rask og jeg er sammen med min far.

Det hjælper ikke og græde smerterne væk, eller lukke sig ude af livet. Det vil ikke bringe mig tilbage. Intet vil.

Jeg vil altid være i dit hjerte, altid. Du vil altid være i mit, om jeg er død eller ej.
Jeg elsker dig Niall James Horan.

Din Allison.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...