More than life.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 nov. 2014
  • Opdateret: 17 mar. 2015
  • Status: Igang
Hvad nu hvis vi spolede tiden tilbage, tilbage til Allison som lå i koma og var gravid med Quinn. For hvad nu hvis de holdte Allison i live og Allison aldrig vågnede op, men de i stedet måtte tage Quinn ud med kejsersnit og derefter at Paul måtte tage den svære beslutning, at slukke for hende. Hvordan ville Harry’s liv som enlig far være og hvad med Niall, som højst sandsynligt giftede sig med Barbara, hvordan ville deres liv være? Ville Harry stadig møde Bea? Ville Helene overleve tabet af sin datter, også selvom hun har fået en ny? Ville One Direction stadig eksistere? Hvordan ville det hele overhovedet ende? Dette her er en ekstra historie af ”More than this” – serien.

54Likes
226Kommentarer
14962Visninger
AA

32. Chapter 27.

 

To måneder senere.

Harry’s point of view.

“Harry!” jeg vender langsomt mine øjne I mod døren og ser hurtigt Louis komme frem I døråbningen. Han ser letter forpustet ud, sikkert fordi han er ved at gøre rent og blot venter på at Eleanor kommer hjem fra ferie. Eleanor har været ude på en mini ferie, sammen med hendes forældre og derfor har Louis rimelig travlt.
Han har savnet hende meget og jeg har ikke hørt om andet, specielt fordi at Eleanor måtte tage Johannah med sig og Louis derfor heller ikke har set hans datter.

”Ja Louis?”
”Hvad skjorte?” først nu opdager jeg de fire skjorter, som han holder i armene og det får mig blot til at hæve brynet, inden jeg hurtigt ser ned på min datter og giver hende strømpebukser på.
”Louis, det er Eleanor”
”Jamen, jeg vil fri til hende!”
”Louis, det har du allerede gjort og dæmp dig lidt, ellers græder Quinn bare og det magter jeg ikke” det har været tydeligt på Quinn, at hun har savnet Eleanor og er kommet tilbage til den dårlige vane, hvor hun græder hele tiden og jeg ikke kan hjælpe hende. Det er virkelig hårdt. Alt for hårdt.

”Sorry! Men ja ved jeg godt, men jeg vil fri igen og jeg vil giftes med hende, nu her. Niall er endelig på toppen og ja vi mangler… men” det er tydeligt at han mener Allison og han stadig vil undgå emnet, ikke mindst navnet.
Som I sikkert tror lige nu, så tror I at Louis ikke har læst brevet og det er løgn. Han har læst det. Han måtte få mig til at læse højt, han kunne ikke. Den aften sad jeg med en grædende Louis i armene, som bare græd og græd.
Han fik det mere og mere dårligt, det var nu ikke det der var meningen. Men brevet rørte ham så meget, at han blev knust.
Men han lytter til hendes ord og forsøger at holde brylluppet ved lige, så det ikke bare glemmes og aldrig sker. Ja Allison skrev det, i tilfælde at hun ville dø inden og det gjorde hun jo også. Hun skrev at hun ikke ønskede, at ham og Eleanor ville sætte sig fast, så de aldrig ville blive gift. Allison skrev også, at Louis skulle gøre noget specielt og fri til Eleanor igen. En ting Louis åbenbart har taget til sig.
”Hun vi…”
”Louis, jeg ved det godt. Men tag det du plejer på og ikke lege fin. Det er der intet romantisk over”
”Men…”
”Louis”
”Fint og tak!” et smil popper frem på hans læber, inden han forsvinder fra badeværelset og nok ind i soveværelset.


Jeg vender mine øjne ned på Quinn, inden jeg prutter på hendes mave og giver hende et blidt kys.
”Ja Onkel Louis er tosset!”
”Det hørte jeg godt!” jeg griner lidt over Louis og tager Quinn op i mine arme, sammen går vi ind i stuen. Jeg ligger hende forsigtigt ned i kravlegården, hvor hun straks griber ud efter ting. Hun er blevet en livlig en! Men også en smuk en.
”Kan du tage over til Niall? Jeg vil gerne være alene med Eleanor og kan du passe Johannah?” i det Louis stemme lyder, drejer jeg mig rundt og ser ind i hans øjne, som pludselig er meget tæt på. Sikkert fordi fjolset har listet sig helt tæt på og helt op af mig.
”Din datter, vil du efterlade hende til mig, efter du har savnet hende?” hans ansigt ændre sig hurtigt og som hans bedsteven, så ved jeg også hvad han havde tænkt sig og jeg kan næsten ikke stoppe grinet, som hurtigt slipper ud.
”Husk beskyttelse denne gang” griner jeg smørret og går ud i mod køkkenet.
”Hold dog op!!! Smut over til Niall! Han kunne godt bruge selvskab!”


Ja I undrer Jer sikkert over Niall og de andre, ikke? Perrie har født sig en lille dreng, Ashton og Sophia er snart på vej til det, vi når dog lige at komme ind i det nye år og det er faktisk lige om lidt. Okay måske kun få måneder væk og selv min datter fylder snart 1 år, dog inde i det nye år. Hun er faktisk begyndt at kravle og kunne sidde. Hun er så dygtig!
Men nok om Quinn.

Det går bedre for Niall, han er begyndt at tage på og får det rigtig føde ned. Sophia og Liam kommer stadig forbi ham hver dag, de har mad med og plejer ham gerne. Niall har dog fået kræfter og klarer det hele meget godt. Han har sat lejligheden til salg og er ved at kigge efter en ny en, eller vi er ved at kigge efter en ny en.
Ja der er sket noget nyt.

Niall og jeg flytter sammen.
Louis og Eleanor fortjener deres alene tid. Niall var faktisk den der spurgte, eftersom jeg havde snakket om det og sagt at jeg ønskede, at han var der for Quinn. Det ville jo være det som Allison ville og derfor tog Niall et stort skridt, da han spurgte for en måned siden.

Vi har dog ikke fundet en lejlighed endnu, men vi leder og håber på det bedste. Han har det dog stadig svært angående Quinn og at kigge på hende. Men han klarer det.
Niall gør faktisk alt godt.
Helene derimod, har stadig ikke set Quinn og hun kan ikke rigtig få sig selv til det. Hverken Paul eller jeg aner hvad vi skal gøre, da vi begge gerne ønsker at hun ser Quinn og får et forhold til hende. Det er jo hendes barnebarn.
Men tabet af Allison, har taget ret hårdt på Helene og jeg bebrejder hende ikke. Hun skal nok komme sig. Hun er da begyndt at komme forbi Niall og afleverer mad, selvom Sophia og Liam sørger for ham. Niall derimod klager ikke. Hans madlyst er faktisk kommet tilbage.

 

***

 

Ja Louis valgte jo at smide mig ud og derfor kan jeg nu se på Niall, som sidder og skovler mad i sig, som om at han var en gris. Faktisk ligner han en hjemløs, som ikke har spist i flere dage.
Men det er dejligt at se, at han har fået appetitten igen.

”Niall, kan du spise lidt mere pænt? Quinn skal nødig lærer det” jeg ser en smule på ham, i mens jeg forsøger at give Quinn mad. Ja min store pige får endelig babymos, en ting jeg faktisk kan finde ud af at lave og uden at lave ged i den.
Når ja, faktisk har min næse langt om længe helet sig. Men min hånd derimod, den har jeg stadig problemer med, specielt da jeg ikke har holdt den i ro og bare brugt den. Ja jeg ved det, jeg er dum. Jeg burde have lært fra næsen, men jeg ikke undvære en hånd og slet ikke når jeg har en datter.
Så umoden som Niall stadig er, vælger han blot at række tunge og det får mig blot til at sukke.
”Niall, du skal ikke lærer Quinn alt det der”  jeg sukker tungt og ser på min datter, som pludselig spytter sin mos ud og som uheldigvis rammer mig. Mine øjne lander på hende og der ser jeg hurtigt hendes udstrakte tunge, så jeg kan nu regne ud, at Niall allerede har lært hende det.
”Niall…”
”Hvor er du dygtig Quinnie!” griner han bare blot og giver min datter et kys i panden, inden han bare ser grinende på mig.

”Niall…” sukker jeg opgivende, men han griner blot og alligevel begynder jeg at grine med. Det er så dejligt, at se ham grine, smile og le. Bare at se ham være sådan og kunne opfører sig sådan, det er bare perfekt! Det er en ting vi alle har ventet på og tiden hjælper på det.
Dog har Niall ikke læst brevet, men vi har aftalt en dag for det og det skal være deres årsdag. Som egentlig er rundt om hjørnet, men heldigvis er han ikke trist.

Det er også sådan, at Quinn bliver passer af Eleanor og pigerne den dag. For så tager drengene og jeg ud på drenge tur, hvor vi vil lave en masse ting, som vi ved Allison ville elske og kun for at mindes hende, men også pga. Niall.
Drenge vil blive og overnatte, så vi læser brevet sammen og det er der vi alle vil dele vores breve med hinanden, netop for at alle følelser kommer ud.
En ting jeg ser frem til.
Bare at vi alle kan komme ud og vi alle kan se hvad Allison har sagt, til os alle og sammenligne. Grine over hende og hendes åndsvage stædighed.
Faktisk glæder jeg mig mere og mere til det. Dog tror jeg at vi alle vil komme til, at savne vores babyer eller kærester.
Men det er første drengedag i lange tider og jeg tror vi alle ser rigtig meget frem til det.
En dag sammen med drengene, så bliver det ikke bedre!.

 

*********************************************************************************************************************************************************************

Så kom der endelig et kapitel og jeg håber I kan lide det !:).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...